{"id":185,"date":"2012-06-28T03:00:14","date_gmt":"2012-06-28T02:00:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=185"},"modified":"2017-10-19T06:40:15","modified_gmt":"2017-10-19T05:40:15","slug":"495-husker-du-new-day-rising-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=185","title":{"rendered":"495 – H\u00fcsker D\u00fc – New Day Rising (1985)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Hvis du blot opfatter New Day Rising<\/em> af H\u00fcsker D\u00fc fra 1985 som larm, kan jeg virkelig ikke overbevise dig om andet. For det er det. H\u00fcsker D\u00fc var inspirerede af hardcore punk-genren, som blev udbredt gennem bands som Black Flag og Dead Kennedys, og denne genre var endnu mere voldsom end H\u00fcsker D\u00fc. Den var meget vred, og den f\u00f8ltes, n\u00e5r den var bedst, som om at lytteren selv blev truet af bandet. H\u00fcsker D\u00fc var et af de f\u00f8rste bands, der valgte at tage denne st\u00f8jende lyd og bruge den til noget mere f\u00f8lelsesrig musik.\u00a0Denne genre kaldes passende for post-hardcore. F\u00f8lelser str\u00f8mmer ud af melodierne og teksterne, og man kan finde mange af grundpillerne til alternativ rock i denne plade og Zen Arcade<\/em>, som de udgav \u00e5ret f\u00f8r. \u00c5bningsnummeret, New Day Rising, \u00e5bner med noget af det mest st\u00f8jende st\u00f8j, noget menneske har lavet, men de f\u00e5r det til at lyde som en ren symfoni. Teksten g\u00e5r bare “New Day Rising, New Day Rising”<\/em> igen og igen, men som forsanger Bob Mould synger det igen og igen, tager disse tre ord mange meninger om h\u00e5b, opgivelse, desperation, angst og meget andet.<\/p>\n

H\u00fcsker D\u00fc har dog ogs\u00e5 mange sange, der har egentlige tekster, der kan fortolkes mere entydigt. Nogle er blandt de mest oprigtige indblik i et sind, som rockmusikken har oplevet. The Girl Who Lives on Heaven Hill <\/em>er en venlig tak, der bliver spillet s\u00e5 voldsomt, at man ikke er i den mindste tvivl om, at hende t\u00f8sen p\u00e5 bakken m\u00e5 have gjort noget vigtigt. I Apologize<\/em> starter lyrisk som hvad det lyder til at v\u00e6re, men lyden er voldsom, at det adskiller sig fra enhver anden undskyldning. Teksten handler meget om hvor tumult fort\u00e6llerens sindstilstand er, og derfor passer den st\u00f8jende guitar perfekt ind. Efter kort tid sker det, at vores hovedperson ogs\u00e5 selv beder om en undskyldning, som han ikke kan f\u00e5 overbevist sin udk\u00e5rne om at give ham. Enorm pinsel og vrede kan m\u00e6rkes p\u00e5 numre som\u00a0Perfect Example<\/em>, 59 Times the Pain<\/em> og If I Told You <\/em>– numre som Bob Mould alt fra skriger til mumler sig igennem.<\/p>\n

Som albummet skrider fremad lyder Bob Mould mere og mere vanvittig. De sidste tre numre,\u00a0How to Skin a Cat<\/em>,\u00a0Whatcha Drinkin’<\/em>, og Plans I Make <\/em>er skrupsk\u00f8re, og det er ikke p\u00e5 den morsomme m\u00e5de. Man fornemmer at der er et eller andet i Moulds hjerne, der langsomt er ved at g\u00e5 af led. Bob Mould er desuden b\u00f8sse, og trommeslager Grant Hart er biseksuel. Ikke at det har musikalsk relevans, men det burde da kunne f\u00e5 fjernet et par fordomme. De er samtidig musikalske genier. De fandt en m\u00e5de, hvorp\u00e5 man kunne g\u00f8re den mest irriterende larm til fryd for \u00f8rerne. De s\u00e6tter masser af f\u00f8lelser i sangene, og de giver dig en absolut fascinerende tankegang, som man ikke kun kan m\u00e6rke lyrisk – musikken lyder som et sind, der m\u00e5 tilh\u00f8re en stresset galning, der kunne begynde at dr\u00e6be hele nabolaget, s\u00e5 snart det skulle v\u00e6re. Denne uvished g\u00f8r dem n\u00e6rmest endnu mere truende end almindelige hardcore punk-bands. Hvis du vil have en oplevelse for livet, s\u00e5 lyt til New Day Rising<\/em>, men v\u00e6r bare klar p\u00e5 hvad som helst.<\/p>\n