Der er g\u00e5et en uge uden nogen anmeldelser. Det er s\u00e5dan det nu engang g\u00e5r. Jeg har v\u00e6ret syg, og jeg har v\u00e6ret udmattet. Jeg har brugt min tid p\u00e5 andre ting, men jeg gl\u00e6der mig stadig til at skrive. Jeg har dog lyttet ret meget til de n\u00e6ste tre plader, jeg skal anmelde, s\u00e5 forh\u00e5bentlig g\u00e5r der ikke s\u00e5 lang tid, inden deres anmeldelser ender p\u00e5 bloggen. Noget, jeg har hygget mig med i weekenden er at revidere en gammel playlist. Engang i 2013 lavede jeg top 100-lister over sange fra hvert f\u00e6rdigt \u00e5rti tilbage til 1960’erne. Jeg har langsomt fors\u00f8gt at holde dem opdateret med min personlige smag siden, men den fik sv\u00e6rere og sv\u00e6rere ved at f\u00f8lge med. I g\u00e5r slettede jeg alt p\u00e5 den, og begyndte forfra ved at kigge p\u00e5 alle markante musikudgivelser fra 2000 til 2009.<\/p>\n
I kan selvf\u00f8lgelig som altid h\u00f8re playlisten nedenfor. Den starter med min yndlingssang, og s\u00e5 bliver de progressivt “v\u00e6rre”, selvom alle sangene p\u00e5 listen i min optik er fremragende. Der er triste sange, glade sange, h\u00e5rde sange, stille sange, simple sange og komplicerede sange, men f\u00e6lles for dem alle er, at de f\u00e5r mig til at f\u00f8le noget. Red Warszawas\u00a0Metadonmix fra Maribo<\/em> giver mig altid et stort smil p\u00e5 l\u00e6ben,\u00a0New York, I Love You But You’re Bringing Me Down<\/em> af LCD Soundsystem giver mig g\u00e5sehud,\u00a0Super Mario Galaxy<\/em>-temasangen af Koji Kondo f\u00e5r mig i en sk\u00f8n, barnlig eufori, og\u00a0This Mess We’re In<\/em> af PJ Harvey og Thom Yorke g\u00f8r mig utilpas som f\u00e5 andre sange. Det er det, der virkelig imponerer mig ved disse sange. Hvor mange f\u00f8lelser, de kan\u00a0skabe\u00a0p\u00e5 gennemsnitligt omkring de fire minutter. Foruden at dele playlisten med jer,\u00a0kunne jeg ogs\u00e5 godt t\u00e6nke mig at skrive kort om hver sang p\u00e5 min top 10:<\/p>\n 10. Decapitated – Spheres of Madness:<\/strong>\u00a0N\u00e5r det kommer til d\u00f8dsmetal er der nok mange bands, jeg foretr\u00e6kker frem for Decapitated, der dog stadig er ganske kompetente. Da jeg valgte at se Decapitated frem for Bers\u00e6rk p\u00e5 Copenhell i \u00e5r, var Spheres of Madness den v\u00e6sentligste faktor, med sine helt geniale guitarfraser, konstante udvikling og mest af alt det at\u00a0den\u00a0lyder som en slags d\u00f8dens rutsjebanetur.<\/p>\n 9. Bright Eyes – First Day of My Life:<\/strong> Det her var lidt min og min eksk\u00e6restes sang. Man skulle tro, at jeg f\u00f8lte en vis distance til sangen, nu hvor vi ikke l\u00e6ngere er sammen, men jeg tror egentlig f\u00f8rst nu, at jeg forst\u00e5r dens kompleksitet. Conor Obersts lyrik handler nemlig ikke kun om den lykkelige del af k\u00e6rlighed, selvom jeg naivt kun kunne se den del af sangen p\u00e5 det tidspunkt. Den handler om at starte forfra, v\u00e6re nerv\u00f8s og ikke helt at kunne forst\u00e5 verden omkring sig. Og jeg kender ingen sange, der behandler denne tematik bedre.<\/p>\n 8. LCD Soundsystem – Losing My Edge:<\/strong>\u00a0Denne sang handler om at v\u00e6re musikn\u00f8rd, at v\u00e6re stolt af sin musikn\u00f8rderi og f\u00f8le en vis latterlig trang til at prale om den. Det\u00a0handler om at f\u00f8le sig underligt nedv\u00e6rdiget af folk der kommer, og tror, de ved noget. Det er en monotom teknosang, der handler om at blive helt vanvittig af noget, der kan virke s\u00e5 ligegyldigt, og som nok ogs\u00e5 er det. Og s\u00e5 handler det i sidste ende ogs\u00e5 om at anerkende, at man ikke kan v\u00e6re den bedste til alt, man \u00f8nsker at v\u00e6re den bedste til. Den er b\u00e5de satirisk og introspektiv, og det er om noget imponerende.