{"id":1626,"date":"2015-04-29T22:54:45","date_gmt":"2015-04-29T21:54:45","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1626"},"modified":"2016-08-08T10:39:50","modified_gmt":"2016-08-08T09:39:50","slug":"155-pretenders-pretenders-1980","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1626","title":{"rendered":"155 – Pretenders – Pretenders (1980)"},"content":{"rendered":"

Det er m\u00e5ske sv\u00e6rt at forst\u00e5, men den eponyme debut af rockbandet Pretenders tog mig et par gennemlytninger, f\u00f8r jeg forstod, hvorfor den var s\u00e5 afholdt. Man skulle jo tro, at den let tilg\u00e6ngelige,\u00a0ofte ret punkede pop-rock, de laver, ville v\u00e6re let at s\u00e6tte pris p\u00e5. Men det tog mig for alvor noget tid, f\u00f8r jeg forstod, at jeg lyttede til noget ganske unikt. Forsanger Chrissie Hynde er nemlig en eminent sangskriver. P\u00e5 et nummer som\u00a0The Phone Call<\/em> g\u00f8r hun punk-rock til noget st\u00f8rre og mere ambiti\u00f8st, end man til at starte med ville forvente, og p\u00e5\u00a0Private Life<\/em> blander hun et sumpet, diskret Marley-groove med personlig intimitet og skr\u00f8belighed. Selv p\u00e5 sange som Brass in Pocket<\/i> er virkelig dybf\u00f8lte og kreative. Ud over bl\u00e6sere\u00a0p\u00e5 et par f\u00e5 numre afviger de ikke fra det standard guitar\/bas\/trommer\/keyboard-setup, men sangene har stadig meget forskellige udtryk. Hynde har en stor forst\u00e5else for hvordan hun kan f\u00e5 s\u00e5 mange forskellige lyde ud af instrumenterne som muligt, s\u00e5 selv n\u00e5r hun ikke er forfatteren bag et nummer, kan man m\u00e6rke hendes kreativitet skinne igennem.<\/p>\n

Produceren p\u00e5\u00a0Pretenders<\/em> er ingen ringere end Chris Thomas, der nok er bedst kendt for at producere\u00a0Never Mind the Bollocks, Here’s the Sex Pistols<\/em>, en plade, der er kendetegnet af sin h\u00e5rde, grimme lyd, hvor instrumenterne n\u00e6rmest g\u00e5r i et med hinanden. P\u00e5\u00a0Pretenders<\/em> er jeg faktisk imponeret over det pr\u00e6cis modsatte. Der bliver arbejdet med s\u00e5 mange forskellige lyde fra instrumenterne, men alligevel lyder det altid p\u00e6nt og klart p\u00e5 samtlige instrumenter. Selv meget punkede sange som\u00a0Precious<\/em> og Tattooed Love Boys<\/em> hj\u00e6lper denne rene lyd med at skabe mere fokus p\u00e5 de mest markante instrumenter, her is\u00e6r guitar og bas. Noget af det, der gjorde, at det tog mig et stykke tid at f\u00e5 \u00f8jnene op for\u00a0Pretenders<\/em>, var, at de ikke f\u00f8lger nogen trends. T\u00e6nk lige over det, i 80’erne var stort set alle, selv undergrundsgrupperne, en del af en st\u00f8rre trend. Pretenders leverer dog deres helt egen ambiti\u00f8se punk-rock, der p\u00e5 den ene side nok er for r\u00e5t til mange i pop-publikummet, men samtidig er for kompliceret til mange punkere. Eller, det ville m\u00e5ske have v\u00e6ret opfattelsen, hvis Hynde ikke skrev s\u00e5 gode sange.<\/p>\n

Hyndes sangskrivning er vitterligt det, der f\u00e5r hele pladen til at h\u00e6nge sammen, men derfor kan det netop g\u00e5 galt, n\u00e5r Hynde ikke er involveret. Gruppen opf\u00f8rer et cover af The Kinks’\u00a0Stop Your Sobbing<\/em>, og det er helt fint, m\u00e5ske lidt for t\u00e6t op ad originalen, men det er bare tydeligt, at det ikke er skrevet af de samme mennesker som de \u00f8vrige sange, og det er ret distraherende. Det er uden tvivl det svageste nummer p\u00e5 pladen, hvis du sp\u00f8rger mig, for selvom lyden er fin, f\u00f8les det ikke spor inspireret. Den eneste \u00f8vrige sang, hun ikke var med til at skrive er den instrumentale\u00a0Space Invader<\/em>. Det er igen ikke min yndlingssang p\u00e5 pladen, men den passer langt bedre ind, og der er da i det mindste nogle kreative tiltag, f.eks. at inkorporere lyde fra spillet Space Invaders<\/em>. Det g\u00e5r bare lidt langsomt med at udvikle sig, det f\u00f8les faktisk\u00a0som om, der burde have v\u00e6ret vokal p\u00e5. Noget dejligt ved pladen er, at den starter med en meget r\u00e5 punklyd og efterh\u00e5nden udvikler sig til noget mere poppet. Det skaber st\u00f8rre sammenh\u00e6ng mellem nogle ellers meget forskellige numre. Disse forskellige numre er generelt virkelig gode, og pladen er som helhed ogs\u00e5 bare bundsolid, s\u00e5 jeg kunne sagtens finde p\u00e5 at lytte til\u00a0Pretenders<\/em> igen en anden gang.<\/p>\n