{"id":1718,"date":"2016-05-29T16:55:05","date_gmt":"2016-05-29T15:55:05","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1718"},"modified":"2016-05-29T16:56:39","modified_gmt":"2016-05-29T15:56:39","slug":"top-15-navne-paa-northside-2016-5-1","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1718","title":{"rendered":"Top 15 navne p\u00e5 NorthSide 2016 (5-1)"},"content":{"rendered":"<p>S\u00e5 er vi n\u00e5et til top 5. Jeg er fuldkommen lykkelig over, at jeg skal se disse 5 kunstnere, som jeg alle har v\u00e6ret fan af virkelig l\u00e6nge. De repr\u00e6senterer vidt forskellige genrer, men f\u00e6lles for dem alle er, at deres musik er latterligt god.<\/p>\n<p><strong>5: Malk de Koijn<br \/>\n<\/strong>Disse tre langestrandsdrenge har br\u00e6kket dansk ned i\u00a0knap\u00a020 \u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af mange forskellige vilde projekter. Men Geolo G, Tue Track og Bl\u00e6s Bukki har nok lavet deres mest sp\u00e6ndende v\u00e6rker, n\u00e5r de har arbejdet sammen under\u00a0navnet \u00a0Malk de Koijn. De er m\u00e5ske ikke enormt produktive, men n\u00e5r de endelig udgiver noget, er det konsekvent fyldt med enormt svedige beats, l\u00e6kre, kreative linjer og en hel del sm\u00e5 genialiteter over det hele. De kan v\u00e6re latterlige som p\u00e5\u00a0<em>De rigtige McCoys\u00a0<\/em>eller<em> Vi Tager Fuglen p\u00e5 dig<\/em>, og de kan ogs\u00e5 have noget p\u00e5 hjerte, som p\u00e5\u00a0<em>Kosmisk Kaos <\/em>eller\u00a0<em>Klap din Hoddok<\/em>, men uanset hvilken tilgang de har, udforsker de det med takt, kreativitet og masser af god humor.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/z9pahSWfU74\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>4: The Chemical Brothers<\/strong><br \/>\nFor et par \u00e5r siden kunne jeg ikke forestille mig at have hip hop eller is\u00e6r elektronisk musik i min top 5 over koncertnavne, selv hvis jeg ellers var stor fan af deres musik. Det har is\u00e6r NorthSide v\u00e6ret med til at \u00e6ndre p\u00e5, da jeg har haft fortr\u00e6ffelige oplevelser med navne som Underworld, Rudimental, Parov Stelar og R\u00f6yksopp live. Det har v\u00e6ret nogle\u00a0vidunderlige koncerter, hvor stemningen bare har v\u00e6ret tip-top! Nogle af dem har v\u00e6ret regul\u00e6r elektronisk optr\u00e6den, mens andre har haft organisk instrumentation med. Uanset hvad, har det v\u00e6ret fedt. Ingen af disse har dog i min optik lavet n\u00e6r s\u00e5 meget fed, h\u00e5rdtpumpende, vild electronica som The Chemical Brothers. I l\u00f8bet af deres lange karriere har de lavet det ene fantastiske nummer efter det andet, og n\u00e5r jeg kigger p\u00e5\u00a0deres setlister online, ser de helt f\u00e6nomenale ud. Det bliver til en utrolig oplevelse med lysshow, dans, bas, beats, skr\u00e5len og skrigen. Det g\u00e5r ned.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/CBeBH2G26Ck\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>3: Wilco<br \/>\n<\/strong>Har du h\u00f8rt Wilcos plade\u00a0<em>Yankee Hotel Foxtrot<\/em>? Hvis du ikke har, s\u00e5 g\u00f8r det nu. Wilcos\u00a0varme, lettere eksperimenterende countrypr\u00e6gede rockmusik er ikke blot pr\u00e6get af forsanger Jeff Tweedys ufattelige evner som sangskriver, men de har ogs\u00e5 i f\u00e6llesskab en musikalsk lyst til at udforske nye territorier. Der er ingen interesse i at\u00a0lefle for nogen, for musikkens br\u00e6ndstof er og bliver gruppens k\u00e6rlighed til musikken. Alle musikerne er ogs\u00e5 p\u00e5 et teknisk plan latterligt dygtige, og de holder sig sj\u00e6ldent tilbage for at prale med deres evner. Alt dette g\u00e5r p\u00e5 Wilcos plader op i en h\u00f8jere enhed, og live kr\u00e6ver det selvf\u00f8lgelig en vis portion finesse, f\u00f8r disse elementer ikke overd\u00f8ver hinanden. Det kan muligvis ske, men hvis Wilco f\u00e5r det til at harmonisere p\u00e5 samme m\u00e5de, som de g\u00f8r p\u00e5 plader som\u00a0<em>Yankee Hotel Foxtrot\u00a0<\/em>og\u00a0<em>A Ghost Is Born<\/em>, bliver det en fortryllende koncert.