{"id":1670,"date":"2015-08-26T20:12:57","date_gmt":"2015-08-26T19:12:57","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1670"},"modified":"2016-08-08T10:41:39","modified_gmt":"2016-08-08T09:41:39","slug":"149-led-zeppelin-houses-of-the-holy-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1670","title":{"rendered":"149 – Led Zeppelin – Houses of the Holy (1973)"},"content":{"rendered":"

De fleste vil nok mene, at den ubetitlede plade, som i folkemunde kaldes\u00a0Led Zeppelin IV<\/em>, hvorp\u00e5 man finder klassiske sange som\u00a0Rock and Roll<\/em>, Black Dog<\/i> og klassikeren over dem alle, Stairway to Heaven<\/i>, er det ber\u00f8mte britiske rockband Led Zeppelins bedste plade. De kunne med lethed blive i de territorier, denne plade havde udforsket, uden at v\u00e6re i fare for at f\u00e5 forringet deres omd\u00f8mme. Led Zeppelin er dog mere ambiti\u00f8se end dette. Deres opf\u00f8lger,\u00a0Houses of the Holy<\/em>, starter s\u00e5ledes med en sang ved navn The Song Remains the Same<\/em>, der ikke lyder langt fra det, bands som Yes og Genesis lavede samtidig. Det er progressivt, bl\u00e6ret, Jimmy Page laver nogle utrolige multi-trackede lyde p\u00e5 guitaren, og sangen udvikler sig s\u00e5 smukt, at titlen virker overlagt ironisk. Efter denne kommer en langsommere, men stadig ret s\u00e5 progressiv sang ved navn\u00a0The Rain Song<\/em>. Det, Page g\u00f8r herp\u00e5 er sindssygt imponerende, men han f\u00e5r det til at virke s\u00e5 naturligt og gnidningsfrit, at man bliver helt opslugt af de mange f\u00f8lelser, sangen pr\u00e6senterer. Der bliver hevet en mellotron frem, hvilket giver en orkestral effekt. Man skal lige sl\u00e5 hjernen til, f\u00f8r man opdager, at det ikke er strygere.<\/p>\n

Der g\u00e5r lidt folk i den p\u00e5\u00a0Over the Hills and Far Away<\/em>, is\u00e6r i starten. Det varierer dog fornemt mellem en bl\u00f8d akustisk guitar og en h\u00e5rdere elektrisk guitar. Her er trommer og bas ogs\u00e5 virkelig v\u00e6rd at n\u00e6vne. John Paul Jones og John Bonham er virkelig dygtige musikere, og deres pr\u00e6cision er med til at g\u00f8re alt det udenom p\u00e5 sangen meget levende. Det er is\u00e6r tilf\u00e6ldet p\u00e5 den funky\u00a0The Crunge<\/em>. Den\u00a0lyder som en s\u00e6r blanding af Led Zeppelin og James Brown, men den lyder i grunden virkelig overbevisende, p\u00e5 niveau med visse af Browns bedste sange. Det er et af de tidligste kendte eksempler p\u00e5 funk-rock, og efter min mening sidder det lige i skabet. Dancing Days\u00a0<\/i>er t\u00e6ttere p\u00e5 det, gruppen blev kendt for i f\u00f8rste omgang – h\u00e5rd, blues-rock med et vist kaotisk element. Dog viser de herp\u00e5, hvor meget, de har udviklet sig som musikere. Hver eneste tone lyder gennemt\u00e6nkt, som var det en symfoni. Det lyder i grunden lidt pr\u00e6tenti\u00f8st, men p\u00e5 den mest rockstjerne-narcissistiske m\u00e5de, man kan forestille sig. Det er mere storladent end det gamle, men de viser, de kan v\u00e6re det bekendt.<\/p>\n

Mens de er blevet mere aparte og progressive siden deres start, er min yndlingssang p\u00e5 Houses of the Holy dog den mest poppede.\u00a0D’yer Mak’er\u00a0<\/em>var dog med sin jamaicanske rytme et af de tidligste eksempler p\u00e5 reggae-rock, hvor det eneste tidligere eksempel, jeg kan komme p\u00e5 er\u00a0Ob-La-Di Ob-La-Da<\/em> af The Beatles. Derudover er det bare en fantastisk popmelodi med st\u00e6rke trommer og en sj\u00e6lfuld vokal, der k\u00f8rer fint p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem det oprigtige og det karikerede. Det bliver atter seri\u00f8st med den lange, psykedeliske og tranceinducerende\u00a0No Quarter<\/em>. Robert Plants stemme har et meget syret filter over sig, og guitar s\u00e5vel som synth-bas er ogs\u00e5 komprimeret og forvr\u00e6nget – jeg kunne beskrive detaljerne p\u00e5 dette nummer i timevis, men pointen er i hvert fald, at det er smukt. Afslutningssangen,\u00a0The Ocean<\/em>, starter med at lyde som en relativt normal Led Zeppelin sang med tung guitar og store f\u00f8lelser med st\u00e6rke billeder, som kan v\u00e6re lidt sv\u00e6re at forst\u00e5. Nummeret tager dog mange uventede drejninger, og sangen afslutter med et lykkeligt Phil Spector-inspireret doo wop-kor.\u00a0Houses of the Holy\u00a0<\/em>er en meget varieret plade. Men rodet er den p\u00e5 ingen m\u00e5de. Hver eneste sang lyder umiskendeligt af Led Zeppelin, og de er placeret flot, s\u00e5 albumoplevelsen f\u00f8les afrundet. Men mindre b\u00f8r\u00a0man n\u00e6sten ikke forvente af Led Zeppelin.<\/p>\n