{"id":18,"date":"2013-01-10T20:38:53","date_gmt":"2013-01-10T19:38:53","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=18"},"modified":"2017-10-22T00:19:19","modified_gmt":"2017-10-21T23:19:19","slug":"288-the-kinks-something-else-by-the-kinks-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=18","title":{"rendered":"288 – The Kinks – Something Else by The Kinks (1967)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Foruden The Streets findes der nok intet band, der er mere britisk end The Kinks. The Kinks havde i deres samtid ikke specielt gode salgstal p\u00e5 deres albums. Det er lidt sv\u00e6rt at forst\u00e5, i dag er de legender, og allerede dengang havde de nogle store hits. Et af de st\u00f8rste hits var\u00a0Waterloo Sunset<\/em> fra pladen\u00a0Something Else by The Kinks<\/em>. Selv med s\u00e5dan et stort hit blev\u00a0Something Else<\/em> til gruppens dengang v\u00e6rst s\u00e6lgende plade. Og det er helt uforst\u00e5eligt, for efter min mening er det muligvis deres bedste plade. P\u00e5 albummet finder man 13 virkelig f\u00e6ngende, sjove sange, der varierer meget i b\u00e5de sangskrivning og lyd. De er dog alle meget konsekvente ang\u00e5ende personlighed, identitet og humor. Man kan m\u00e6rke, at disse sange er kommet ud af det samme sind, for det er nogle virkelig sp\u00f8jse sange. De er ikke videre avancerede, de fleste er meget poppede, men de har hver is\u00e6r deres sm\u00e5 s\u00e6rheder, der g\u00f8r dem unikke. Den store undtagelse har er\u00a0Lazy Old Sun<\/em>, som er en ganske oprigtigt s\u00e6r og psykedelisk sang.<\/p>\n

Tin Soldier Man<\/em> er stort set en b\u00f8rnesang (og nok \u00e9n af de mest f\u00e6ngende b\u00f8rnesange nogensinde),\u00a0End of the Season<\/em> er en ret corny sang, der lidt virker som noget fra en gammel reklame, og\u00a0Harry Rag<\/em> har et march-beat. Meget af det vidunderlige ved The Kinks ligger i deres tekster, is\u00e6r p\u00e5 dette album. De fleste tekster her er meget lette at forst\u00e5, og mange af dem fort\u00e6ller historier og sm\u00e5 vignetter.\u00a0Harry Rag<\/em> handler om en r\u00e6kke forskellige individers bes\u00e6ttelse og afh\u00e6ngighed af cigaretter,\u00a0Afternoon Tea<\/em> handler om et par, hvis forhold bygges p\u00e5 baggrund af eftermiddagste, og\u00a0Death of a Clown\u00a0<\/em>handler om hvordan et cirkus reagerer p\u00e5 en klovns d\u00f8d, og det er p\u00e5 den ene side et virkelig r\u00f8rende scenarie, der bliver malet, men samtidig er det ret morsomt, da The Kinks f\u00e5r medtaget mange sp\u00f8jse detaljer i l\u00f8bet af sangen. Denne sang er i sin melodi og lyd meget lig noget, Bob Dylan kunne have lavet nogle f\u00e5 \u00e5r forinden. Alle sangene p\u00e5 pladen er virkelig godt skrevet, og jeg ville p\u00e5 stedet kunne synge omkv\u00e6det p\u00e5 enhver sang p\u00e5 pladen, hvis jeg blev bedt om det, og versenes melodier kan jeg let nynne.<\/p>\n

Sangenes flotte vekslen mellem tema og stemning g\u00f8r, at hver sang f\u00f8les dejligt frisk, n\u00e5r den kommer, uanset hvor mange gange, man har lyttet til albummet. Jeg kan slet ikke t\u00e6lle det for mig selv, men det er flere gange, end et normalt album ville holde til. Og det er fordi, jeg hele tiden f\u00e5r noget nyt. Hver eneste sang har jeg l\u00e6rt at elske af vidt forskellige \u00e5rsager. Man kommer igennem s\u00e5 mange f\u00f8lelser i l\u00f8bet af albummet, og helt genialt afslutter den med megahittet\u00a0Waterloo Sunset<\/em>. Det er en af de mindre humoristiske sange p\u00e5 pladen, men til geng\u00e6ld f\u00f8les den meget nostalgisk og sentimental. Det runder albummet flot af med sin smukke fort\u00e6lling om Terry og Julie og solnedgangen i Waterloo, mens man selv kigger tilbage p\u00e5 de sk\u00f8nne minder, man har f\u00e5et gennem\u00a0Something Else<\/em>. At \u00a0dette album ikke var mere succesfuldt er mig en g\u00e5de. Det blev til den sidste Kinks-plade, der optr\u00e5dte p\u00e5 den britiske albumhitliste, og det er synd, for det er en af de bedste, de nogensinde lavede.<\/p>\n