{"id":162,"date":"2013-03-31T21:00:35","date_gmt":"2013-03-31T20:00:35","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=162"},"modified":"2017-10-22T11:35:17","modified_gmt":"2017-10-22T10:35:17","slug":"270-the-beach-boys-today-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=162","title":{"rendered":"270 – The Beach Boys – Today! (1965)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Beach Boys blev dannet i 1961, og de ville i l\u00f8bet af 60’erne vise sig at v\u00e6re en af \u00e5rtiets definerende popgrupper med plader som\u00a0Pet Sounds<\/em>,\u00a0Smiley Smile<\/em> og selvf\u00f8lgelig pladen, der for alvor viste deres potentiale,\u00a0Today!<\/em> fra 1965. Det er en meget kort plade – kun 29 minutter f\u00e5r man ud af de 12 sange p\u00e5 pladen. Der er en rigtig god albumdynamik. Til trods for den korte albuml\u00e6ngde, f\u00f8les pladen meget helst\u00f8bt, og den f\u00f8les faktisk slet ikke s\u00e5 kort igen. Man f\u00f8ler, at man har f\u00e5et et helt album, n\u00e5r man er f\u00e6rdig. Sangene p\u00e5 dette album er n\u00e6sten alle skrevet af Brian Wilson og Mike Love, og de har bare gjort et sublimt stykke arbejde. Sangene er alle meget varierede og flotte, og is\u00e6r vokalharmonierne er bare smukke. De er ikke bare smukke, de er ogs\u00e5 meget engagerende. N\u00e5r man lytter til pladen,\u00a0s\u00e5 bliver man suget helt v\u00e6k af, hvor flot vokalerne lyder. Og oven i det, s\u00e5 passer de godt til sangene. De er ganske vist smukke, men de kan v\u00e6re b\u00e5de triste, sjove, lykkelige, undrende og k\u00e6rlige. Sangene er ogs\u00e5 meget f\u00e6ngende, og p\u00e5 meget kort tid form\u00e5r de bare at snige sig direkte ind i hjertet p\u00e5 lytteren.<\/p>\n

Nu sagde jeg tidligere, at der var 12 sange p\u00e5 denne plade, og det er lidt usandt. For reelt er kun de f\u00f8rste 11 numre sange, og pladen afsluttes i min verden af det ellevte nummer, den langsomme og sentimentale\u00a0In the Back of My Mind<\/em>, der\u00a0runder pladen smukt af med barok instrumentation. Efter denne kommer nummeret\u00a0Bull Sessions with “Big Daddy”<\/em>, og det er det bedste eksempel p\u00e5 albumfyld, jeg nogensinde har h\u00f8rt. Det er end ikke en sang, det er bare 2 minutter af et interview med drengene. Det er ret sjovt, men det tilf\u00f8jer intet til albummet, og man h\u00f8rer ikke engang begyndelsen eller slutningen af interviewet. Instrumentationen p\u00e5 pladen er lige s\u00e5 kreativ og imponerende som vokalharmonierne. Foruden de fem stranddrenge optr\u00e6der hele 27 g\u00e6stemusikere, der spiller s\u00e5 interessante instrumenter som engelskhorn, valdhorn, pauker, vibrafoner, harmonikaer, timbales, tre slags saxofoner og tre slags klaver. Dette er tydeligvis inspireret af Phil Spectors musik, der har denne meget barokke og storladne lyd. Der er bare rigtig meget fylde, og dette forklarer ogs\u00e5, at albumoplevelsen kan v\u00e6re m\u00e6ttende\u00a0p\u00e5 den utrolig korte tid, pladen varer.<\/p>\n

Teksterne er ikke det v\u00e6sentligste p\u00e5 pladen eller noget, det er trods alt popmusik anno 1965. Det er dog vigtigt at bem\u00e6rke, at sangene p\u00e5 denne plade ikke alle sammen handler om k\u00e6rlighed og fest. Mange af dem g\u00f8r, men en sang som\u00a0When I Grow Up to Be a Man<\/em> er en meget atypisk sang i forhold til samtidens poplandskab.\u00a0Don’t Hurt My Little Sister<\/em>\u00a0er en mere simpel sang, der ikke rigtig udfordrede konformiteterne p\u00e5 samme m\u00e5de, men den er stadig forfriskende at h\u00f8re p\u00e5 pladen. Den g\u00f8r det tydeligt, at drengene har mere p\u00e5 hjerte end man lige skulle tro, og det ville de da ogs\u00e5 bekr\u00e6fte med senere albums. Der er rigtig meget, der arbejder sammen om at g\u00f8re\u00a0Today!<\/em> til en fantastisk popplade. The Beach Boys er nogle af de k\u00e6rligste mennesker, der har optaget popmusik, og deres varme personligheder bringer altid et smil til mine l\u00e6ber. Produktionen fra Brian Wilson er lige i \u00f8jet, instrumentationen er kreativ. Der er ikke meget skidt at sige om dette album udover at afslutningsnummeret bare er det rene fyld, men som helhed er det bare guf for \u00f8rerne. Hvis du kan lide, n\u00e5r popmusik har klasse og finesse, s\u00e5 lyt til the Beach Boys, og lyt til Today!<\/i>.<\/p>\n