{"id":1818,"date":"2016-08-11T22:59:16","date_gmt":"2016-08-11T21:59:16","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1818"},"modified":"2016-08-11T22:59:16","modified_gmt":"2016-08-11T21:59:16","slug":"138-the-meters-rejuvenation-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1818","title":{"rendered":"138 – The Meters – Rejuvenation (1974)"},"content":{"rendered":"

The Meters er et af de helt store klassiske funkbands, og alligevel f\u00f8ler jeg tit, man glemmer dem, n\u00e5r man snakker om funkgiganter som Parliament\/Funkadelic, James Brown og Tower of Power. Mit eget bekendtskab med The Meters kommer mest fra den instrumentale plade\u00a0Look-Ka Py Py<\/em>, men de fleste funkfans peger ofte p\u00e5\u00a0Rejuvenation\u00a0<\/em>fra 1974 som deres mesterv\u00e6rk. P\u00e5 denne plade finder man derimod vokaler p\u00e5 alle numre. Instrumentationen er dog stadig i fokus. Deres leadguitarist, Leo Nocentelli, har grebet mikrofonen, og mens han absolut er en acceptabel sanger, ligger hans force for alvor i guitaren, som stadig er latterligt funky. P\u00e5 \u00e5bningsnummeret\u00a0People Say<\/em> arbejder bandet virkelig godt sammen om at skabe et dynamisk, sp\u00e6ndende og levende nummer, som dels har et spr\u00f8dt, f\u00e6ngende omkv\u00e6d, men ogs\u00e5 et lag af lyde, der ikke er til at st\u00e5 for. Det er klassisk, fandenivoldsk funkmusik med alt, man elsker det for. De g\u00e5r dog p\u00e5 pladens andet nummer,\u00a0Love Is for Me<\/em>, over i en mere soul-pr\u00e6get lyd. Vokalen er her mere i centrum, og bandet er ikke n\u00e6r s\u00e5 agressive med at vise deres kundskaber. Det lyder dog stadig latterligt godt, for The Meters er og bliver et af de mest velspillende funkbands nogensinde.<\/p>\n

Det mest popul\u00e6re nummer fra\u00a0Rejuvenation<\/em> er nok det tredje,\u00a0Just Kissed My Baby<\/em>, der har et guitarriff med en sp\u00f8js, f\u00e6ngslende rytme og en bas, der virkelig siger spar to. Et simpelt orgelriff f\u00e5r assistance af nogle energiske trompeter p\u00e5 bestemte tidspunkter, og det hober sig op i et fedt klimaks mod slutningen, f\u00f8r der bliver lagt en d\u00e6mper p\u00e5 det til det afsluttende vers. Noget The Meters g\u00f8r meget p\u00e5 pladen er at veksle mellem Nocentellis solovokal og et kor, og det skaber i mine \u00f8jne yderligere variation og overraskelse. P\u00e5\u00a0What’cha Say<\/em>\u00a0synger koret et par fraser med falsetsang, hvorefter Nocentellis dybere stemme svarer dem. Der er et l\u00e6kkert, soulpr\u00e6get overgangsstykke i midten, og mod slutningen gentager denne vending,\u00a0“What’cha Say”<\/em> sig i en lettere\u00a0kaotisk facon. Den langsomme\u00a0Jungle Man<\/em> har en virkelig fed, futuristisk basgang, men det er nok ikke en af mine favoritter p\u00e5 pladen. Der er ikke rigtig nok interessante ideer, og n\u00e5r de endelig kommer, forsvinder de lidt for hurtigt. Nocentellis stemme bliver ogs\u00e5 overdubbet s\u00e5 meget, at den lyder en kende k\u00f8nsl\u00f8s, men\u00a0man kan sagtens h\u00f8re bandets h\u00f8je tekniske niveau<\/p>\n

Hey Pocky A-Way<\/em> har en mere New Orleans-pr\u00e6get lyd med sin vr\u00f8vletitel,\u00a0sit boogie woogie-inspirerede klaver og sine call-response-sekvenser. Det er en ret simpel sang i sin struktur, men udf\u00f8rslen er eminent, og den lyder ret unik p\u00e5 pladen. Man m\u00e6rker en mere negativ lyd p\u00e5\u00a0It Ain’t No Use<\/em>, der har en fuldkommen dj\u00e6velsk percussionsektion fra Ziggy Molestile. Trommerne lyder som noget Curtis Mayfield kunne have fundet p\u00e5, mens der kommer en vild Santana-agtig guitar fra Nocentelli. Efter et stykke tid med almindelig struktur udvikler sangen sig til en bunke af soloer, og med sine 12 minutter er det utvivlsomt det bedste sted p\u00e5 pladen, at opdage bandets tekniske kunnen. En v\u00e6ldig s\u00f8d lille k\u00e6rlighedssang ved navn\u00a0Loving You Is\u00a0on My Mind<\/em> kommer da. Jeg er sikker p\u00e5, at det er en k\u00e6rlighedssang, for titlen er stort set den eneste linje, og s\u00e5 lyder sangen ogs\u00e5 bare s\u00e5 utrolig lykkelig, hvilket is\u00e6r keyboardist Art Neville kan takkes for. Pladen afsluttes med fanfavoritten\u00a0Africa<\/em>, der lyrisk er meget dybere end alt andet p\u00e5 pladen. Noncentelli f\u00e5r sine ord til at veje meget, og bandet supplerer med mange fine musikalske motiver. Jeg kan rigtig godt lide\u00a0Rejuvenation<\/em>, nok endnu bedre end jeg kan lide\u00a0Look-Ka Py Py<\/em>, og jeg kan med lethed forestille mig at ville kigge p\u00e5 resten af deres diskografi.<\/p>\n

Jeg vil desuden gerne meddele en meget gl\u00e6delig nyhed, nemlig at jeg er nomineret til Blogprisen 2016 under kategorien “Bedste blog om musik”. Man kan stemme p\u00e5 mig her<\/a>.<\/p>\n