{"id":1813,"date":"2016-08-10T23:09:42","date_gmt":"2016-08-10T22:09:42","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1813"},"modified":"2016-08-10T23:09:42","modified_gmt":"2016-08-10T22:09:42","slug":"139-u2-all-that-you-cant-leave-behind-2000","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1813","title":{"rendered":"139 – U2 – All That You Can’t Leave Behind (2000)"},"content":{"rendered":"

Her er en mening, man efterh\u00e5nden sj\u00e6ldent h\u00f8rer: U2 er hverken et s\u00e6rlig fantastisk eller s\u00e6rlig forf\u00e6rdeligt band, og selvom deres 00’er- og 90’er-materiale ikke er p\u00e5 niveau med det, de lavede i 80’erne, laver de stadig i dag friskere og mere nutidigt materiale\u00a0end det, de fleste andre klassiske 80’er-bands udgiver nu til dags. Det f\u00f8les ogs\u00e5 s\u00e6rt at tidsbestemme dem som et 80’er-band, for i \u00e5r 2000 fik de en af deres mest popul\u00e6re sange nogensinde med\u00a0Beautiful Day<\/em> fra albummet\u00a0All That You Can’t Leave Behind<\/em>. Lad mig sige med det samme, at det er en vidunderlig sang. Daniel Lanois og Brian Enos fors\u00f8g p\u00e5 noget mere poppet produktion lyder utrolig l\u00e6kkert, og det hele f\u00f8les bare s\u00e5 utrolig overbevisende. N\u00e5r omkv\u00e6det g\u00e5r i gang med sine massevis af korstemmer og Bonos spinkle omend effektive skr\u00e5len, kan man bare ikke t\u00e6nke andet end “Shit, det er en smuk dag. Tid til at nyde livet”. Som stor fan af denne sang, gl\u00e6dede jeg mig naturligvis til at h\u00f8re resten af albummet. Det er en ret poppet udgave af U2 man f\u00e5r p\u00e5 hele pladen, s\u00e5 lyden fra hittet er ret sigende for pladen som helhed. Der er mange omkv\u00e6d, meget ren\u00a0produktion, og absolut ingen spor af U2’s post-punk-r\u00f8dder.<\/p>\n

U2 har uden tvivl masser af gode melodier i \u00e6rmet. Der er virkelig f\u00e5 af sangene p\u00e5\u00a0All That You Can’t Leave Behind<\/em>, der ikke er rigtig f\u00e6ngende. Lanois og\u00a0Eno l\u00e6gger ogs\u00e5 masser af sp\u00e6ndende lag i produktionen Sangene er lydm\u00e6ssigt konstant i udvikling, og man keder sig egentlig slet ikke i l\u00f8bet af hele albummet. Samtidig f\u00f8lger de dog popformularer lidt ofte, s\u00e5 det er ikke s\u00e6rlig mange overraskelser i forhold til\u00a0melodierne, der dog som sagt\u00a0er v\u00e6ldig f\u00e6ngende. Jeg f\u00f8ler efterh\u00e5nden, jeg har skamrost denne plade rigeligt, s\u00e5 lad mig komme til min egentlige mening om den, nemlig at det er den kedeligste U2-plade, jeg har h\u00f8rt, og at den i det hele taget er ganske middelm\u00e5dig til trods for de mange positive aspekter. Jeg vil ikke bebrejde det hele p\u00e5 Bono, men han er nok en \u00e5rsag. Han har skrevet tekster til stort set alt p\u00e5 pladen – i visse tilf\u00e6lde sammen med the Edge – og de er tit uudholdeligt frelste, oph\u00f8jede, og melodramatiske. Og n\u00e5r de ikke er, er det n\u00e6sten v\u00e6rre. Melodien til\u00a0Elevation<\/em> er s\u00e5 utrolig fed, at det er decideret synd, at Bono skal spille romantisk badboy.<\/p>\n

Netop den rene popproduktion g\u00f8r, at Bono er sv\u00e6r at ignorere. Ikke \u00e9t eneste ord bliver overd\u00f8vet af en guitar eller et trommeslag. Det er dog ikke fordi han overd\u00f8ver de andre instrumenter heller. Det er faktisk imponerenede, hvor tydelige alle instrumenter er. Men uanset hvad er Bono sv\u00e6r at abstrahere fra. N\u00e5r han synger en sang som\u00a0Peace On Earth<\/em>\u00a0(ja, det er der faktisk en sang p\u00e5 pladen, der hedder), og han adresserer et par linjer direkte til Jesus Kristus, s\u00e5 bliver det hele s\u00e5 latterligt. Meget af tiden kan man knap nok sige, at han synger. Han taler bare p\u00e5 en lettere melodisk m\u00e5de, og der er adskillige tidspunkter, hvor han kommer til at erstatte en h\u00f8j tone, han ikke kan n\u00e5, med et forf\u00e6rdeligt kn\u00e6k. Denne udgave af Bono kan\u00a0faktisk sagtens v\u00e6re acceptabel i mindre doser, han er trods alt stort set p\u00e5 denne m\u00e5de p\u00e5\u00a0Beautiful Day<\/em>. At skulle lytte til ham i 49 minutter bliver bare s\u00e5 utrolig udmattende, uanset hvor godt et stykke arbejde, der er blevet gjort med melodierne, arrangementerne og produktionen. Der er egentlig ogs\u00e5 ret god albumstruktur, og b\u00e5de \u00e5bnings- og afslutningsnumrene er meget velvalgte. Men der er desv\u00e6rre nogle modk\u00e6mpende poler p\u00e5 dette album, s\u00e5 jeg kan desv\u00e6rre ikke vende begge<\/em> tommelfingre opad.<\/p>\n