{"id":161,"date":"2012-06-28T01:00:10","date_gmt":"2012-06-28T00:00:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=161"},"modified":"2017-10-19T06:40:02","modified_gmt":"2017-10-19T05:40:02","slug":"497-public-enemy-yo-bum-rush-the-show-1987","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=161","title":{"rendered":"497 – Public Enemy – Yo! Bum Rush the Show (1987)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Public Enemy er ikke blot en af 80’ernes bedste rapgrupper, de kunne meget vel v\u00e6re den bedste hip hop-gruppe nogensinde. Deres debutalbum, Yo! Bum Rush the Show<\/em> fra 1987 viser klart deres talenter. De er ikke bange for noget som helst, og deres mod er nok en af de helt definerende karakteristika. F\u00f8lelsesladet hip hop var ikke rigtig noget man havde i 80’erne, men selvom ingen andre grupper heller ville indr\u00f8mme deres eventuelle fejltrin, virker Public Enemy stadig som de mest h\u00e5rdf\u00f8re af dem alle. De havde selvtillid som ingen andre, og de vovede at ber\u00f8re nogle ret s\u00e5 kontroversielle emner. For det meste er der faktisk kun en enkelt, der rapper, i gruppen, nemlig Chuck D. Den anden vokal, Flavor Flav, fungerer oftest som det man kalder hype man. Det vil sige at han egentlig kun kommer med indskudte udr\u00e5b, der skal \u00f8ge effekten af de i forvejen h\u00e5rdtsl\u00e5ende sange. S\u00e5dan noget var set tidligere i hip hop – Grandmaster Flash havde f.eks. en hypeman – men ingen havde gjort det i samme grad som Public Enemy. Flavor Flav s\u00f8rger for variation og enormt \u00f8get styrke til Chuck D’s vers.<\/p>\n

Yo! Bum Rush the Show<\/em> starter ud med You’re Gonna Get Yours<\/em>, et nummer, der k\u00f8rer over et dejligt guitar-sample af en totalt ukendt funksang ved navn Getting it On<\/em>. Public Enemy har altid udm\u00e6rket sig ved at inkorporere samples af sange, som langt de f\u00e6rreste lyttere vil kende, hvilket g\u00f8r lyden dejlig frisk. Samtidig er det produceret s\u00e5 godt, at selv n\u00e5r de bruger lettere genkendelige sange, f\u00f8les det stadig som skr\u00e6ddersyet til deres musik. You’re Gonna Get Yours<\/em> handler om en biljagt, hvor vores hovedpersoner bliver jagtet af politiet. De f\u00f8rste tre vers handler mest om at g\u00f8re grin med\u00a0politiet\u00a0og at snakke om\u00a0gruppens bil – hvilket let kunne blive trivielt, hvis det ikke var for Flavor Flavs energi, og Chuck D’s utrolig underholdende beskrivelser. Jeg har aldrig v\u00e6ret s\u00e5 underholdt af at f\u00e5 en velfungerende bil beskrevet. Det bliver dog virkelig interessant, n\u00e5r man n\u00e5r til det fjerde og sidste vers. Det viser sig, at\u00a0politiet jagtede dem\u00a0helt uden grund.<\/p>\n

Public Enemy har tit solgt sig selv med det politiske indhold i deres sange, og det er da ogs\u00e5 en af deres meget interessante sider. Men alle kan v\u00e6re politiske, det kr\u00e6ver virkelig ingenting at skrive en historie om politisk uretf\u00e6rdighed. Det, der til geng\u00e6ld kr\u00e6ver talent er at g\u00f8re sangen underholdende.\u00a0Teksterne p\u00e5 Yo Bum! Rush the Show<\/em> har mange sm\u00e5 interne rim, alts\u00e5 rim, der foreg\u00e5r i l\u00f8bet af en enkelt linje, og allitterationen er helt p\u00e5 plads. S\u00e5danne ting kan virke trivielle, men de f\u00f8jer meget energi til en sang, og disse sm\u00e5ting forhindrer hip hop fra at lyde for meget som b\u00f8rnerim. At have alle disse ting p\u00e5 plads i sin lyd er s\u00e5 imponerende nok, men at man samtidig kan lave strukturerede s\u00e6tninger med god legen med ordene inden for disse rammer er virkelig v\u00e6rd at beundre. Der er n\u00e6sten altid meddelelser om racisme, politieffektivitet e.l. i deres sange, men det er langt fra altid fokus – den bliver lagt mere i energien og humoren, og den har de ogs\u00e5 masser af. Yo! Bum Rush the Show<\/em> er en af de bedste hip hop-plader nogensinde, og jeg ville endda kun kalde den Public Enemys tredjebedste plade, s\u00e5 det siger noget om gruppens generelle kvalitet!<\/p>\n