{"id":1600,"date":"2015-04-20T13:01:06","date_gmt":"2015-04-20T12:01:06","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1600"},"modified":"2016-08-08T10:38:35","modified_gmt":"2016-08-08T09:38:35","slug":"161-otis-redding-the-dock-of-the-bay-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1600","title":{"rendered":"161 – Otis Redding – The Dock of the Bay (1968)"},"content":{"rendered":"

Otis Redding, en af de st\u00f8rste soulsangere nogensinde, d\u00f8de som 26-\u00e5rig i 1967 fra et flystyrt. Det bet\u00f8d dog ikke, at det var slut med nye Redding-plader. Allerede i 1968 kom den f\u00f8rste plade fra efter hans d\u00f8d, og den fik navnet\u00a0The Dock of the Bay<\/em>. P\u00e5 denne fandt man b\u00e5de spritnye, dengang hidtil uudgivne numre og diverse singler og b-sider, som ikke var udgivet i sammenh\u00e6ng med noget andet Redding album. Foruden dette fandt man ogs\u00e5 et par f\u00e5 numre, der allerede var tilg\u00e6ngelige p\u00e5 andre albums, hvilket for mig tyder lidt p\u00e5, at de manglede materiale. Pladen er heller ikke meget l\u00e6ngere end 30 minutter. Man kan \u00e6rlig talt godt m\u00e6rke, at man har f\u00e5et b-materialet. Man har m\u00e5ske endda f\u00e5et uf\u00e6rdigt materiale. Ikke at uf\u00e6rdige sange n\u00f8dvendigvis er d\u00e5rlige; \u00e5bningsnummeret,\u00a0(Sittin’ On) The Dock of the Bay<\/em>\u00a0blev aldrig f\u00e6rdigindspillet, s\u00e5 det vi har bygger hovedsageligt p\u00e5 demooptagelser. Det er dog en af de mest r\u00f8rende og vemodige sange, Redding har opf\u00f8rt. Hans lyrik er vidunderlig og melodien er i al sin sentimentalitet enormt smuk. Det er i det hele taget en af de bedste soul-sange nogensinde.<\/p>\n

Men noget af det her er alts\u00e5 i bedste fald albumfyld.\u00a0Tramp<\/em>, som egentlig mest af alt er en talking blues, er bare et sk\u00e6nderi mellem Redding og Carla Thomas. Det bliver ikke engang sunget, med mindre man kigger p\u00e5 nogle f\u00e5 \u00f8jeblikke. Og s\u00e5 er dette oven i k\u00f8bet et af de numre, der allerede fandtes p\u00e5 et tidligere album.\u00a0I’m Coming Home\u00a0<\/em>var oprindeligt b-siden til\u00a0The Glory of Love<\/em>, og det nummer er bare de samme 30 sekunder om og om igen med nogle ganske f\u00e5 variationer. Og grundlaget er ikke s\u00e6rlig solidt. De trioler, der udg\u00f8r hooket ender faktisk med at v\u00e6re ret s\u00e5 irriterende. Don’t Mess with Cupid<\/i> var oprindeligt b-siden til\u00a0My Lovers Prayer<\/em>, og har vi ogs\u00e5 at g\u00f8re med en ret intetsigende sang, men i det mindste bliver den leveret med entusiasme. Og mens den m\u00e5ske virker ret latterlig (hvordan undg\u00e5r man det, n\u00e5r sangen hedder Don’t Mess with Cupid?<\/em>), s\u00e5 er den i det mindste varieret og underholdende.\u00a0Open the Door<\/em> var en dengang spritny sang, og den starter med spoken word. At Redding i det hele taget arbejdede s\u00e5 meget med spoken word undrer mig, for hans stemme er jo utrolig. Heldigvis bliver sangen ganske fin, s\u00e5 snart han begynder at synge.<\/p>\n

Okay, der er ingen tvivl om, at Dock of the Bay<\/i> er en rodet opsamling forkl\u00e6dt som et reelt studiealbum, hvor de har v\u00e6ret ret ligeglade med, at f\u00e5 det til at f\u00f8les s\u00e5dan. Dog er\u00a0(Sittin’ On) The Dock of the Bay<\/em>\u00a0ikke det eneste, der er v\u00e6rd at lytte til. Is\u00e6r p\u00e5 f\u00f8rste halvdel, er der lidt godter. Sangene\u00a0I Love You More Than Words Can Say<\/em>, Let Me Come on Home<\/i> og\u00a0The Glory of Love<\/em> blev alle udgivet som singler kort f\u00f8r hans d\u00f8d, og de tydede virkelig p\u00e5 noget godt. En meget dybf\u00f8lt, seri\u00f8s retning. Jeg er is\u00e6r glad for\u00a0The Glory of Love<\/em>, der er blandt Reddings mest oversete sange, hvis man sp\u00f8rger mig. Ole Man Trouble\u00a0<\/i>fik oprindeligt lov til at \u00e5bne den klassiske\u00a0Otis Blue<\/em>, og her f\u00e5r den lov til at slutte pladen af. Det er p\u00e5 overfladen en ret underlig inklusion, men p\u00e5 mange m\u00e5der passer den meget godt sammen med\u00a0(Sittin’ On) The Dock of the Bay<\/em>. Man m\u00f8der her den modne, reflekterende Redding, og den udtrykker meget, hvad pladen skulle have v\u00e6ret. Og p\u00e5 den m\u00e5de er det en god afslutning. Jeg m\u00e5 dog konkludere, at der ikke er meget p\u00e5 pladen, jeg holder s\u00e6rlig meget af, og de f\u00e5 sange, jeg godt kan lide, er ogs\u00e5 p\u00e5 de fleste Redding-opsamlinger.<\/p>\n