Ja, det er efterh\u00e5nden lang tid siden. Der er mange \u00e5rsager til, at bloggen har st\u00e5et lidt stille p\u00e5 det sidste, men jeg vil hellere fokusere p\u00e5, at der nu endelig atter er gang i butikken, forh\u00e5bentlig uden s\u00e5 lange pauser igen. Men lad os komme til sagen: NorthSide 2016. Det bliver mit tredje \u00e5r p\u00e5 denne sk\u00f8nne festival, og endnu en gang leverer de et program sp\u00e6kket med god musik. S\u00e5 lad mig levere 15 rigtig gode grunde til at k\u00f8be en billet. Denne liste indeholder desuden kun navne, jeg selv skal se, s\u00e5 hvis to virkelig fede navne spiller samtidig, ender kun det ene p\u00e5 listen.<\/p>\n
15: Refused
\n<\/strong>Jeg er virkelig en sucker for punkmusik, men med mindre det skal v\u00e6re genreredefinerende post-punk, er det i sin grundform ret ensformigt. Kan man s\u00e5 komme og ryste lidt i den, s\u00e5 musikken bliver mere varieret, uden det bliver enten noget artsy-fartsy anmelderleflen? Som stor fan af denne anmelderleflende musik, m\u00e5 jeg erkende, at det ikke sker s\u00e5 tit. The Clash gjorde det, Dead Kennedys gjorde det, og det er sikkert gjort mange gange siden hen, men da Refused udgav “The Shape of Punk to Come” i 1998, handlede det vitterligt om, at de gav punken en ny lyd, s\u00e5 den stadig kunne udtrykke stor aggression i en post-Blink-182-verden. Det er super-teknisk, det er dynamisk og varieret, det er vredt med st\u00f8rste oprigtighed, og jeg har kun h\u00f8rt godt om deres liveshows. De gik i opl\u00f8sning kort efter gennembruddet, men de er tilbage, og de skulle vist v\u00e6re lige s\u00e5 vilde som i gamle dage.
\n