{"id":1695,"date":"2015-10-26T22:23:38","date_gmt":"2015-10-26T21:23:38","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1695"},"modified":"2016-08-08T10:42:53","modified_gmt":"2016-08-08T09:42:53","slug":"143-dr-john-gris-gris-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1695","title":{"rendered":"143 – Dr. John – Gris-Gris (1968)"},"content":{"rendered":"

Dr. John er en fascinerende personlighed. Ikke alene kan han sin musikhistorie godt og er ikke bange for at blande fra mange af de stilarter, han kender og elsker, han har ogs\u00e5 virkelig sans for at skabe stemning. Disse evner blander han flot p\u00e5 en plade som den lette, sjove\u00a0Dr. John’s Gumbo<\/em>, hvor han hylder New Orleans-lyden i dens pureste, gladeste form, som en slags moderne Professor Longhair. P\u00e5 sin\u00a0debutplade, Gris-Gris<\/i>, viser han dog New Orleans fra en m\u00f8rkere side, med et twist af psykedelia. Der er en slags voodoo-stemning, og Dr. John er i hvert fald ikke en almindelig doktor herp\u00e5. Det f\u00f8rste nummer,\u00a0Gris-Gris Gumbo Ya Ya<\/em> handler ogs\u00e5\u00a0om hvilke voodoo-kunstner han kan. Et kor i baggrunden \u00f8ger mystikken, og en bluesguitar, der n\u00e6sten tangerer til noget delta-lyd, g\u00f8r det yderligere sensuelt og sp\u00e6ndende. P\u00e5\u00a0Danse Kalinda Ba Doom<\/em> h\u00f8rer man slet ikke doktorens stemme, men til geng\u00e6ld h\u00f8rer man et virkelig uhyggeligt pigekor, en ond banjo, en endnu ondere tv\u00e6rfl\u00f8jte og e livlig, dramatisk percussion-sektion. Der kommer mange trommelyde over det ret simple groove, som sangen bygger p\u00e5, og af og til signalerer nogle h\u00e5rde trommeslag, at sangen skal brydes helt ned. De uforst\u00e5elige ord, de synger, g\u00f8r det blot mere skr\u00e6mmende.<\/p>\n

Mama Roux<\/em> er en noget mere positivt lydende sang, hvor vores k\u00e6re heksedoktor synger om en kunde, der betalte Dr. John for at straffe nogle ofre. Det bliver sunget og spillet mere afslappet end noget tidligere p\u00e5 pladen, og det g\u00f8r det bare mere ondt og forskruet. Mama Rouxs ofres historie er ikke morsom. Men den glade levering af den er. At h\u00f8re\u00a0“Prepare yourself to die boy”<\/em> blive sunget med ypperste gl\u00e6de, finurlige sm\u00e5 klaverfraser og et n\u00e6rmest Ronettes-agtigt pigekor er s\u00e5 meget bedre end det burde v\u00e6re.\u00a0Danse Fambeaux<\/em>\u00a0tager noget tid for at varme op for mig. Intensiteten i nummeret bliver stilfuldt gradvist h\u00f8jere, og de k\u00f8nne kvindestemmer har her f\u00e5et selskab af nogle h\u00f8jtr\u00e5bende herrer. P\u00e5\u00a0Croker Cortbullion<\/em> viser Dr. John sin mere jazzede side. Meget af dette nummer er soloer p\u00e5 mange forskellige instrumenter. Her er der mange instrumenter, der kommer og g\u00e5r, men bassen\u00a0og klaveret \u00a0s\u00f8rger for at g\u00f8re det til en sammenh\u00e6ngende oplevelse. Det er et af de mest p\u00e5tr\u00e6ngende, omringende numre, Dr. John har lavet, og man kan faktisk godt f\u00f8le sig lidt utilpas, for p\u00e5 ethvert tidspunkt kan ondskaben angribe. Det er et af pladens h\u00f8jdepunkter, og jeg kan \u00e6rlig talt lytte til det her igen og igen.<\/p>\n

Jump Sturdy<\/em> er pladens korteste og simpleste sang. Melodien og is\u00e6r omkv\u00e6det er let at synge med p\u00e5, og der er en vis gospel-lyd, der giver nummeret kant. En anden v\u00e6sentlig del af nummerets charme er banjoen og den morsomme tekst. Det er m\u00e5ske ikke et nummer, der bl\u00e6ser lytteren omkuld, men det er godt, og det er gennemf\u00f8rt. S\u00e5 kommer pladens efter min mening bedste nummer,\u00a0I Walk on Guilded Splinters<\/em>, hvor al mystikken og hele dette voodoo-univers kulminerer i en vidunderlig gryderet, hvor alle pladens gode punkter er bedre end nogensinde f\u00f8r. Nummeret bygges langsomt op, og det form\u00e5r at v\u00e6re b\u00e5de meget sp\u00e6ndende i lyden og ogs\u00e5 ufatteligt f\u00e6ngende. Selvom alle disse sange er rigtig gode, s\u00e5 har pladen et gennemg\u00e5ende problem. Den er klippet forf\u00e6rdeligt. Selve mixingen er god, de forskellige lag lyder flot i forhold til hinanden, og de arbejder nydeligt sammen musikalsk. Forskellige lydklip stopper dog brat, kommer brat ind, og det f\u00f8les bare s\u00e5 sl\u00f8set. Selvf\u00f8lgelig skal det lyde r\u00e5t, men det g\u00f8r det ikke engang. Det g\u00f8r faktisk bare, at jeg t\u00e6nker yderligere p\u00e5 produktionsprocessen. Hvis man ser bort fra dette, er Dr. Johns\u00a0Gris-Gris<\/em> en fremragende plade med et levende univers og bundsolide sange.<\/p>\n