<\/p>\n 7. Animal Collective – My Girls:<\/strong>\u00a0Nu har jeg vist snakket nok om tekster, s\u00e5 lad mig da sige, at tekstens betydning i\u00a0My Girls<\/em> er helt underordnet for mig. Ordene lyder dog vidunderligt sammen, og der bliver dannet smukke lag p\u00e5 lag af psykedeliske dr\u00f8mmebilleder. Man havner i vild ekstase, og hver eneste lille lyd ender med at blive engagerende. Man kan finde noget nyt, hver eneste gang man lytter til den, og selvom den gentager mange fraser, form\u00e5r den at pr\u00e6sentere dem, s\u00e5 de altid f\u00f8les friske og overraskende.<\/p>\n 6. Beck – Lost Cause:<\/strong> Beck er mest af alt kendt for at v\u00e6re underlig, spontan og fuld af nonsens. S\u00e5 udgiver han\u00a0Lost Cause<\/em>, en helt og aldeles opgivende sang, hvor vi m\u00f8der en Beck Hansen, der bare kigger p\u00e5 sin situation\u00a0og m\u00e5 anerkende, at der ikke er noget, han kan g\u00f8re. Det er en tung sang, der blander det simple med det pomp\u00f8se. Der er et storladent arrangement, der g\u00f8r sangen s\u00e5 smuk, men den akustiske guitar er fremtr\u00e6dende og f\u00e5r sangen til at f\u00f8les nede p\u00e5 jorden. Jeg hulkede mig igennem den p\u00e5 NorthSide, da Beck spillede den.<\/p>\n 5. Radiohead – Everything In Its Right Place:<\/strong> Lige fra den f\u00f8rste tone af dette mesterlige nummer, f\u00e5r jeg altid en klump i halsen. Verden stopper for mig et \u00f8jeblik. Det er som at blive transporteret til en anden dimension i 4 minutter. Hver eneste lille harmoni lyder fuldkommen\u00a0magisk. Jeg ved slet ikke hvordan man skriver om sangen, for mens jeg lytter til den, bliver jeg altid mere koncentreret om sangen end om noget andet, og n\u00e5r jeg ikke g\u00f8r, f\u00f8les den \u00f8jeblikkeligt fjern i min bevidsthed.<\/p>\n 4. Radiohead – Idioteque:<\/strong> Her har vi f\u00f8lelsen af paranoia, af frygt og af tanker om d\u00f8d. Der er s\u00e5 meget, der er decideret ukomfortabelt ved sangen. Yorke starter med at synge lidt senere, end hvad rart er, synthesizeren bag hans stemme virker creepy, n\u00e6rmest som om, den forf\u00f8lger ham. N\u00e5r den endelig forsvinder, f\u00f8les sangen helt n\u00f8gen, helt s\u00e5rbar, som om, man kunne blive spiddet ethvert \u00f8jeblik. Et vidunderligt nervevrag af en sang.<\/p>\n 3. Burial – Archangel:<\/strong> Jeg tror at Burial ligesom Decapitated (og andre kunstnere p\u00e5 listen, s\u00e5som Choir of Young Believers, fun. og The xx) har malet\u00a0sig selv ind i et hj\u00f8rne ved at lave en sang, der er s\u00e5 god, at de sandsynligvis aldrig kan lave noget af samme kvalitet igen. Jeg kan godt lide det meste af Burial, men\u00a0Archangel<\/em> er et v\u00e6ld af f\u00f8lelser, der for de fleste er umuligt at matche. Hvis du tror, dubstep kun handler om vild wub-wub-wub-wub og tung bas, s\u00e5 giv dette r\u00f8rende, dybtf\u00f8lte nummer et lyt. Det er smukt.<\/p>\n 2. Johnny Cash – Hurt:<\/strong> Der var adskillige \u00e5r, hvor du kunne sp\u00f8rge mig om min yndlingssang i verden, hvortil mit svar \u00f8jeblikkeligt ville v\u00e6re Johnny Cashs cover af Nine Inch Nails-sangen\u00a0Hurt<\/em>. Det er ogs\u00e5 en r\u00f8rende, t\u00e5reindbydende sang, der handler om d\u00f8den, fortalt af en mand, der var p\u00e5 vej til at d\u00f8. Det var 00’ernes\u00a0Blackstar<\/em>. Den giver mig overraskende nok stadig b\u00e5de t\u00e5rer og g\u00e5sehud.<\/p>\n 1. Radiohead – The National Anthem:<\/strong> N\u00e5r det basriff begynder, rocker jeg med. N\u00e5r den synthesizer kommer, skr\u00e6mmes jeg. N\u00e5r trommerne kommer igen, rocker jeg i starten med, men trommernes monotoni leder til, at jeg f\u00f8ler mig utryg.\u00a0N\u00e5r Thom Yorke \u00e5bner munden, stopper tiden. S\u00e5 bliver det senere til et larmende, kaotisk jazznummer, der bygger genialt oven p\u00e5 alle elementerne fra f\u00f8r. Lydene i kaosets klimaks er bizarre, dybe og inspirerende. Man sidder til sidst og ved ikke helt, hvad man har f\u00e5et ud af dette vanvid, men man ved, at det har v\u00e6ret godt.<\/p>\n