{"id":1643,"date":"2015-06-08T23:01:31","date_gmt":"2015-06-08T22:01:31","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1643"},"modified":"2015-06-09T15:51:26","modified_gmt":"2015-06-09T14:51:26","slug":"top-15-navne-paa-northside-2015-15-11","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1643","title":{"rendered":"Top 15 navne p\u00e5 NorthSide 2015 (15-11)"},"content":{"rendered":"<p>Sidste \u00e5r tog jeg for f\u00f8rste gang p\u00e5 musikfestival. Jeg tog afsted med min far til NorthSide, og vi havde en fantastisk oplevelse. Jeg s\u00e5 vidunderlige koncerter fra navne som The National, Jurassic 5, Arcade Fire, Mew, Franz Ferdinand og Reptile Youth &#8211; og det er bare de af koncerterne, jeg ville fremh\u00e6ve som creme de la creme. Det var en virkelig god festival, og den startede en meget farlig festival-afh\u00e6ngighed. Jeg tog senere p\u00e5 \u00e5ret p\u00e5 Vanguard Festival, og i \u00e5r skal jeg p\u00e5\u00a0b\u00e5de Roskilde, NorthSide og Vanguard. Jeg har brugt det meste af \u00e5ret p\u00e5 at spare sammen til de to f\u00f8rstn\u00e6vnte. S\u00e5 vandt jeg pludselig to VIP-billetter til NorthSide i en konkurrence p\u00e5 deres hjemmeside. S\u00e5 gav jeg den ene billet til min far, beholdt den anden selv og gav min oprindelige billet til min klassekammerat Jacob. S\u00e5 p\u00e5 torsdag smutter vi alle afsted til endnu en fed festival. Og hvad gl\u00e6der jeg mig s\u00e5 mest til at se?<\/p>\n<p><strong>15 &#8211; John Grant<br \/>\n<\/strong>Jeg er f\u00f8dt og opvokset i Danmark, og jeg kan ikke\u00a0rigtig tale islandsk, men jeg har r\u00f8dder i Island, og dermed tr\u00e6kker kunstnere derfra automatisk lidt i mig. Grant stammer fra Colorado, og han var tidligere forsanger i\u00a0The Czars. Men for et par \u00e5r siden gik han solo og flyttede til Island.\u00a0Der begyndte han at skrive noget rigtig god elektronisk musik og folk. Og disse to genrer er da ogs\u00e5 blandt dem isl\u00e6ndinge er bedst til. Det er en sjov kombination, men han er rigtig god til dem begge. Og til trods for at v\u00e6re en halvbred mand med fuldsk\u00e6g, lader han faktisk til at v\u00e6re rigtig underholdende at se p\u00e5. Og om ikke andet er hans musik meget smuk.\u00a0Han kan skabe de sk\u00f8nneste billeder, selvom han bander og svovler l\u00f8s. Det skal nok blive en sp\u00e6ndende\u00a0oplevelse!<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/jYFVlHCanfo\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><b>14 &#8211; Seasick Steve<br \/>\n<\/b>Seasick Steve er en gammel hund, ja nok festivalens \u00e6ldste &#8211; han er midt i sine 70&#8217;ere. Men nye kunster, det er han fuld af. Han er faktisk et glimrende bevis p\u00e5, at bluesscenen stadig er levende og interessant. Hans nyeste materiale har et vist flair af b\u00e5de &#8220;nyere&#8221; navne som Stevie Ray Vaughan og ZZ Top og de helt gamle gutter som John Lee Hooker og Howlin&#8217; Wolf. Han har en spr\u00f8d, h\u00e6s stemme, der dog stadig er fuld af liv, og p\u00e5 guitaren sparker han s\u00e5 meget r\u00f8v, at man skulle tro, han var 40 \u00e5r yngre. Jeg er ret glad\u00a0for det nye album af Calexico, der spiller samtidig, men Seasick Steve skal jeg simpelthen opleve, mens han stadig er i live<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/S-vSZFEWHlo\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><b>13 &#8211; Go Go Berlin<br \/>\n<\/b>P\u00e5 min reol st\u00e5r en r\u00e6kke \u00f8ld\u00e5ser og -flasker, jeg har et s\u00e6rlig forhold til. Her er bl.a. en Guinness-d\u00e5se jeg fik p\u00e5 NorthSide sidste \u00e5r af Flogging Molly, en flaske til en s\u00e6rlig P6 Beat-bryg lavet til P6 Rocker Koncerthuset &#8211; og s\u00e5 er der grundstenen: en flaske fra da jeg s\u00e5 Go Go Berlin i Lille Vega. Forsangeren spurgte, om der var nogen, der var t\u00f8rstige. Det var jeg, og jeg fik s\u00e5 en flaske. Det var s\u00e5 den personlige historie. Oven i det er det v\u00e6rd at n\u00e6vne, at Go Go Berlin er kompetente musikere, energiske optr\u00e6dende og charmerende scenekunstnere. De holder sig ikke tilbage p\u00e5 noget tidspunkt. Hvis de vil g\u00e5 amok, g\u00e5r de amok, og det vil de gerne. Og musikken lyder stadig rigtig godt, n\u00e5r det er vildest. Hvis de ikke virker som noget for dig, s\u00e5 giv ogs\u00e5 lige Broken Twin et kig, for hun er en sindssygt dygtig musiker, men hun spiller desv\u00e6rre samtidig med Go Go Berlin, og jeg kan m\u00e6rke, at jeg skal sparke dagen igang med noget bombast.