{"id":1690,"date":"2015-10-07T22:58:51","date_gmt":"2015-10-07T21:58:51","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1690"},"modified":"2016-08-08T10:42:32","modified_gmt":"2016-08-08T09:42:32","slug":"145-steely-dan-aja-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1690","title":{"rendered":"145 – Steely Dan – Aja (1977)"},"content":{"rendered":"

Jeg elsker Steely Dan. De er et af 70’ernes mest innovative og levende rockbands til trods for forsanger Donald Fagens lettere anonyme stemme. De har dog virkelig meget personlighed og detalje i deres s\u00e6regne blanding af jazz og rock, som er gennemg\u00e5ende p\u00e5 alle deres plader. Den mest ber\u00f8mte af disse klassiske albums er nok\u00a0Aja<\/em> fra 1977, hvor jazzen virkelig er i h\u00f8js\u00e6det. Pladen starter med en tung, langsom basgang p\u00e5 nummeret\u00a0Black Cow<\/em>, der fungerer rigtig godt som intronummer. Det er s\u00e5dan et nummer, der forst\u00e5r at begr\u00e6nse sig, for meget langsomt at tilf\u00f8je dertil, s\u00e5 lytteren har mulighed for at sluge hvordan\u00a0Aja<\/em>s karakteristiske lydunivers er. Der er meget dynamik i lydniveauet og arrangementet, der drastisk kan g\u00e5 fra at v\u00e6re ganske\u00a0n\u00f8gent til fuldst\u00e6ndig t\u00e6tpakket, for s\u00e5 at g\u00e5 tilbage igen, netop med denne fokus p\u00e5 at afgr\u00e6nse sig. Det andet nummer er titelnummeret, pladens l\u00e6ngste sang. Herp\u00e5 fokuserer de meget p\u00e5 at bygge op mod noget stort, men med masser af detalje. Som sangen skrider fremad bliver lyden st\u00f8rre, og der ender med at v\u00e6re noget sp\u00e6ndende at lytte efter i alle lag af produktionen, medens det ogs\u00e5 opleves virkelig sammenh\u00e6ngende. En stor del af nummeret er instrumentalt, og det virker fremragende.<\/p>\n

Deacon Blues<\/em> er endnu et l\u00e6ngere nummer, denne gang med mere fokus p\u00e5 vokalen. Der er her et egentligt omkv\u00e6d, og en ret let forst\u00e5elig tekst. Den handler om at spille jazzmusik, og da det er noget, Steely Dan har ret godt forstand p\u00e5, virker det ret godt. Nummeret er smagfuldt og gennemf\u00f8rt, som kun Steely Dan kan g\u00f8re det. Der er en blanding af vemodighed og ambition herp\u00e5, perfekt underst\u00f8ttet af Pete Christliebs smukke saxofonsolo. Det er et af pladens allerbedste numre, ingen tvivl om det, og det bliver efterfulgt af det, der, hvis man sp\u00f8rger mig, er den bedste sang, Steely Dan nogensinde har lavet. Det er den energiske, funky\u00a0Peg<\/em>, som er mere poppet end noget andet p\u00e5 pladen. Den f\u00f8les til geng\u00e6ld ogs\u00e5 meget kontrolleret. Hver eneste tone sidder bare i skabet, og k\u00e6rligheden str\u00f8mmer ud af nummeret. Vokalharmonierne er storladne og smukke, og guitarsoloen er spektakul\u00e6r og vidunderligt original i sin lyd. Man bliver bare glad i l\u00e5get af at h\u00f8re de flotte bl\u00e6sere sammen med finurlige\u00a0vendinger som\u00a0“It’s your favourite foreign movie”<\/em>, der er fede at synge med p\u00e5, men ogs\u00e5 f\u00e5r lytteren til at t\u00e6nke over, hvad sangen egentlig handler om.<\/p>\n

Home at Last<\/em> har endnu en meget tung slibende bas, dog nok her mere funkpr\u00e6get end p\u00e5\u00a0Black Cow<\/em>. Det jazzede klaver giver sangen meget liv, og der bliver virkelig sat en \u00f8de, ensom, fortvivlet stemning, hvilket kun g\u00f8r teksten om at finde sig et hjem mere engagerende. Jeg er ogs\u00e5 ellevild med trommerne mod slutningen, hvor de fuldkommen skifter karakter og bliver mere markante.\u00a0I Got the News<\/em> er m\u00e5ske ikke den mest f\u00e6ngende sang i verden, men den udm\u00e6rker sig til g\u00e6ng\u00e6ld ved at v\u00e6re ret eksperimentel. Dette g\u00e6lder helt ned til klaveret, der lyder virkelig sjovt, og som nok kunne kaldes sangens grundlag. Som sangen skrider fremad, skifter den dog meget struktur. Det er en ganske sp\u00f8js sang, som sagtens kan t\u00e5le mange gennemlytninger. Afslutningsnummeret hedder\u00a0Josie<\/em>, og der vendes tilbage til det lidt mere poppede og funky her. Der er en meget flot dynamik mellem et bl\u00f8dt, roligt omkv\u00e6d og nogle skarpe, bas-drevne vers. Det\u00a0er seksuelt og vildt, ord man m\u00e5ske ikke typisk forbinder med Steely Dan, men ikke desto mindre virker det. Hele\u00a0Aja\u00a0<\/em>er faktisk en f\u00e6nomenal plade. Den kan introducere jazz-fans til rockverdenen og rock-fans til jazz-verdenen. Og s\u00e5 lyder den ogs\u00e5 bare skidegodt.<\/p>\n