{"id":1667,"date":"2015-08-23T22:59:19","date_gmt":"2015-08-23T21:59:19","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1667"},"modified":"2016-08-08T10:41:28","modified_gmt":"2016-08-08T09:41:28","slug":"150-santana-santana-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1667","title":{"rendered":"150 – Santana – Santana (1969)"},"content":{"rendered":"

I latin-rocks store vide verden er der vist kun virkelig \u00e9t navn, der kendes af gud og hvermand. Det er selvf\u00f8lgelig bandet Santana med den latterligt dygtige guitarist Carlos Santana i front. De spillede p\u00e5 den legendariske Woodstock festival i august 1969, og senere samme m\u00e5ned udkom deres debutalbum ved navn\u00a0Santana<\/em>. Den \u00e5bner med\u00a0Waiting<\/em>, en intens instrumental sang med en spr\u00f8d, eksotisk rytme og et hektisk orgel som lead-instrument. F\u00f8rst til sidst begynder der virkelig at ske noget med guitaren, og det er virkelig tilfredsstillende efter denne lange opbygning. Det er en god indledning til pladen, der naturligt nok er meget guitarpr\u00e6get. Den v\u00e6ldig dygtige organist hedder Gregg Rolie, og han agerer ogs\u00e5 bandets forsanger. Han har ikke verdens mest sp\u00e6ndende stemme, men han lader p\u00e5 den m\u00e5de ogs\u00e5 instrumentationen v\u00e6re i front. Det er det kraftige, dynamiske arrangement, der s\u00f8rger for, at deres cover af Willie Bobos\u00a0Evil Ways<\/em> stadig i dag er blandt Santanas mest ber\u00f8mte sange til trods for den anonyme vokal.\u00a0Shades of Time<\/em> har nogle ret svage vers, der hele tiden leder op til et omkv\u00e6d, der ikke er til stede. Derimod opf\u00f8rer\u00a0Santana en af pladens mest f\u00f8lelsesrige guitarsoloer, hvilket mere end retf\u00e6rdigg\u00f8r sangens eksistens.<\/p>\n

Shades of Time\u00a0<\/em> g\u00e5r direkte over i Savor<\/i>, et kortere instrumentalt nummer. Her bliver det meget hurtigt, meget fyldigt i lydbilledet, og det er faktisk ikke rigtig til at kapere. Det er enormt stort, og v\u00e6ldig imponerende fra et teknisk standpunkt, men man bliver simpelthen s\u00e5 overv\u00e6ldet af lyd, at man har brug for at tage en pause. Og Santana holder n\u00e6rmest aldrig pause p\u00e5 denne plade. Det bliver aldrig stille i l\u00e6ngere tid af gangen. Man kan blive tvunget til at holde nogle pauser for at kunne sluge det hele. Med det sagt finder man midt p\u00e5 pladen et af Santanas bedste numre nogensinde – den simple,\u00a0urkraftdrevne\u00a0Jingo<\/em>. Sangen best\u00e5r af tre ord, og jeg ved ikke om nogen af dem betyder noget som helst. Det er et cover af en sang af en nigeriansk trommeslager ved navn\u00a0Babatunde Olatunji, men Santanas udgave har meget mere at byde p\u00e5 i min optik.\u00a0Persuasion<\/em> er et vildt, legesygt og sensuelt nummer, som Gregg Rolie s\u00e6lger overraskende godt. Det er dog Carlos’ guitar, den drilske rytme og den sp\u00e6ndende komposition, der g\u00f8r, at sangen fungerer s\u00e5 godt, som den g\u00f8r.<\/p>\n

Treat\u00a0<\/em>er blandt gruppens mere jazzede v\u00e6rker. Det er et instrumentalt nummer, hvorp\u00e5 Carlos’ guitar er i fokus, og Rolies orgel er skiftet ud med et traditionelt klaver, hvilket tilf\u00f8jer til stemningen. I slutningen af dette nummer v\u00e6lger gruppen for en gangs skyld at g\u00e5 ned i gear, og det er meget forfriskende. Det virker m\u00e5ske ekstra godt, fordi der her er klaver i stedet for orgel. De m\u00e5tte godt have vekslet lidt mere mellem de to instrumenter. Jazz har som bekendt r\u00f8dder i bluesmusikken, og derfor virker det som en ret naturlig udvikling at g\u00e5 i en mere blues-orienteret retning med\u00a0You Just Don’t Care<\/em>. Det er en rigtig god sang, der viser Santanas diversitet som gruppe. Den angriber heller ikke dine \u00f8rer n\u00e6r s\u00e5 meget som s\u00e5 meget i starten af pladen, s\u00e5 den er meget velkommen p\u00e5 pladen i mine \u00f8jne. Pladen slutter dog af med det, jeg selv ser som Santanas uden tvivl bedste nummer, nemlig den instrumentale\u00a0Soul Sacrifice<\/em>. Det er en sang, der lyder af storhed, af mystik og af voodoo. Den l\u00e6gger meget op til, hvordan gruppens lyd ville \u00e6ndre sig p\u00e5 opf\u00f8lgeren,\u00a0Abraxas<\/em>.\u00a0Santana<\/em> er en plade, der kommer mod dig med fuld fart, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at optage det hele p\u00e5 en gang. Men det er smukt, imponerende og stilfuldt.<\/p>\n