S\u00e5 er det NorthSide-fredag morgen. Jeg skriver dette, mens jeg venter p\u00e5, at min far henter morgenbr\u00f8d, og mens min ven Jacob ligger og sover. Forh\u00e5bentlig v\u00e6kker jeg ham ikke med min tasten, for han blev oppe l\u00e6nge i g\u00e5r for at lave skole\u00e5rets sidste lektier. N\u00e5, det ville v\u00e6re fedt at have en f\u00e6rdig top 5 inden festivalen gik i gang.<\/p>\n
Og s\u00e5 aflyser Earl Sweatshirt fandeme. Barbara Moleko kommer i stedet, men shit, det er synd at g\u00e5 glip af ham. M\u00e5ske er det fordi han ikke kan lide shit, og derfor ikke gad g\u00e5 udenfor. Den nye uofficielle 15. plads g\u00e5r til Dizzy Mizz Lizzy<\/p>\n
5 – Death Cab for Cutie
\n<\/strong>The National viste sidste \u00e5r for mig, hvad f\u00f8lsom musik kan udrette live. Det er til dato stadig den bedste koncert, jeg nogensinde har set. Hvis medlemmerne bare arbejder godt sammen om at skabe et personligt forhold med publikum i l\u00f8bet af koncerten, s\u00e5 kan det ende med at blive magisk. Death Cab for Cutie er ret f\u00f8lsomme. Emo ville ikke v\u00e6re ukorrekt at beskrive visse af deres sange som, men i l\u00f8bet af deres karriere har de udforsket mange forskellige former for musik. Deres forsanger, Ben Gibbard er en meget dygtig sangskriver, der kan udtrykke sig virkelig godt gennem musik. Han er ogs\u00e5 manden bag synthpopgruppen The Postal Service, og hans spinkle, usikre stemme bliver udnyttet rigtig godt gennem hans musik. Hvor Earl Sweatshirt kunne risikere for meget distance fra publikum, vil Ben Gibbards inderlighed nok bare drage publikum til ham. De vil v\u00e6re fascinerede af s\u00e5dan en person som ham. Om ikke andet er jeg det allerede.
\n