{"id":1792,"date":"2016-08-07T16:17:56","date_gmt":"2016-08-07T15:17:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1792"},"modified":"2016-08-07T16:17:56","modified_gmt":"2016-08-07T15:17:56","slug":"141-b-b-king-live-at-the-regal-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1792","title":{"rendered":"141 – B.B. King – Live at the Regal (1965)"},"content":{"rendered":"

B. B. King er en af de bedste bluesmusikere nogensinde, og da han var p\u00e5 toppen var han med sit talentfulde band et af tidens bedste livenavne. Hans flotte optr\u00e6den fra The Regal Theater i Chicago i 1964 blev \u00e5ret efter udgivet som plade. I denne form blev koncerten cementeret som et af bluesmusikkens helt store mesterv\u00e6rker, og kaldes ofte for den bedste liveplade i hele bluesgenren, hvis ikke endda den bedste bluesplade nogensinde. Det er stadig i dag en meget levende plade. Man kan h\u00f8re publikums entusiasme, n\u00e5r bandet g\u00e5r p\u00e5 scenen, og man har let ved at forestille sig bandet g\u00e5 p\u00e5 scenen, gribe fat i deres instrumenter og spille en yderst slagkraftig og svingende udgave af\u00a0Every Day I Have The Blues<\/em>. King s\u00f8rger for at tale mellem numrene, mens bandet spiller i baggrunden. N\u00e5r han taler fors\u00f8ger han ikke kun at skabe kontakt til publikum, han forbinder ogs\u00e5 sangene sammen. Han f\u00e5r gennem sin monolog\u00a0It’s My Own Fault<\/em> til at fremst\u00e5 som en direkte forts\u00e6ttelse til\u00a0Sweet Little Angel<\/em>, hvilket jeg synes g\u00f8r sangene mere interessante, og derudover er det ogs\u00e5 bare en pudsig id\u00e9. Sangene glider ogs\u00e5 s\u00e5ledes meget naturligt over i hinanden,\u00a0og derfor er der aldrig \u00f8jeblikke, hvor man ikke har noget at lytte til.<\/p>\n

Foruden det s\u00e6dvanlige ensamble med en kontrabassist og en trommeslager har guitarvirtuosoen King ogs\u00e5 en saxofonist og en pianist med p\u00e5 scenen. Disse to giver pladen mere fylde end de fleste bluesplader, og hele bandet sender mange tanker over mod bluesmusikkens popul\u00e6re s\u00f8stergenre, jazz. Det hele er spillet s\u00e5 planlagt og n\u00f8jagtigt et sekund, og det n\u00e6ste begynder fri improvisation fra Kings side p\u00e5 guitaren. Ikke alene viser dette bandets kundskaber som musikere og som f\u00e6llesskab, det er ogs\u00e5 absolut med til at g\u00f8re oplevelsen mere gribende. N\u00e5r King g\u00e5r ind i en af disse soloer, er det noget af det mest imponerende Blues-guitar, man kan forestille sig, og endnu mere fascinerende er det, hvor let han f\u00e5r det til at lyde. Selvom han giver det gas som mester af bluesguitaren, er der absolut ogs\u00e5 plads til at han fremviser sine evner som vokalist. Han synger med sine lungers fulde kraft, og hver eneste sang f\u00e5r meget mere betydning gennem hans vokalpr\u00e6station. Det er sj\u00e6ldent man finder nogen, der som B.B. King kan b\u00e5de synge og spille guitar s\u00e5 imponerende godt, og p\u00e5\u00a0Live at the Regal<\/em>\u00a0overg\u00e5r\u00a0han muligvis sig selv indenfor begge kunstarter.<\/p>\n

Med alt dette sagt, er\u00a0Live at the Regal<\/em> dog ikke en perfekt plade. Pladens B-side starter underligt nok med, at King bliver introduceret igen, hvorefter bandet begynder at spille noget langsom musik. S\u00e5 stopper de brat, og efter et sekunds stilhed begynder\u00a0You Upset Me Baby<\/em>. Det er underligt at f\u00e5 reintroduceret ham midt i albummet, hvis man lytter til cd-udgaven, og uanset hvad, er det underligt, at musikken stopper brat, for at en ny sang kan begynde. Mit st\u00f8rste problem, er dog, at pladen afslutter v\u00e6ldig svagt. Forst\u00e5 mig ret,\u00a0Help the Poor<\/em> er et fedt nummer, og det lyder vidunderligt p\u00e5 pladen med sine eksotiske rytmer og B.B Kings lumre stemme. Det afslutter dog ikke koncerten s\u00e6rlig eksplosivt. Klapsalven er lille, og King takker ikke publikum eller noget. Man h\u00f8rer kun et svagt “thank you” i baggrunden. Pladen er kun 35 minutter lang, s\u00e5 de har sandsynligvis klippet en del fra, men at klippe det, s\u00e5 afslutningsnummeret ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de runder pladen af, er i min optik et stort fejltrin. Faktum er og bliver dog stadig, at\u00a0Live at the Regal<\/em> er en yderst anbefalelsesv\u00e6rdig plade, som sagtens kan fungere som introduktion til bluesmusikkens vidunderlige\u00a0verden.<\/p>\n