{"id":1797,"date":"2016-08-07T22:54:58","date_gmt":"2016-08-07T21:54:58","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1797"},"modified":"2016-08-07T22:54:58","modified_gmt":"2016-08-07T21:54:58","slug":"140-blondie-parallel-lines-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1797","title":{"rendered":"140 – Blondie – Parallel Lines (1978)"},"content":{"rendered":"

Den indflydelsesrige new wave-gruppe Blondie udgav deres debut i 1976, men det var f\u00f8rst da de i 1978 udgav deres tredje album,\u00a0Parallel Lines<\/em>, at de fik deres helt store gennembrud. P\u00e5 pladen finder man popul\u00e6re singler som\u00a0Heart of Glass<\/em>,\u00a0One Way or Another<\/em> og deres cover af The Nerves-sangen\u00a0Hanging on the Telephone<\/em>. Disse tre sange udg\u00f8r dog kun en br\u00f8kdel af pladen, som er propfyldt med f\u00e6ngende pop-rock. Der er et ganske varieret udbud af det. Det kan v\u00e6re langsomt og stemningsfuldt som p\u00e5 Fade Away and Radiate<\/em>, 50’er-inspireret\u00a0rock and roll som p\u00e5\u00a0I’m Gonna Love You Too<\/em>, der da ogs\u00e5 er et Buddy Holly-cover, eller endda regul\u00e6r disko som p\u00e5\u00a0Heart of Glass<\/em>. Deres r\u00f8dder i punkmusikken kan ogs\u00e5 m\u00e6rkes over det hele, is\u00e6r i Chris Steins guitar og Clem Burkes trommer. Burke er ikke en enormt teknisk trommeslager, men han inds\u00e6tter rigeligt med fills, og s\u00f8rger for at bringe s\u00e5 meget variation til trommerne, som han nu engang kan g\u00f8re. Det f\u00f8les en kende rodet, men ikke for rodet til, at det ogs\u00e5 er dybt charmerende. Bandet er m\u00e5ske ikke de st\u00f8rste instrumentalister, men i f\u00e6llesskab rammer de en blanding af pop og punk, som var helt unik dengang.<\/p>\n

Forsanger Debbie Harry er dog for alvor stjernen i bandet. Hendes stemme g\u00e5r fra r\u00e5, dyb punkstemme p\u00e5 et nummer som\u00a0Will Anything Happen?<\/em>\u00a0til de nu verdensber\u00f8mte h\u00f8je toner p\u00e5\u00a0Heart of Glass<\/em>. Der er i det hele taget et v\u00e6ld af variation p\u00e5 pladen fra alle musikere, men det \u00e6ndrer aldrig p\u00e5, at der er en gennemg\u00e5ende lyd p\u00e5 pladen, s\u00e5 den f\u00f8les konsekvent. Den er altid stilfuld og selvsikker, men aldrig fin eller excentrisk. Den lyd holder stadig den dag i dag, men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at teksterne lyder meget for\u00e6ldede. Lidt for ofte f\u00e5r man klich\u00e9fyldte\u00a0rim som girl og world eller kiss og miss,\u00a0men endnu oftere f\u00e5r man mere originale omend klodsede fors\u00f8g, s\u00e5som p\u00e5 den musikalsk meget sp\u00e6ndende\u00a0Picture This<\/em>. En linje derfra g\u00e5r “I will give you my finest hour –\u00a0The one I spent watching you shower”<\/em>. Narrativet i tekster som\u00a0I Know But I Don’t Know <\/em>og Sunday Girl<\/em> er ogs\u00e5 meget d\u00e5rligt formidlet, n\u00e6rmest som om, rimskemaet bare g\u00f8r fort\u00e6llingerne langsommere og sv\u00e6rere at forst\u00e5. Og n\u00e5r man snakker om for\u00e6ldede tekster var det intet mindre end en fejltagelse at lave et Buddy Holly-cover. Musikalsk passer den relativt godt ind, selvom den stadig lyder\u00a0lidt gammeldags, men teksten er tydeligvis fra en anden tidsalder.<\/p>\n

I Blondie var de dog gode til at lade n\u00e6sten hele bandet v\u00e6re med til at skrive sange, s\u00e5 kvaliteten i b\u00e5de tekster og melodier kan naturligvis variere. Teksterne til\u00a0One Way or Another<\/em> og\u00a011:59<\/em> er meget medrivende, levende og velskrevne, og det er i det hele taget nogen af pladens bedste sange med deres h\u00f8je intensitet, der passer yderst godt til teksterne. I det hele taget graviterer jeg mest over mod de mere rockede numre, hvorfor\u00a0Will Anything Happen?<\/em> og\u00a0Hanging on the Telephone<\/em>.\u00a0Det har muligvis noget at g\u00f8re med, at de mere h\u00f8jlydte numre pakker teksterne mere ind, hvor p\u00e5 et s\u00e5 rent produceret nummer som\u00a0Sunday Girl<\/em> eller\u00a0Fade Away and Radiate<\/em> er det sv\u00e6rt ikke at fokusere p\u00e5 teksten, hvilket s\u00e5 kan v\u00e6re godt eller skidt alt efter tekstskriveren. Men det er nok noget, man m\u00e5 anerkende som b\u00e5de en fordel og en ulempe vel\u00a0Parallel Lines<\/em> som album: variationen. Det kan variere i stemning, i melodi, i inspirationskilder, men det falder dermed nok n\u00e6ppe i alles smag hele tiden. Men jeg tror, jeg kan sige, at det falder i de flestes smag det meste af tiden. Det falder i hvert fald i min smag rigtig ofte, og en stor del af pladen er fremragende.<\/p>\n