{"id":167,"date":"2012-06-28T02:00:23","date_gmt":"2012-06-28T01:00:23","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=167"},"modified":"2017-08-03T20:24:54","modified_gmt":"2017-08-03T19:24:54","slug":"496-kiss-destroyer-1976","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=167","title":{"rendered":"496 – Kiss – Destroyer (1976)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Kiss var en af de grundl\u00e6ggende grupper, n\u00e5r man snakker inspirationen for hair metal, som blev til en utrolig stor genre i 80’erne med bands som Van Halen, Def Leppard og Bon Jovi, og et af deres bedste albums er Destroyer <\/em>fra 1976. Kiss lavede noget af tidens lettest tilg\u00e6ngelige heavy metal, og de gjorde sig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved hj\u00e6lp af deres teatralske optr\u00e6dener. Det her er s\u00e5 ikke et live-album, men det har stadig en meget bombastisk lyd. Kiss’ musik er delvist designet til at v\u00e6re fuldkommen latterlig, og selvom 80’ernes hair metal gentog denne id\u00e9 utrolig mange gange i l\u00f8bet af et \u00e5rti, holder Kiss’ t\u00e5belighed meget bedre. De forkastede ikke teksterne, bare fordi de lavede “t\u00e5belig musik”. Nej, de fors\u00f8gte p\u00e5 at g\u00f8re teksterne s\u00e5 latterlige som muligt. \u00c5bningsnummeret, Detroit Rock City<\/em>, handler om, at vores fort\u00e6ller k\u00f8rer i sin bil om aftenen, og da han n\u00e5r til Detroit, bliver hans yndlingssang spillet i radioen. Han bliver da vild af bare lykke og begynder at k\u00f8re som en galning. Dette latterlige koncept er sv\u00e6rt ikke at holde af.<\/p>\n

Kiss har mange af deres bedste melodier p\u00e5 denne plade, og efter meget kort tid, kan man synge med p\u00e5 n\u00e6sten hvert eneste omkv\u00e6d. Detroit Rock City<\/em>, God of Thunder<\/em>, Flaming Youth <\/em>og\u00a0Shout it Out Loud<\/em> kommer nok til at sidde fast i hovedet, de kan til hver en tid fyres af til en fest, og der bliver lagt enorm energi i dem. Ingen overmelankolske dramatiseringer, for Kiss inds\u00e5 noget, som de fleste efter dem ikke form\u00e5ede. At v\u00e6re latterligt melankolsk er sj\u00e6ldent morsomt – det er bare tr\u00e6ttende at h\u00f8re p\u00e5. Derfor holder de energien n\u00e6sten konstant i gang i l\u00f8bet af de f\u00f8rste 7 numre. Det bliver dog m\u00e5ske lidt for meget, men heldigvis foretager det ottende nummer, Beth<\/em>, en total \u00e6ndring. Det fungerer rigtig godt at fjerne de tunge elektriske guitarer for en stund og bare synge en smuk lille k\u00e6rlighedssang, der faktisk lyder oprigtig. Bl\u00f8de strygere og klaver k\u00f8rer under teksten, og trommeslager Peter Criss synger for p\u00e5 dette nummer. Han n\u00e6rmest gr\u00e6der sig igennem teksten, og overraskende nok, lyder han ikke tumpet, n\u00e5r han g\u00f8r det.<\/p>\n

F\u00f8r det er der dog et andet nummer, der k\u00f8rer p\u00e5 strygere. Great Expectations <\/em>har en n\u00e6rmest Queen-agtig lyd med enorme opera-inspirerede kor. Den er en af de mest latterlige sange p\u00e5 pladen, og uden tvivl ogs\u00e5 en af de bedste. Det nummer eskalerer meget, og som sangen n\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 slutningen, bliver omkv\u00e6det enormt h\u00f8jlydt. Ace Frehley spiller for p\u00e5 guitaren p\u00e5 de fleste numre, og han er en knaldhamrende dygtig guitarist. Selvom sangene er sjove og dumme, s\u00e5 bliver der lagt enormt meget arbejde i al instrumentationen – is\u00e6r Frehleys guitarsoloer. De f\u00e5r guitaristen Dick Wagner fra Alice Cooper til at spille to guitarsoloer p\u00e5 bandet, og det passer perfekt sammen med Kiss, for Kiss var i deres udtryk meget inspireret af Alice Cooper og New York Dolls. Disse to bands var meget glamour\u00f8se og h\u00e5rdtsl\u00e5ende, og Kiss form\u00e5ede at fordoble begge faktorer. Hvis du har lyst til noget sjov, letsindig h\u00e5rd rock, s\u00e5 er Kiss lige din boldgade. Det store problem ligger bare i, at der ikke er meget at komme efter, hvis du vil have noget lidt mere dybsindigt.<\/p>\n