“NorthSide 2015 er lige om hj\u00f8rnet!” Den reklame har jeg set p\u00e5 min facebook rigtig ofte p\u00e5 det sidste. Og nu er det ved at v\u00e6re sandt. Og disse 5 navne er blandt de, jeg gl\u00e6der mig mest til at se. Jeg glemte at n\u00e6vne i f\u00f8rste del, at denne top 15 er skrevet ud fra et princip om, at man skal have mulighed for at se dem alle samtidig. Visse navne, jeg ellers gl\u00e6dede mig meget til, er blevet sk\u00e5ret fra, fordi de spiller samtidig med nogle andre, som jeg hellere vil se. Og i s\u00e5 fald kommer jeg selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 ind p\u00e5 dem, jeg g\u00e5r glip af<\/p>\n
10 – Grace Jones
\n<\/strong>Jeg havde faktisk gl\u00e6det mig meget til at se Spids N\u00f8genhat. H\u00e5bede lidt, at de ville spille som det sidste p\u00e5 den lille scene om fredagen, mens nogen, jeg var knap s\u00e5 interesseret i, f.eks. Sam Smith eller Incubus, tog sig af at afslutte p\u00e5 bl\u00e5 scene. Alle, der skal se Spids N\u00f8genhat f\u00e5r dem da p\u00e5 det perfekte tidspunkt, men selv var jeg endnu mere begejstret over, at se Grace Jones tilf\u00f8jet til plakaten. “Hvad er det for et 80’er-relikvie, er det her Smukfest eller hva'” h\u00f8rte jeg folk sige, men bare fordi det er gammelt, er det ikke n\u00f8dvendigvis skidt. Jones’ stemme fejler ikke noget, og hun kan stadig fyre et brag af et sceneshow af. Og nu er hun ikke en fru hvem-som-helst, hun er en sin tids st\u00f8rste pop-innovatorer. Hun skubbede med albums som\u00a0Slave to the Rythm\u00a0<\/em>og\u00a0Nightclubbing<\/em> gr\u00e6nser for, hvad man kunne opn\u00e5 med popmusik. Der er ingen grund til ikke at gl\u00e6de sig til, at Grace Jones skal fyre den af.
\n