Roskilde Festivals lineup er altid sp\u00e6ndende. Dels fordi, man kan komme til at se nogle personlige helte, man har holdt af i \u00e5revis, dels fordi man kan opdage noget ny, sp\u00e6ndende musik, man ellers n\u00e6ppe havde h\u00f8rt om. At lytte til hele\u00a0lineuppet er n\u00e6sten en lige s\u00e5 stor begivenhed for mig som selv festivalen. Jeg kan\u00a0anbefale alle at g\u00f8re det. Hvis jeg ikke havde gjort det, havde jeg n\u00e6ppe opdaget tiendepladsen p\u00e5 denne liste.<\/p>\n
10: Ho99o9
\n<\/strong>To af mine yndlingsgenrer er hip hop og punk. Hvad f\u00e5r man, hvis man blander de to sammen? Man f\u00e5r Ho99o9, et af ganske f\u00e5 industrielle hip hop-navne, jeg har h\u00f8rt, der ikke bare lyder som en efterligning af Death Grips eller Kanye Wests Yeezus<\/em>. De spiller p\u00e5 et tidspunkt, hvor der elllers er fed musik p\u00e5 n\u00e6sten alle scener – Macklemore, Bisse, Kvelertak og Birdy Nam Nam spiller samtidig – og alligevel er disse ukendte punkrappere det, jeg v\u00e6lger at se. Ho99o9\u00a0skulle v\u00e6re endnu mere aggressive og brutale p\u00e5 scenen end p\u00e5 deres indspillede materiale, og der g\u00e5r de ellers amok. Det er s\u00e5 grimt, at jeg ikke kan undg\u00e5 at blive lidt forelsket i det, for det f\u00f8les ogs\u00e5 oprigtigt. De s\u00f8rger aldrig for at dv\u00e6le ved, hvor klamt det hele kan v\u00e6re (de har bl.a. skrevet\u00a0om nekrofili), det er bare s\u00e5dan de er, n\u00e5r de bliver vrede.\u00a0Det bliver et vredt show uden lige.
\n