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/v4_O4Sj-XTs\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>2: Iggy Pop<br \/>\n<\/strong>Iggy Pop er en vaske\u00e6gte legende, b\u00e5de som live-optr\u00e6dende, som ud\u00f8vende musiker og som personlighed i sig selv. Hans plader med The Stooges er punkklassikere med god grund, hans gamle soloudgivelser s\u00e5som\u00a0<em>Lust for Life<\/em> og\u00a0<em>The Idiot<\/em> er fyldt med dr\u00f8ngode rocksange, der stadig t\u00e5ler at blive h\u00f8rt igen. Nu er han tilbage med\u00a0nok sin bedste musik siden da p\u00e5\u00a0<em>Post Pop Depression<\/em>\u00a0fra i \u00e5r. Han spillede for ikke s\u00e5 lang tid siden i Falconer Salen i K\u00f8benhavn, og anmeldelserne derfra har rost ham til skyerne. Jeg er stor fan af Iggy Pops vilde udtryk med den bare mave og den totale mangel p\u00e5 tilbageholdenhed. Den har jo i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som hans musik gjort ham til et ikon. Og s\u00e5 l\u00e6nge han stadig har sin vitalitet, og det har han, s\u00e5 er der ingen risiko for, at koncerten bliver andet\u00a0end fremragende.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/y4hPnZUMBwA\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>1: Beck<\/strong><br \/>\nJeg k\u00f8bte min NorthSide-billet stort set s\u00e5 hurtigt, jeg kunne, for oven p\u00e5 to s\u00e5 st\u00e6rke \u00e5r, var jeg sikker p\u00e5, at de nok skulle komme med et l\u00e6kkert program igen. Da de annoncerede den f\u00f8rste omgang navne, var Beck iblandt dem, og jeg vidste allerede da, at jeg havde truffet det rigtige valg. Beck er et regul\u00e6rt geni, og han er muligvis ogs\u00e5 lettere vanvittig. Han mestrer det latterlige og bizarre, men hvis han vil tage musikken en tak ned og levere noget dybt og f\u00f8lelsesrigt, kan han ogs\u00e5 det. Hans ideer er altid nyt\u00e6nkende og vilde, selv hvis det som p\u00e5\u00a0<em>Morning Phase<\/em>,\u00a0<em>Mutations<\/em> og\u00a0<em>Sea Change\u00a0<\/em>kan virke roligt og simpelt. Der er s\u00e5 mange lag til al hans musik, at man vitterligt kunne analysere stort set ethvert af hans musikstykker i timevis. Fra jeg h\u00f8rte\u00a0<em>Loser<\/em> f\u00f8rste gang var jeg dybt forelsket, og m\u00f8det med plader som\u00a0<em>Sea Change<\/em> og\u00a0<em>Odelay!<\/em> fik ham n\u00e6r toppen af musikere, jeg dr\u00f8mte om at se live. Og mens jeg ikke orkede Smukfests middelm\u00e5dige program sidste \u00e5r og ikke var hurtig nok til at f\u00e5 billet til hans intimkoncert i glassalen, s\u00e5 sker det endelig for mig &#8211; jeg f\u00e5r set en af mine musikalske helte live. Han skal afslutte festivalen, og det bliver den mest magiske afslutning nogensinde.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/QnMApxpw4mw\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p>Det var s\u00e5 min top 15. Jeg gl\u00e6der mig, og skrivningen af denne liste har kun f\u00e5et mig til at gl\u00e6de mig endnu mere. B\u00e5de til navnene her p\u00e5 listen, men ogs\u00e5 til Alex Vargas, Samm Henshaw, Jake Bugg, Twin Atlantic, Lukas Graham, Blossoms, The Minds of 99, Caribou og Yeasayer. Og nu er jeg ikke just fan af Yelawolf eller Damien Rice, men jeg v\u00e6lger at give dem en chance alligevel, for der er ikke rigtig noget samtidig. Og g\u00f8r gerne det samme, giv gerne noget ny musik en chance, selv hvis det ikke fanger dig p\u00e5 plade, kan det v\u00e6re fede koncerter. Jeg er lidt \u00e6rgerlig over, at mit program forhindrer mig i at se Puscifer, Flume og Den Sorte Skole, men det g\u00e5r nok. Vi ses p\u00e5 NorthSide!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>S\u00e5 er vi n\u00e5et til top 5. Jeg er fuldkommen lykkelig over, at jeg skal se disse 5 kunstnere, som jeg alle har v\u00e6ret fan af virkelig l\u00e6nge. De repr\u00e6senterer vidt forskellige genrer, men f\u00e6lles for dem alle er, at &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1718\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[29],"tags":[847,307,845,846,850,849,837,235,843,840,582,848,841,839,609,225,844,838,842],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1718"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1718"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1718\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1722,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1718\/revisions\/1722"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1718"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1718"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1718"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}