{"id":1621,"date":"2015-04-26T22:55:26","date_gmt":"2015-04-26T21:55:26","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1621"},"modified":"2016-08-08T10:39:21","modified_gmt":"2016-08-08T09:39:21","slug":"157-joy-division-closer-1980","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1621","title":{"rendered":"157 – Joy Division – Closer (1980)"},"content":{"rendered":"

Bandet Joy Division havde ikke en forf\u00e6rdelig lang levetid, men p\u00e5 blot 2 albums og en r\u00e6kke singler, n\u00e5ede de at lave meget fantastisk musik. Det sidste, de n\u00e5ede at optage inden forsanger Ian Curtis’ d\u00f8d i 1980 var albummet\u00a0Closer<\/em>. Dette starter med nummeret Atrocity Exhibition<\/em>, der er 6 minutter langt og konstant har et stort lag af st\u00f8j bag Curtis’ dybe stemme. Derudover er der en funky\u00a0basgang og eksotiske trommer, der g\u00f8r det til et rigtig sjovt nummer at indlede pladen med. Sjovt er dog nok det forkerte ord, for teksten og leveringen er fanatisk og vanvittig, mens lyden jo er fuldkommen destruktiv.\u00a0Isolation<\/em> starter som en simpel new wave-sang med nogle lyse synthesizere, og det er p\u00e5 sin vis dermed en slags forl\u00f8ber for det, gruppens overlevende medlemmer ville lave under navnet New Order. Men\u00a0Isolation<\/em> handler vitterligt om isolation, og \u00e5bner med teksten\u00a0“In fear every day, every evening”<\/em>. Den handler om en tredjeperson, men den f\u00f8les stadig mere jordn\u00e6r end hvad godt er, og vokalens utydelige mix g\u00f8r bare det hele bedre.\u00a0Passover<\/em> k\u00f8rer i l\u00e6ngere stykker uden vokal, og n\u00e5r den endelig er der, bliver den leveret p\u00e5 monotom vis. Vokalen er langt fremme i mixet, og basgangen er liges\u00e5 ensartet, s\u00e5 sangen ender med at blive ret skr\u00e6mmende.<\/p>\n

Colony<\/em>\u00a0arbejder i endnu h\u00f8jere grad med gentagelser. Her er bassen ret langt fremme, og leverer en kort, mekanisk basgang igen og igen, mens alle mulige bindegale ting foreg\u00e5r omkring den. Det minder lidt om industriel musik eller endda krautrock, men stadig med det psykotiske twist, som s\u00e5 meget af Joy Divisions musik har.\u00a0A Means to an End <\/em>n\u00e6vner b\u00e5de ideen om et forbillede og om ud\u00f8delighed – s\u00e5\u00a8den handler nok om religion. Tempoet p\u00e5 den sang er s\u00e5 inkonsekvent, at det bliver smukt. Man kan m\u00e6rke hans liv g\u00e5 fra hinanden, n\u00e5r sangen pludselig bliver lidt langsommere og s\u00e5 hurtigere. Der er ingen kontrol over noget. De gentagne udr\u00e5b med vendingen\u00a0“I put my trust in you”\u00a0<\/em>ender ogs\u00e5 med at have stor effekt.\u00a0Heart and Soul<\/em> er ikke et Huey Lewis-cover, og det er heller ikke \u00e6blemand p\u00e5 engelsk. Det er faktisk stort set det modsatte af de to ting. Den kom f\u00f8r Huey Lewis-sangen, men det er nok ikke et tilf\u00e6lde, at den hedder det samme som sangen, alle klaver-nybegyndere skal l\u00e6re. Curtis r\u00e5ber aldrig her, han lyder faktisk mest af alt glad for smerte og \u00f8del\u00e6ggelse. Han lyder tortureret og forskruet. Det er faktisk virkelig imponerende, at hans stemme kan udtrykke ubehag p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der.<\/p>\n

Twenty Four Hours<\/em> er en ret langsom og stille sang i starten, og s\u00e5 g\u00e5r den over i kaos, og s\u00e5 tilbage til stilhed, og det m\u00f8nster k\u00f8rer det efter i noget tid. Curtis’ dybe stemme f\u00f8lger ikke s\u00e6rlig godt med, men det lyder ikke engang som om, han l\u00e6gger m\u00e6rke til det. Denne manglende sammenh\u00e6ng mellem musik og sang g\u00f8r blot det hele endnu mere ubehageligt\u00a0og kaotisk. Men Joy Division er den bedst t\u00e6nkelige form for ubehagelighed. The Eternal<\/em> er en helt igennem trist og langsom sang. Dens lyd er tung og dramatisk, men v\u00e6rst af alt lyder den opgivende. Det er en af de tristeste sange, gruppen har lavet, og den monotome, kolde lyd ligner meget det, der ville blive til trip hop senere. Det er uden tvivl den sang p\u00e5 pladen, der er sv\u00e6rest at holde ud, mest fordi tydeligt m\u00e6rker al den pinsel, curtis udtrykker.\u00a0Decades<\/em>\u00a0f\u00e5r lov til at afslutte pladen, og det g\u00f8r den med nogle meget h\u00f8je synthesizertoner. Det er en meget \u00e5ben slutning, og i stemning udtrykker den mest af alt fortrydelse og angst. Der er intet, der er godt ved\u00a0Closer<\/em>, det er en plade af ren ondskab. Og det er derfor jeg elsker den.<\/p>\n