{"id":1853,"date":"2016-08-20T22:44:45","date_gmt":"2016-08-20T21:44:45","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1853"},"modified":"2016-08-20T22:44:45","modified_gmt":"2016-08-20T21:44:45","slug":"133-the-notorious-b-i-g-ready-to-die-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1853","title":{"rendered":"133 – The Notorious B.I.G. – Ready to Die (1994)"},"content":{"rendered":"

Jeg husker tydeligt, hvor skuffet jeg blev, da jeg lyttede til\u00a0Life After Death<\/em>, den anden plade af gangsta-rapperen The Notorious B.I.G. Der var en bunke virkelig solide sange, men det meste var bare substansl\u00f8s pral, hvor de f\u00e6rreste tracks p\u00e5 nogen m\u00e5de var i stand til at skille sig ud til trods for et imponerende antal g\u00e6stestjerner. Jeg blev derfor meget glad, da jeg fik lyttet til hans debutalbum,\u00a0Ready to Die<\/em>. Her har hvert nummer en unik identitet og pr\u00e6senterer noget nyt. Vi har fx den taknemmelige\u00a0Juicy<\/em>, den flirtende\u00a0Big Poppa<\/em>, den romantiske\u00a0Me & My Bitch<\/em>\u00a0og den helt og aldeles deprimerede Suicidal Thoughts<\/em>. Der er selvf\u00f8lgelig masser af sange, hvis v\u00e6sentligste stemning er at spille cool gangster, men de pr\u00e6senterer dem vidt forskelligt. Jeg elsker hvordan\u00a0Respect<\/em> pr\u00e6senterer det med et reggae-omkv\u00e6d, jeg er vild med hvordan\u00a0Gimme the Loot<\/em> beskriver et kup i form af en samtale, og g\u00e6steoptr\u00e6denen fra Method Man p\u00e5\u00a0The What<\/em> giver det en hel del ekstra krydderi. Pladen varer 68 minutter, og denne store variation i tematik, stemning og unikke ideer g\u00f8r faktisk, at den ikke f\u00f8les s\u00e5 lang igen.<\/p>\n

The Notorious B.I.G., eller Biggie som han mere mundret kaldes, var en af de teknisk dygtigste rappere i sin tid. Hans m\u00e5de at flette rim sammen er imponerende og underholdende. En linje, jeg rigtig godt kan lide, er “Conversate for a few, cause in a few we gon’ do; What we came to do, ain’t that right, boo? (True)”<\/em> fra\u00a0Big Poppa<\/em>. Dels fordi der bliver rimet s\u00e5 meget p\u00e5 kun to takter, dels fordi hvert eneste ord samtidig f\u00f8les s\u00e5 naturligt i kontekst, og atter fordi\u00a0Big Poppa<\/em> i mine \u00f8jne er en af de svagere sange p\u00e5 pladen. Og n\u00e5r en af de svagere sange p\u00e5 pladen har s\u00e5 meget at byde p\u00e5, ser det alts\u00e5 rigtig godt ud. Pladens beats er ogs\u00e5 rigtig gode. Mange er produceret af Easy Mo Bee, men ogs\u00e5 Puff Daddy, Bluez Brothers og Chucky Thompson har produceret en del. De skaber en stil, der virker lettere inspireret af G-funken, som Dr. Dre havde gjort popul\u00e6r p\u00e5 den modsatte kyst. Denne b\u00e5de h\u00e5rdf\u00f8re og funky lyd skaber da ogs\u00e5 et overbevisende gangster-image, men der drages ogs\u00e5 inspiration fra klassisk New York-rap, hvilket is\u00e6r virker med de mere introspektive numre.<\/p>\n

Der er to v\u00e6sentlige problemer i l\u00f8bet af\u00a0Ready to Die<\/em>. Det ene store problem er, at den simpelthen ikke er logisk konsekvent. Mine to yndlingsnumre p\u00e5 pladen er Juicy<\/em> og Suicidal Thoughts<\/em>, og de\u00a0handler henholdsvis om hvor fantastisk og hvor forf\u00e6rdeligt livet er. De n\u00e6vner ogs\u00e5 hver is\u00e6r hvor meget hans mor elsker og hader ham. Og det er ikke det eneste eksempel.\u00a0Me & My Bitch<\/em> handler om, hvor meget Biggie holder af sin udk\u00e5rne, mens han p\u00e5 n\u00e6ste nummer,\u00a0Big Poppa<\/em>, rapper om at score piger, han f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 p\u00e5 klubben, og p\u00e5\u00a0Friend of Mine\u00a0<\/em>og\u00a0One More Chance<\/em> rapper han om at bolle til h\u00f8jre og til venstre. Disse logiske mods\u00e6tninger bliver v\u00e6rre af, at der faktisk er en masse tematiske gengangere i l\u00f8bet af albummet, s\u00e5som selvmordstanker, vejen til succes og livet som gangster. Man ved ikke helt, hvor meget sammenh\u00e6ng, der skal v\u00e6re. Det andet problem er de mange skits, der ikke alene hiver lytteren ud af musikken og g\u00f8r albummet un\u00f8digt l\u00e6ngere – de er ikke engang morsomme. Fx er\u00a0Fuck Me (Interlude)<\/em>\u00a0bogstaveligt talt halvandet minut, hvor man h\u00f8rer Biggie have sex.Til trods for disse problematikker, er\u00a0Ready to Die<\/em> stadig med god grund en milep\u00e6l i raphistorien, og selve sangene holder stadig rigtig godt.<\/p>\n

Husk i \u00f8vrigt, at stemme p\u00e5 mig\u00a0til Blogprisen 2016 under kategorien “Bedste blog om musik”.<\/a><\/p>\n