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/3aCNgbgUQ7Y\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>12 &#8211; Earl Sweatshirt<br \/>\n<\/strong>Jeg er ikke sikker p\u00e5, at det n\u00f8dvendigvis bliver en fremragende optr\u00e6den. Blandt alle navne p\u00e5 denne liste, er Earl Sweatshirt nok det, jeg er mest nerv\u00f8s omkring. Han er ikke den store charmetrold, kig blot p\u00e5 p\u00e5 hans nyeste album, der har f\u00e5et den passende titel\u00a0<em>&#8220;I Don&#8217;t Like Shit, I Don&#8217;t Go Outside&#8221;<\/em>. Han farverige sprog f\u00e5r John Grants musik, der ellers heller ikke er kendt for p\u00e6nt sprogbrug, til at ligne noget fra en \u00c5h Abe-cd. Han virker dog ikke som en, der g\u00f8r det for at chokere. Det er en meget oprigtig og i grunden meget indadvendt person, og derfor er han ikke n\u00e6r s\u00e5 popul\u00e6r som sin gode ven Tyler, The Creator, som jeg ogs\u00e5 godt kan lide, men mens Tyler kan tr\u00e6de frem og provokere, er Earl bare teknisk dygtigere. Earl er en ener. Og s\u00e5 kan det godt v\u00e6re, at han m\u00e5ske ikke n\u00f8dvendigvis kommer ud over scenekanten, men jeg gl\u00e6der mig meget til at opleve en af vor tids mest sp\u00e6ndende hip hop-personligheder.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/2UMjeMP6e3s\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>11 &#8211; St. Paul and\u00a0The Broken Bones<br \/>\n<\/strong>F\u00f8r NorthSide annoncerede deres tidsplan, var jeg lidt bekymret for s\u00f8ndagen. Navnene p\u00e5 Bl\u00e5 Scene\u00a0var jeg meget interesseret i, og de mindre navne, der potentielt kunne spille samtidig, ville ikke rigtig kunne tr\u00e6kke mig v\u00e6k derfra. Det eneste mindre navn, der virkelig trak i mig var det her soul-band fra Alabama. Jeg kendte dem ikke f\u00f8r, NorthSide satte dem p\u00e5 programmet, men det f\u00e6ngede mig fra f\u00f8rste tone. Det er s\u00e5 svedig og oldschool soul, at man bare ikke kan st\u00e5 for det. Det bliver leveret med s\u00e5 stor overbevisning fra alle 7 medlemmer. Jeg blev virkelig glad, da jeg fandt ud af, at det var det eneste af de bands, der skulle spille p\u00e5 den mindste scene, der ikke spillede samtidig med noget andet. Jeg gl\u00e6der mig virkelig meget til, at de skal starte min s\u00f8ndag<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/XBaDjE4a6vw\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p>S\u00e5 det var de f\u00f8rste 5 navne. De n\u00e6ste 5 kommer i morgen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sidste \u00e5r tog jeg for f\u00f8rste gang p\u00e5 musikfestival. Jeg tog afsted med min far til NorthSide, og vi havde en fantastisk oplevelse. Jeg s\u00e5 vidunderlige koncerter fra navne som The National, Jurassic 5, Arcade Fire, Mew, Franz Ferdinand og &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1643\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[29],"tags":[794,790,789,582,791,793,225],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1643"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1643"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1643\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1646,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1643\/revisions\/1646"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1643"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1643"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1643"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}