Nr. 15 til 11 p\u00e5 denne liste havde nok alle det til f\u00e6lles, at det var bands, jeg holdt meget af, men som jeg aldrig havde t\u00e6nkt over, hvor fede de ville v\u00e6re at se live. St\u00f8rstedelen af navnene p\u00e5 denne sektion har jeg dog l\u00e6nge t\u00e6nkt p\u00e5, at jeg gerne ville se. En undtagelse ville nok v\u00e6re tiendepladsen, men det er der en god \u00e5rsag til – og lad mig springe direkte ud i det:<\/p>\n
10: Wolf Parade
\n<\/strong>\u00c5rsagen til at jeg aldrig havde t\u00e6nkt p\u00e5, at jeg ville se\u00a0Wolf Parade f\u00f8r, var at\u00a0jeg ikke kendte dem. De gik nok i opl\u00f8sning nogenlunde samtidig med, at min musikinteresse begyndte at blomstre. Men nu er de sammen igen, og da de blev annonceret til NorthSide gav jeg mig til at lytte til dem, og jeg blev \u00f8jeblikkeligt glad for deres musik. Det er dejligt sk\u00e6v indierock med en rig, karakteristisk lyd, som\u00a0hvis Isaac Brock fra Modest Mouse var forsanger for en mellemting mellem Franz Ferdinand og Swans, hvor sv\u00e6rt det end\u00a0er at forestille sig. De skriver skidegode, finurlige og detaljerige sange med virkelig\u00a0gode tekster. “Nobody knows you and nobody gives a damn”<\/em> synger de p\u00e5\u00a0I’ll Believe In Anything<\/em>. Tja, jeg kender dem nu, og “I give a damn” – for de er skidegode.
\n