{"id":1635,"date":"2015-05-04T19:16:13","date_gmt":"2015-05-04T18:16:13","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1635"},"modified":"2016-08-08T10:40:15","modified_gmt":"2016-08-08T09:40:15","slug":"152-the-b-52s-the-b-52s-1979","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1635","title":{"rendered":"152 – The B-52’s – The B-52’s (1979)"},"content":{"rendered":"

Post-punk-gruppen The B-52’s har alle dage spillet meget p\u00e5 deres fjollede image, overdrevne mode og bizarre tekstunivers. Det har ligesom med Devo gjort dem m\u00e6rkbart lettere at suge ind end de fleste andre musikere i samme genre. Dette gjaldt ogs\u00e5 p\u00e5 deres debut,\u00a0The B-52’s<\/em>, der starter med nummeret\u00a0Planet Claire<\/em>, der efter en langsom, stemningsrig opbygning med en intens basgang, g\u00e5r i gang med en sjov fort\u00e6lling om en kvinde fra rummet. Der er sjove lydeffekter og spontane indskud fra diverse instrumenter, der f\u00e5r hele nummeret til at f\u00f8les som en science fiction-B-film. Denne f\u00f8lelse bliver st\u00f8ttet af forsanger Fred Schneider, der mest af alt lyder som skurken i et Superman-lyttespil fra 60’erne. P\u00e5\u00a052 Girls<\/em> bliver st\u00f8rstedelen af teksten brugt p\u00e5 at n\u00e6vne en r\u00e6kke pigenavne. De n\u00e6vner ikke 52, men de skrigende kvindelige vokaler derp\u00e5 er alligevel s\u00e5 slagkraftige, at ordenes betydning er underordnet. Det handler mere om livligheden\u00a0og sangens f\u00e6ngende groove. P\u00e5\u00a0Dance This Mess Around<\/em> bygges der op til et opr\u00f8rsk udr\u00e5b om utilfredshed over at mangle en dansepartner. Det er virkelig intenst, og det, at emnet er s\u00e5 ligegyldigt, g\u00f8r det p\u00e5 mange m\u00e5der bare smukkere. Man ved ikke om man skal grine eller gr\u00e6de, fordi de tager dans s\u00e5 seri\u00f8st, som var det liv eller d\u00f8d.<\/p>\n

Pladens uovertrufne h\u00f8jdepunkt er i mine \u00f8jne\u00a0Rock Lobster<\/em>, der har den mest f\u00e6ngende surf-guitar, jeg nogensinde har h\u00f8rt. Den hylder endnu engang gamle b-film, her monstergenren. Denne rock-hummer bliver beskrevet som et storsl\u00e5et uhyre, verden aldrig har set mage til. Den terroriserer strande og gemmer sig bag klipper, og dr\u00e6ber alt p\u00e5 sin vej – naturligvis med tilh\u00f8rende lydeffekter. Hvis det ikke var nok, udvikler musikken sig ganske hurtigt til en virkelig dansevenlig sang, som man ikke kan sidde stille til. P\u00e5 Lava<\/em> synger de om vulkaner og om lava, og det hele er naturligvis en stor sexmetafor. Ja, jeg vidste \u00e6rlig talt ikke, at B-52’s var i stand til at skrive metaforer, da alt de ellers skriver er s\u00e5 latterligt absurd, at min hjerne slet ikke kan acceptere, at det ikke er den konkrete betydning, der hentydes til. Sangen bliver mere h\u00f8jlydt og fyldig, som det skrider fremad og… vulkanen g\u00e5r i udbrud.\u00a0There’s a Moon in the Sky (Called the Moon)<\/em> burde alene via titlen virke tillokkende, men hvis det ikke skulle v\u00e6re nok, s\u00e5 lister de astronomiske objekter med st\u00f8rre entusiasme, end jeg troede var muligt. Der er igen lyd, der minder meget om lydeffekter fra gamle science fiction-film, og det skruer virkelig op for kitsch-faktoren.<\/p>\n

Hero Worship<\/i> beskriver igen et meget filmisk scenarie, hvor en helt d\u00f8r, og publikum ikke kan fatte det. De gr\u00e6der, de idoliserer ham, de \u00f8nsker, de kan v\u00e6re hos ham. Det lyder dog ikke melankolsk eller s\u00f8rgmodigt, det lyder kun vredt og rebelsk. Igen, jeg beundrer virkelig The B-52’s evner som lyrikere, for bag linjerne kritiserer sangen jo i grunden idolisering af ber\u00f8mtheder, is\u00e6r de nyligt afd\u00f8de. De kan jo skrive en overbevisende sang om hvor fantastiske blyanter er, eller hvor meget de har lyst til at bide negle. Eller om et nummer, der st\u00e5r p\u00e5 et pigetoilet, hvilket de g\u00f8r p\u00e5 6060-842<\/i>. De beskriver rent faktisk en tur til toilettet herp\u00e5, og det er\u00a0et ret sjovt punknummer om frustration \u00a0over rent faktisk at pr\u00f8ve at ringe til s\u00e5dan et nummer. De slutter pladen af med en meget alternativ udgave af Petula Clarks\u00a0Downtown<\/em>. Det er ikke den rene popsang, man kender, ja man kan faktisk stort set ikke genkende den. Den er desperat og vild, og den er en dejligt sk\u00f8r afslutning til et dejligt sk\u00f8rt album. The B-52’s er dygtige, sp\u00e6ndende, og selv i dag virker de originale.<\/p>\n