{"id":1628,"date":"2015-05-03T00:17:22","date_gmt":"2015-05-02T23:17:22","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1628"},"modified":"2016-08-08T10:39:57","modified_gmt":"2016-08-08T09:39:57","slug":"154-a-tribe-called-quest-the-low-end-theory-1991","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1628","title":{"rendered":"154 – A Tribe Called Quest – The Low End Theory (1991)"},"content":{"rendered":"

I slutningen af 80’erne og starten af 90’erne var rap-grupper det helt store. Og man forst\u00e5r da ogs\u00e5 godt hvorfor. \u00c9n rapper i l\u00f8bet af en hel plade kan godt blive lidt trivielt, og denne id\u00e9 lever i bedste velg\u00e5ende i dag, for selvom rapgrupper ikke er s\u00e5 almindelige igen l\u00e6ngere, laver rappere jo konstant g\u00e6stevers p\u00e5 hinandens plader. En af de bedste og mest innovative grupper under \u00e5rtiskiftet var A Tribe Called Quest, der bestod af Q-Tip, Phife Dawg,\u00a0Ali Shaheed Muhammad og Jarobi White. Jarobi White valgte at forlade gruppen efter det f\u00f8rste album, s\u00e5 p\u00e5 klassikeren\u00a0The Low End Theory<\/em> fra 1991 finder man kun de tre f\u00f8rste. Is\u00e6r Q-Tip er fremtr\u00e6dende, og det er efter min mening retf\u00e6rdigt. Han har den spr\u00f8deste stemme, det mest ubesv\u00e6rede flow og de mest interessante tekster. Han er ogs\u00e5 stemmen, der f\u00e5r lov til at \u00e5bne pladen med sangen Excursions<\/i>. Her fort\u00e6ller han om gruppens r\u00f8dder, og hvorfor deres lyd er som den er. De sampler nemlig meget jazzmusik, hvilket g\u00f8r lyden meget sp\u00e6ndende og stadig i dag ret unik. Der er f\u00e5 hip hop-plader, hvor man kan f\u00e5 s\u00e5 mange svedige rim s\u00e5 hurtigt og stadig slappe v\u00e6ldig godt af.<\/p>\n

Det er dog ikke kun deres lyd, der er progressiv, det er deres emner ogs\u00e5. De er politiske og samfundsbevidste, men ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som Public Enemy, der jo var vrede og rebelske. Det minder faktisk mere om\u00a0rappere som Nas eller Common. De er reflekterende og dybsindige, n\u00e5r de laver sange som The Infamous Date Rape<\/i> eller\u00a0Show Business<\/em>, sange med titler, der meget tydeligt afsl\u00f8rer, hvad de handler om. Man skal dog ikke lytte til The Low End Theory<\/i> og forvente at f\u00e5 serveret\u00a0Illmatic<\/em> eller\u00a0To Pimp a Butterfly<\/em>. De fleste af sangene er “bare” sjove hip hop-sange, hvor de praler beskriver og sammenligner aktualiteter og is\u00e6r nostalgi. Nostalgi er et vigtigt emne, og det er jo tydeligt i lyden. Gruppens medlemmer er vokset op med jazz og tidlig hip hop side om side, s\u00e5 det g\u00f8r sig til udtryk i lyd s\u00e5vel som tekst, hvor de godt kan finde p\u00e5 at snakke om barndom. Det interessante er jo, at lyden stadig er s\u00e5 langt fra noget, der nogensinde var udgivet f\u00f8r, mens de som s\u00e5dan h\u00e6ftede sig meget ved fortiden. Men det er fordi A Tribe Called Quest alts\u00e5 forstod at blande deres egen kreativitet med fortidens genier, s\u00e5 det blev en s\u00e6regen oplevelse.<\/p>\n

De to rappere, Phife Dawg og Q-Tip er sammen med DJ Ali Shaheed Muhammad en meget tiltalende trio, men nogle af pladens bedste \u00f8jeblikke kommer med g\u00e6sterappere. S\u00e5dan nogle finder man p\u00e5 to numre; p\u00e5 Show Business<\/i>\u00a0m\u00f8der man foruden Q-Tip og Phife Dawg ogs\u00e5\u00a0 Diamond D, Lord Jamar og Sadat X. Du kender n\u00e6ppe nogen af dem, og de springer ikke vildt meget ud, men deres vers er solide, og det skaber variation. Det er dog p\u00e5 afslutningsnummeret,\u00a0Scenario<\/em>, hvor g\u00e6sterapperne virkelig stj\u00e6ler showet. Pladen aflsluttes i samarbejde med hele gruppen Leaders of the Old School, som jo bestod af Charlie Brown, Dinco D og ingen ringere end Busta Rhymes. Busta Rhymes er naturligvis h\u00f8jdepunktet med sit vilde flow og uforudsigelige udtalelser. De andre, som jeg ikke kendte i forvejen, overraskede mig meget positivt. Der er ikke noget decideret d\u00e5rligt nummer p\u00e5\u00a0The Low End Theory<\/em>, men jeg har lyttet til den ret meget, og det er begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge den holder. Man kunne godt \u00f8nske lidt flere klimakser, som f.eks.\u00a0Scenario<\/em>, der giver pladen noget mere dynamik. Men generelt er\u00a0The Low End Theory<\/em> en rigtig l\u00e6kker hip hop-plade, som lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re fra i g\u00e5r som fra for 25 \u00e5r siden.<\/p>\n