{"id":1834,"date":"2016-08-15T22:53:21","date_gmt":"2016-08-15T21:53:21","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1834"},"modified":"2016-08-16T18:53:23","modified_gmt":"2016-08-16T17:53:23","slug":"136-the-replacements-tim-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1834","title":{"rendered":"136 – The Replacements – Tim (1985)"},"content":{"rendered":"

I 80’erne var alternativ rock for alvor i udvikling. Hvor genrens store gennembrud f\u00f8rst ville komme i 90’erne, var bands som R.E.M., Dinosaur Jr. og The Smiths i fuld gang med at definere genren til det, vi opfatter den som i dag. Et andet n\u00e6vnev\u00e6rdigt band fra samtiden er The Replacements, som stilm\u00e6ssigt befinder sig et vist sted mellem Dinosaur Jr. og The Smiths. De er \u00e6ngstelige i deres lyrik og st\u00f8jende i deres lyd, men samtidig er de poppede i deres sangskrivning og n\u00e6rmest drengede i deres ungdommelige attitude. Det er en h\u00e5rfin blanding, som de bl.a. viser p\u00e5 den mesterlige plade\u00a0Let It Be<\/em>, men p\u00e5 opf\u00f8lgeren,\u00a0Tim<\/em>, fra 1985 var sammenst\u00f8dende tydeligere, og der var markant flere pop-elementer. Forsanger og sangskriver Paul Westerberg var da ogs\u00e5 trods gruppens grimme lyd meget inspireret af popmusikere, s\u00e5som Roy Orbison, Big Star\u00a0og\u00a0Nick Lowe. Det er ikke den h\u00e5rde rock fra punk-, metal- eller post-punk-pionererne, der fascinerer Westerberg i 1985, selvom guitaren har masser af distortion og vokalen er h\u00e6s som bare pokker. Denne blanding er ikke blot sp\u00f8js, men den vender mange konventioner p\u00e5 hovedet. I h\u00e6nderne p\u00e5 andre, kunne\u00a0I’ll Buy<\/em> eller\u00a0Kiss Me on the Bus<\/em> virke pussenussede eller ligegyldige, men gennem den grove lyd, giver The Replacements tyngde til disse k\u00e6rlighedssange.<\/p>\n

At melodierne er s\u00e5 poppede g\u00f8r selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5, at de stikker mere ud i hovedet. De er meget f\u00e6ngende og de er tit ret gode at synge med p\u00e5. Samtidig har Westerberg s\u00f8rget for ikke at gentage sig for meget selvom popstrukturen l\u00e6gger meget op til det. Det h\u00e6nger nok til dels sammen med, at mange sange er ret\u00a0korte. Den l\u00e6ngste sang p\u00e5 pladen er kun 5 minutter lang, men den korteste er helt nede p\u00e5 2 minutter. Westerberg og de andre s\u00f8rger for aldrig p\u00e5 hele\u00a0Tim<\/em>\u00a0at str\u00e6kke en id\u00e9 over l\u00e6ngere tid end den kan klare. Derfor f\u00e5r man altid noget frisk, sp\u00e6ndende musik hurtigt serveret. Gruppen lader til at have t\u00e6nkt meget vel over b\u00e5de lydbilleder og tracklisten. De er oftest h\u00e5rdtsl\u00e5ende og distorterede, men n\u00e5r det er tiltr\u00e6ngt, sl\u00e5r de over i noget simpel percussion og en akustisk guitar. Albummets helhedsoplevelse var s\u00e5 vigtig, at de str\u00f8g\u00a0et af deres i dag mest kendte numre,\u00a0Can’t Hardly Wait<\/em>, fra tracklisten, da der ikke var noget sted, den passede ind. Det har jeg personligt stor respekt for, og beslutningen kunne betale sig, for der er tale om 37 meget sammenh\u00e6ngende minutter, man kan h\u00f8re igen og igen.<\/p>\n

Westerbergs evner som lyriker er ogs\u00e5 en meget essentiel del af The Replacements. Jeg elskede p\u00e5\u00a0Let it Be<\/em> is\u00e6r teksterne p\u00e5 numre som\u00a0Androgynous\u00a0<\/em>og\u00a0Unsatisfied<\/em>, hvor tempoet og st\u00f8jniveauet blev taget en smule ned. P\u00e5\u00a0Tim\u00a0<\/em>ville de tilsvarende tracks v\u00e6re Swingin Party<\/em> og\u00a0Here Comes a Regular<\/em>, to fuldkommen hjertesk\u00e6rende sange. Den sidste minder mig meget om de triste numre fra\u00a0Automatic for the People<\/em> af R.E.M. eller m\u00e5ske endda et nummer s\u00e5 tungt som Holocaust<\/em> af Big Star. Westerberg rammer med sine tekster vigtige pointer om hvordan det er at v\u00e6re ung. Hvordan det er, n\u00e5r man ikke helt er sikker p\u00e5 sin identitet, sikker p\u00e5 sig selv eller p\u00e5 verden i det hele taget. Hans fort\u00e6llinger om ungdomslivet i 80’erne resonerer stadig i dag, muligvis fordi internet og iPhones i grunden ikke g\u00f8r den store forskel.\u00a0Here Comes the Regular<\/em> f\u00e5r lov til at runde pladen af, og selvom det er r\u00f8rende, s\u00e5 sidder man ogs\u00e5 tilbage med en fornemmelse af tomhed. Ikke fordi man ikke har f\u00e5et nok musik, mest fordi alt for en stund f\u00f8les s\u00e5 meningsl\u00f8st.\u00a0Tim\u00a0<\/em>er en plade med store f\u00f8lelser, gennemf\u00f8rt stil og stribevis af vidunderlige sange.<\/p>\n

Jeg vil desuden gerne atter minde alle om, at jeg er nomineret til Blogprisen 2016 under kategorien “Bedste blog om musik”. Man kan stemme p\u00e5 mig her<\/a>.<\/p>\n