{"id":1845,"date":"2016-08-20T13:13:16","date_gmt":"2016-08-20T12:13:16","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1845"},"modified":"2016-09-11T10:29:16","modified_gmt":"2016-09-11T09:29:16","slug":"134-pavement-slanted-and-enchanted-1992","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1845","title":{"rendered":"134 – Pavement – Slanted and Enchanted (1992)"},"content":{"rendered":"

Sidst, jeg snakkede om indie-rockerne fra Pavement var det om\u00a0deres album\u00a0Crooked Rain, Crooked Rain<\/em> fra 1994. Jeg n\u00e6vnte i denne sammenh\u00e6ng, at bandet tit havde problemer med rytmen, ikke n\u00f8dvendigvis ramte alle toner og i det hele taget ikke lyder s\u00e6rlig forberedte. Dog var jeg fuldkommen vild med alt dette, og jeg syntes, at forsanger Stephen Malkmus har s\u00e5 meget karakter, at hans teknisk svage stemme end ikke bliver noget, man m\u00e5 overse – den \u00f8ger faktisk stemningen. Disse kvaliteter er alle sammen ogs\u00e5 til stede p\u00e5 deres debutplade Slanted and\u00a0Enchanted<\/em>\u00a0fra 1992. Her er de mere rockede end ellers, og de h\u00e5rde trommeslag og distorterede guitarriffs er over det hele p\u00e5 pladen. Dog fremvises de tit med en fornemmelse for dynamik.\u00a0Conduit for Sale!<\/em> er et godt eksempel p\u00e5 det, hvor det h\u00f8jlydte omkv\u00e6d, der gentager vendingen\u00a0“I’m trying”<\/em> bl\u00e6ser afsted med fuld kraft, mens versene har noget hurtig spoken word-sludder fortalt over en mere stille basgang. Dynamikken udtrykkes ogs\u00e5 i l\u00f8bet af albummet i form af de tit meget korte sange. Halvdelen af sangene p\u00e5 pladen er under 3 minutter lange, og den korteste er kun lidt over et minut langt. I l\u00f8bet af de korte sange, n\u00e5r Pavement dog at pr\u00e6sentere enormt mindev\u00e6rdige musikalske ideer, som efterlader et markant aftryk p\u00e5 albummet.<\/p>\n

N\u00e5r man h\u00f8rer\u00a0Slanted and Enchanted<\/em> er det p\u00e5faldende, hvor uambiti\u00f8st det hele lyder. Det er p\u00e5 ingen m\u00e5de d\u00e5rligt, det er faktisk ganske mesterligt, men hver eneste sang f\u00f8les som om, de bare rammer nogle genialiteter ved et uheld. Det hele har et element af spontanitet til sig. De ideer, der bliver pr\u00e6senteret, virker n\u00e6rmest for gode til, at de kan planl\u00e6gges. Det giver dog ingen mening, at man kan v\u00e6re s\u00e5 heldig med 14 sange i tr\u00e6k, der rammer noget s\u00e5 smukt og selvdestruktivt. Det kan simpelthen kun forklares ved, at Malkmus og bandet er fantastiske\u00a0sangskrivere og producere, der t\u00e6nker sig grundigt om, n\u00e5r de laver et album. Ligesom med\u00a0Tim<\/em> af The Replacements, som jeg anmeldte for nylig, er ungdommelige f\u00f8lelser i h\u00f8js\u00e6det, p\u00e5\u00a0Slanted and Enchanted<\/em>. Man h\u00f8rer dem udfolde sig i mange retninger, fra det nedtrykte\u00a0p\u00e5\u00a0Here<\/em>, det forvirrede p\u00e5\u00a0Fame Throwa<\/em>, det vrede p\u00e5 Chesley’s Little Wrists\u00a0<\/em>og det lettere optimistiske p\u00e5\u00a0Summer Babe (Winter Version)<\/em>. Men i det hele taget udtrykker pladen, hvordan det er at v\u00e6re ung, v\u00e6re overv\u00e6ldet af f\u00f8lelser og g\u00e5 fra den ene til den anden p\u00e5 et splitsekund, uden at man kan se nogen st\u00f8rre sammenh\u00e6ng i livet.<\/p>\n

Jeg elsker is\u00e6r, hvordan pladen afslutter. De fleste plader slutter med et stort klimaks a la\u00a0Free Bird\u00a0<\/em>af Lynyrd Skynyrd,\u00a0A Day in the Life<\/em>\u00a0af The Beatles eller en introspektiv afrunding a la\u00a0Something in the Way<\/em>\u00a0af Nirvana. M\u00e5ske et ironisk modstykke til resten af pladens stil, som\u00a0After Hours\u00a0<\/em>af The Velvet Underground.\u00a0Slanted and Enchanted<\/em> slutter derimod af med en sang ved navn\u00a0Our Singer<\/em>. Sidste tone i denne sang, bliver sk\u00e5ret af under efterklangen s\u00e5ledes at hele pladen ender med at f\u00f8les uafsluttet. Pladen slutter ikke af p\u00e5 trist vis, ikke p\u00e5 glad vis, ikke med nogen rigtig stemning. For hvordan konkluderer man ogs\u00e5 de ungdommelige f\u00f8lelser, pladen udtrykker? Nummeret handler om at dr\u00f8mme om noget st\u00f8rre, og herunder ligger en erkendelse om ubrugeligheden og meningsl\u00f8sheden ved ungdommen. Det er en nihilistisk sang, som dog end ikke f\u00e5r et musikalsk punktum til sidst. Selv meningsl\u00f8sheden er meningsl\u00f8s. Det er i hvert fald den meddelelse, jeg ser fra afslutningen af\u00a0Slanted and Enchanted<\/em>.\u00a0Slanted and Enchanted<\/em> tog mig et stykke tid at anmelde, ikke fordi jeg var i tvivl om, hvad jeg ville sige, men rettere fordi, jeg ville h\u00f8re den igen og igen. Og det kan jeg absolut anbefale dig ogs\u00e5 at g\u00f8re.<\/p>\n

Husk i \u00f8vrigt, at stemme p\u00e5 mig\u00a0til Blogprisen 2016 under kategorien “Bedste blog om musik”.<\/a><\/p>\n