{"id":1685,"date":"2015-10-06T16:00:10","date_gmt":"2015-10-06T15:00:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1685"},"modified":"2016-08-08T10:42:23","modified_gmt":"2016-08-08T09:42:23","slug":"146-jefferson-airplane-surrealistic-pillow-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1685","title":{"rendered":"146 – Jefferson Airplane – Surrealistic Pillow (1967)"},"content":{"rendered":"

Hvis der er et band, der udstr\u00e5ler 60’ernes hippiekultur mere end nogen andre, s\u00e5 er det Jefferson Airplane. Deres blanding af syre, folk og af og til h\u00e5rdtsl\u00e5ende guitarer er s\u00e5 hippie-agtig, at det i dag i lige s\u00e5 h\u00f8j grad er en tidskapsel, som det er god musik. M\u00e5ske er det endda i lidt h\u00f8jere grad en tidskapsel. De fleste har et ret begr\u00e6nset kendskab til gruppen og kender nok kun deres to store hits,\u00a0Somebody to Love<\/em> og\u00a0White Rabbit<\/em>. Hvor de selvf\u00f8lgelig er klassikere, s\u00e5 vil det nok overraske mange at f\u00e5 at vide, at de slet ikke er t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re s\u00e6rlig repr\u00e6sentative for\u00a0pladen\u00a0Surrealistic Pillow<\/em>, hvorp\u00e5 de oprindelig blev udgivet. F\u00f8rst og fremmest er bandets dengang nye pianist og blokfl\u00f8jtenist, Grace Slick forsanger p\u00e5 disse numre. Hun er ikke forsanger p\u00e5 \u00e9t eneste andet nummer p\u00e5 pladen end disse to. Forsangeren er en mand ved navn Marty Balin, og han har en ganske spinkel stemme, der st\u00e5r i skarp kontrast til den h\u00f8je intensitet, man plejer at forbinde med Jefferson Airplane. Dog har Slicks smukke stemme tit en mindre rolle p\u00e5 sange, hvor hun ikke er i spidsen. Hun \u00f8ger mystikken p\u00e5 et nummer som fx\u00a0She Has Funny Cars<\/em>.<\/p>\n

Men denne intense lyd, som Jefferson Airplane er blevet kendt for, er det alt, de dur til?\u00a0Selvf\u00f8lgelig ikke, og hvis det var alt, der var at finde p\u00e5 Surrealistic Pillow<\/i>, kunne den godt blive ret ensformig. Det er dog uden tvivl den lyd, de g\u00f8r sig bedst i. Det er en slags komfortzone, som det kan v\u00e6re risikabelt at vige fra. De g\u00f8r det dog eminent p\u00e5 et af deres mest diskrete numre,\u00a0Today<\/em>. Dette nummer skaber i hvert fald opfattelsen, at det er diskret. Det afsluttes med et klimaks af Phil Spector-inspirerede proportioner, men alligevel er der s\u00e5 meget nuance og oprigtighed at finde. Det er nok ogs\u00e5 en faktor, at det er en af pladens langsomste sange. Ikke s\u00e6rlig smart er det da, at den uden tvivl\u00a0langsomste sang kommer derefter, en endnu mere underspillet sang, der hedder\u00a0Comin’ Back to Me<\/em>. P\u00e5 b\u00e5de denne og\u00a0Today<\/em> spiller Jerry Garcia fra Grateful Dead guitar, og det kan godt m\u00e6rkes. Det er is\u00e6r her, nuancen p\u00e5\u00a0Comin’ Back to Me<\/em> udspiller sig, i en meget sp\u00f8js kombination med en bl\u00f8d blokfl\u00f8jte, der lyder overraskende godt. Det er bare synd, at to s\u00e5 ens numre kommer lige efter\u00a0hinanden.<\/p>\n

N\u00e5r Jefferson Airplane er h\u00e5rde i betr\u00e6kket, kan de virkelig udtrykke sig. Det er storheden i lyden, der g\u00f8r, at Somebody to Love<\/em>, She Has Funny Cars<\/i> og\u00a0Plastic Fantastic Lover<\/em>\u00a0til s\u00e5 gode sange. Det er ogs\u00e5 en k\u00f8rende faktor bag nummeret\u00a03\/5 of a Mile in 10 Seconds<\/em>, der dog ikke kan bryste sig af at\u00a0g\u00f8re meget, der ikke allerede bliver gjort godt p\u00e5\u00a0She Has Funny Cars<\/em>. Den har dog stadig en fed lyd, og den giver pladen en velfortjent energi efter den lettere langsomme periode med Today<\/i> og Comin’ Back to Me<\/i>. Pladen er i sin lyd og tone varieret, men der er stadig en vis sammenh\u00e6ng mellem numrene. De har en smukt uperfekt aura af alt, man forbinder med 60’ernes hippiekultur, det er dog uden at v\u00e6re for vattet. Her er\u00a0My Best Friend<\/em> dog lidt af en undtagelse. Den er rettere tam, og udtrykker ikke st\u00f8rre f\u00f8lelser end “I love you, you love me”.\u00a0Men pladen er i det hele taget ret god. Jeg havde ganske vist h\u00e5bet p\u00e5 mere Grace Slick, og mere syre, men det, jeg fik er en gennemarbejdet, veludf\u00f8rt rockplade med masser af gode sange.<\/p>\n