{"id":1824,"date":"2016-08-14T21:21:32","date_gmt":"2016-08-14T20:21:32","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1824"},"modified":"2016-08-14T21:29:26","modified_gmt":"2016-08-14T20:29:26","slug":"137-dr-dre-the-chronic-1992","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1824","title":{"rendered":"137 – Dr. Dre – The Chronic (1992)"},"content":{"rendered":"

90’ernes hip hop-landskab var domineret af en kamp mellem \u00f8st- og vestkysten. P\u00e5 \u00f8stkysten var der navne som Jay-Z, Nas, Wu-Tang Clan og naturligvis The Notorious B.I.G., hvor sidstn\u00e6vnte virkelig var ansigtet for \u00f8stsiden af krigen. P\u00e5 vestsiden er det oplagt at pege p\u00e5 2pac, men 2pac var n\u00e6ppe blevet til noget, hvis grundlaget ikke var blevet lagt af folk som Dr. Dre, Snoop Doggy Dogg, Warren G\u00a0og the Lady of Rage. Hele dette crew blev pr\u00e6senteret til verden med Dr. Dres solodebut,\u00a0The Chronic<\/em> fra 1992. Dre var tidligere medlem af N.W.A., og han var ikke ligefrem den mest frembrusende rapper i den gruppe. Han markerede sig dog for alvor, da han gik solo, hvor han skabte en ny lyd, han kaldte G-Funk. Det navn er en hyldest til P-Funk, alts\u00e5 Parliament-Funkadelic og deres associerede grupper. G-Funk sampler netop meget klassisk P-Funk, som jeg jo holder rigtig meget af. Klassiske funknumre som\u00a0Mothership Connection (Star Child)<\/em>, Atomic Dog<\/em>\u00a0og\u00a0P. Funk (Wants to Get Funked Up)<\/em> f\u00e5r helt nyt liv, n\u00e5r de kommer gennem Dres producerstol. Man t\u00e6nker p\u00e5 Dres nyfortolkninger, og kun Dres nyfortolkinger, n\u00e5r man h\u00f8rer introerne til\u00a0Fuck wit Dre Day (And Everybody’s Celebratin’)<\/em> eller\u00a0Nuthin’ But a “G” Thang<\/em>.<\/p>\n

Det er m\u00e5ske kun Dres navn, der st\u00e5r p\u00e5 pladecoveret, men det er p\u00e5 ingen m\u00e5de kun hans v\u00e6rk, som man ellers var vant til med soloplader fra den tid. Efter min mening, kunne Snoop Doggy Doggs navn faktisk lige s\u00e5 godt ogs\u00e5 st\u00e5 med store bogstaver, for det er regelen rettere end undtagelsen, at Snoop medvirker p\u00e5 et nummer. Hans charme tilf\u00f8jer rigtig meget til stemningen, og jeg har ret sv\u00e6rt ved at v\u00e6re sur, s\u00e5 l\u00e6nge Snoop er i gang med et vers. De andre g\u00e6ster, s\u00e5som Kurupt, Jewell, Dat Nigga Daz, The D.O.C.\u00a0og Nate Dogg tilf\u00f8jer ogs\u00e5 masser af variation, uden at nogen af dem p\u00e5 noget tidspunkt tr\u00e6kker kvalitetsniveauet ned, som det ellers tit kan ses p\u00e5 rapplader med mange g\u00e6stevers. Ja, det er faktisk mere sandsynligt at f\u00e5 en d\u00e5rlig linje fra Snoop eller Dre end fra g\u00e6sterne. De to er ikke kendt for at v\u00e6re de mest lyriske i verden, men de har b\u00e5de rigtig gode og knap s\u00e5 gode \u00f8jeblikke. De er fx meget interessante p\u00e5 den introspektive Lil’ Ghetto Boy<\/em>, og den overdrevent voldelige\u00a0A Nigga witta Gun<\/em> er dejligt blodig og truende, mens der ogs\u00e5 er rigeligt med god ordleg.<\/p>\n

Jeg er faktisk meget imponeret over, hvor underholdende\u00a0The Chronic\u00a0<\/em>er i l\u00f8bet af hele sin varighed. Jeg f\u00f8lte aldrig, at materialet ikke kunne holde til de 62 minutter, pladen varer. Jeg f\u00f8lte til geng\u00e6ld som tidligere n\u00e6vnt, at b\u00e5de Dre og Snoop kan komme med nogle lettere middelm\u00e5dige linjer;\u00a0“Give me the microphone first so I can bust like a bubble”<\/em> er ikke ligefrem den mest h\u00e5rdf\u00f8re gangsta-linje i raphistorien. Det v\u00e6sentligste problem, jeg kan pege p\u00e5 er skits, som\u00a0The $20 Sack Pyramid<\/em>,\u00a0The Doctor’s Office<\/em> og diverse dialogbaserede introer, s\u00e5som den til\u00a0Deeez Nuuutz<\/em>. Nogle er ret sjove, is\u00e6r\u00a0The $20 Sack Pyramid<\/em>, men ingen af dem tilf\u00f8jer noget til musikken, og de er ret distraherende. De er spredt langt nok fra hinanden til, at de i det mindste er med til at skabe variation, men det g\u00f8r albummet noget mindre sammenh\u00e6ngende. Jeg har personligt lyttet til langt mere hip hop fra \u00f8stkysten end fra vestkysten, s\u00e5 at opleve en magtdemonstration af denne kaliber g\u00f8r mig meget interesseret i at udforske kunstnere som Snoop Doggy Dogg, Nate Dogg, Warren G og The Lady of Rage yderligere, for\u00a0The Chronic<\/em> er en imponerende plade p\u00e5 rigtig mange m\u00e5der.<\/p>\n

Jeg vil desuden gerne atter minde alle om, at jeg er nomineret til Blogprisen 2016 under kategorien “Bedste blog om musik”. Man kan stemme p\u00e5 mig her<\/a>.<\/p>\n