{"id":1675,"date":"2015-09-09T23:13:54","date_gmt":"2015-09-09T22:13:54","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1675"},"modified":"2016-08-08T10:41:59","modified_gmt":"2016-08-08T09:41:59","slug":"148-crosby-stills-nash-young-deja-vu-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1675","title":{"rendered":"148 – Crosby, Stills, Nash & Young – D\u00e9j\u00e0 Vu (1970)"},"content":{"rendered":"

Okay, jeg er m\u00e5ske lidt en sucker for noget letsindig, folk-pr\u00e6get musik med flotte vokalharmonier. Det er derfor jeg holder s\u00e5 meget af plader som Workingman’s Dead<\/i>, Parsley, Sage, Rosemary and Thyme<\/em>\u00a0og Pet Sounds<\/i>. Det er en effektiv m\u00e5de at f\u00e5 noget ret avanceret og p\u00e5 alle m\u00e5der imponerende til samtidig at f\u00f8les nede p\u00e5 jorden og tilg\u00e6ngeligt. Det er denne fine balance mellem det komplicerede og det simple, der g\u00f8r\u00a0Crosby, Stills & Nash<\/em>\u00a0fra gruppen af samme navn til s\u00e5 fantastisk en plade. Opf\u00f8lgeren,\u00a0D\u00e9j\u00e0 Vu<\/em> er om muligt endnu bedre, og det er der mange \u00e5rsager til, men den mest fremtr\u00e6dende ses direkte i gruppens navn. De skiftede nemlig p\u00e5 denne plade navn til Crosby, Stills, Nash & Young, hvor gruppens nye mand er ingen ringere end den dengang ukendte Neil Young. Jeg har anmeldt diverse Neil Young-plader meget rosende gennem tiden, s\u00e5 det er vist ingen hemmelighed, at\u00a0jeg ser ham som et af de sidste 100 \u00e5rs st\u00f8rste musikgenier. Hvis jeg skulle kritisere gruppens debut for noget, ville det nok v\u00e6re strukturen, og Young er heldigvis mester af struktur. D\u00e9j\u00e0 Vu<\/i> bev\u00e6ger sig rigtig elegant mellem forskellige lyde og udtryk, s\u00e5 hele oplevelsen kan bare suges ind.<\/p>\n

Ligesom debuten starter\u00a0D\u00e9j\u00e0 Vu\u00a0<\/em>med et af de mest kompliceret opbyggede numre p\u00e5 pladen. P\u00e5 debuten var det Suite: Judy Blue Eyes<\/em>, og p\u00e5\u00a0D\u00e9j\u00e0 Vu<\/em> er det\u00a0Carry On<\/em>.\u00a0N\u00e5r man snakker om en s\u00e5 tilsyneladende\u00a0simpel genre som folk-rock, er det faktisk en ret god id\u00e9 at starte med noget mere kompliceret. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r de fire m\u00e6nd i bandet virkelig mulighed for at vise muskler, og n\u00e5r de f\u00f8rst har gjort det, ser man p\u00e5 musikken med helt andre \u00f8jne. D\u00e9j\u00e0 Vu<\/i> tog nemlig over 800 timer at indspille i alt, og det kan faktisk godt h\u00f8res. Det er n\u00e6sten latterligt, s\u00e5 godt skruet sammen, numre som\u00a0Teach Your Children\u00a0<\/em>og\u00a0Our House\u00a0<\/em>er. Og de er nok blandt de simpleste sange. Derp\u00e5 kan man dog grundet simpliciteten virkelig godt se de detaljer, som herrerne i bandet har k\u00e6let for. De har arbejdet meget sammen om hele pladen, men sangskrivningen er alligevel meget opdelt. Kun \u00e9n sang er krediteret til mere end \u00e9n af disse m\u00e6nd. Det er med til at give albummet meget variation. Ikke 2 sange f\u00f8les spor ens. Sangskriverne deler dog alle en hippiementalitet og en sans for finesse, der g\u00f8r stemningen konsekvent.<\/p>\n

Denne variation er desuden for alvor med til at g\u00f8re kvaliteten s\u00e5 imponerende. Hvis du kigger p\u00e5 et band som f.eks. Royal Blood, s\u00e5 har de fundet en stil, de er gode til, de har bearbejdet den, s\u00e5 den fungerer rigtig godt, og s\u00e5 k\u00f8rer de med den i l\u00f8bet af et helt album. Det f\u00f8les gennemf\u00f8rt, men desv\u00e6rre forudsigeligt. S\u00e5 er der den anden gr\u00f8ft, en plade som\u00a0Sandinista!<\/em> af The Clash, hvor de hele tiden pr\u00f8ver noget nyt. Det er konstant underholdende, men det er rodet. N\u00e5r man lytter til\u00a0D\u00e9j\u00e0 Vu<\/em> er der ikke engang tale om en balance mellem de to – men rettere en fusion mellem de gode kvaliteter derfra. Det er derfor\u00a0D\u00e9j\u00e0 Vu\u00a0<\/em>er lidt af et musikalsk vidunder. Den giver dig hele tiden noget helt nyt, og samtidig er det altid sangskrivning og h\u00e5ndv\u00e6rk af eminent kvalitet, og alligevel h\u00e6nger det musikalsk flot sammen med det foreg\u00e5ende s\u00e5vel som det n\u00e6ste nummer. Vokalharmonierne skal is\u00e6r fremh\u00e6ves. De er den m\u00e5ske mest imponerende del af hele pladen. De er s\u00e5 store og smukke, at det har sv\u00e6rt ved at synke ind ved f\u00f8rste gennemlytning. Jeg har h\u00f8rt D\u00e9j\u00e0 Vu\u00a0<\/em>omtalt som en slags folk-udgave af Dark Side of the Moon<\/i>. Det er en beskrivelse, jeg med lethed kan forst\u00e5, for den er fandeme god.<\/p>\n