{"id":1605,"date":"2015-04-21T18:28:09","date_gmt":"2015-04-21T17:28:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1605"},"modified":"2016-08-08T10:38:46","modified_gmt":"2016-08-08T09:38:46","slug":"160-t-rex-electric-warrior-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1605","title":{"rendered":"160 – T. Rex – Electric Warrior (1971)"},"content":{"rendered":"

Jeg kan ret godt lide seri\u00f8s, m\u00f8rk musik, der fort\u00e6ller os noget om samfundet gennem en progressiv melodi og poetisk lyrik. Jeg kan ogs\u00e5 ret godt lide T. Rex, et band der har holdt sig ret langt fra at kommentere meget andet end planeter og sex. De har kompositorisk heller ikke s\u00e6rlig avancerede sange. I hvert fald ikke p\u00e5 deres klassiske album\u00a0Electric Warrior<\/em>. Sange som Mambo Sun<\/em> og\u00a0Cosmic Dancer<\/em> er reelt bare den samme versstruktur igen og igen, med en tekst, der er skrevet efter nogenlunde samme m\u00f8nster i hvert vers. Instrumentalt er der dog en m\u00e6rkbar udvikling i\u00a0Cosmic Dancer<\/em>, der stort set hele tiden pr\u00f8ver p\u00e5 at underst\u00f8tte verset med anderledes musik end tidligere. Mambo Sun<\/i> derimod k\u00f8rer bare p\u00e5 samme vis i sit eget fede groove i 4 minutter. Den taber dog intet af det, der gjorde den engagerende til at begynde med. Grundlaget er bare for godt til at \u00e6ndre for meget p\u00e5. Og s\u00e5 er den sjov. Det er alt p\u00e5\u00a0Electric Warrior\u00a0<\/em>faktisk. Der er ingen trang til at blive taget seri\u00f8st, og det er enormt forfriskende, is\u00e6r n\u00e5r de stadig har personlighed og gode sange.<\/p>\n

Den bedste af dem alle er naturligvis\u00a0Get It On<\/em>, der har et stille, ret lummert vers og et storladent omkv\u00e6d, hvor der bliver sagt de dejligste nonsensord i verden:\u00a0“Bang a Gong”<\/em>. Jeg tror faktisk, at folk er begyndt at bruge det som en reel vending nu til dags. Men man kan da heller ikke lade v\u00e6re med at huske det, is\u00e6r ikke som forsanger Marc Bolan kommer med sine sjove orgasme-lyde. Den er s\u00e5 god, at de valgte at efterligne den p\u00e5 det groveste senere p\u00e5 pladen.\u00a0The Motivator<\/em> er stort set den samme sang, og mens denne ogs\u00e5 har meget sjovt\u00a0at byde p\u00e5, b\u00e5de i lyrik og instrumentation – samt de f\u00e5 dele af melodien, der ikke bare er hugget fra\u00a0Get It On\u00a0<\/em>– s\u00e5 sidder man bare og t\u00e6nker, at man allerede har h\u00f8rt den.\u00a0Planet Queen<\/em> minder i lyd\u00a0ogs\u00e5 ret meget om\u00a0Mambo Sun<\/em>, men det er ikke n\u00e6r s\u00e5 ekstremt. Alle sange p\u00e5 pladen er virkelig sk\u00e6gge og har deres egne sm\u00e5 finurligheder at byde ind med. De individuelle numre kan m\u00e5ske virke lidt ensformige, hvis man ikke lader sig opsuge af musikken, men hvis man lader sig hengive til deres syrede univers, ender alt med at v\u00e6re hysterisk morsomt og v\u00e6ldig interessant.<\/p>\n

T. Rex pr\u00f8ver ogs\u00e5 med nogle langsommere sange af og til, og det er her, der virkelig g\u00e5r glamour i den. De g\u00e5r langt\u00a0over toppen p\u00e5 sange som\u00a0Monolith<\/em>,\u00a0Girl<\/em> og\u00a0Life’s A Gas<\/em>, og det er gudesk\u00f8nt. Visse vil m\u00e5ske sige at glam-rock i h\u00f8jere grad er en t\u00f8jstil end en egentlig musikgenre, men der er transcenderende seksualitet og excentricet\u00a0i alle toner. De har et s\u00e5 unikt og tydeligt udtryk mellem rigtig diskrete virkemidler, hvilket g\u00f8r dem virkelig underholdende. Man bliver bare suget ind i deres univers, der lovpriser science fiction, grimt t\u00f8j og sex p\u00e5 den sjovest t\u00e6nkelige m\u00e5de: “I could have loved you girl, like a planet”<\/em> synger han p\u00e5\u00a0Life’s a Gas<\/em>. Marc Bolan er ikke verdens st\u00f8rste poet eller komponist, men han udnytter de evner, han s\u00e5 endelig har, rigtig godt. Og s\u00e5 er\u00a0Electric Warrior<\/em> bare en glad plade. Selv n\u00e5r den er vred, f.eks. p\u00e5\u00a0Rip Off<\/em>, s\u00e5 er den s\u00e5 fjollet og fuldst\u00e6ndig frataget for al synlig selvironi, at man n\u00e6sten griner mere af en med dem. Electric Warrior<\/i> er ikke den store kunst, men det er stadig en rigtig god plade.<\/p>\n