{"id":1595,"date":"2015-04-18T19:26:10","date_gmt":"2015-04-18T18:26:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1595"},"modified":"2016-08-08T10:37:03","modified_gmt":"2016-08-08T09:37:03","slug":"163-prince-1999-1982","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1595","title":{"rendered":"163 – Prince – 1999 (1982)"},"content":{"rendered":"

Hvis man lige ser bort fra\u00a0Purple Rain<\/em>, s\u00e5 er intet Prince-album s\u00e5 folkeligt elsket som 1999<\/em>.\u00a0Sign o’ the Times<\/em> er m\u00e5ske mere afholdt af anmelderne, men\u00a01999<\/em> er mere poppet, mere festligt og fik flere store hits. De, der i h\u00f8jest grad er en indgroet del af vores popul\u00e6rkultur i dag er titelnummeret og\u00a0Little Red Corvette<\/em>. Disse starter albummet ud, og de er efter min mening lige s\u00e5 fantastiske som konsensus siger. Is\u00e6r den lidt mere diskrete\u00a0Little Red Corvette<\/em> er i min optik meget charmerende og elskv\u00e6rdig. Det er en af den slags perfekte popsange, hvor den ene lille genialitet bare overfalder den anden. Og den er med sin synthesizer-tunge lyd stadig mere menneskelig en rigtig meget musik, hvor instrumenterne er helt organiske. Men de andre numre er faktisk lige s\u00e5 interessante, f\u00e6ngende og sjove som dem, jeg kendte i forvejen. Nu n\u00e6vnte jeg netop, at\u00a01999\u00a0<\/em>er en ret folkelig plade, hvor numrene er f\u00e6ngende og poppede, men sangene er fra start til slut ogs\u00e5 meget lange. Nogle af de i essensen mest poppede numre er blandt de l\u00e6ngste. Det er numre som\u00a0Let’s Pretend We’re Married<\/em>,\u00a0Automatic<\/em> og\u00a0Lady Cab Driver<\/em>, alle latterligt sjove popsange. Og ingen af dem k\u00f8rer i l\u00e6ngere tid, end de kan klare.<\/p>\n

Lyden p\u00e5\u00a01999<\/em> er meget pr\u00e6get af synthesizere, men p\u00e5 visse numre hiver Prince ogs\u00e5 bassen frem\u00a0og belyser sine funkr\u00f8dder. Og ja, det er Prince selv, der hiver den frem, han spiller alle instrumenter p\u00e5 pladen undtagen backingvokaler og en enkelt guitarsolo. Funk-r\u00f8dderne er tydeligst p\u00e5\u00a0Lady Cab Driver<\/em>\u00a0og\u00a0D.M.S.R.<\/em>, og det giver virkelig disse sange en unik lyd blandt de \u00f8vrige, noget mere new wave-pr\u00e6gede numre. Han kan dog sagtens finde p\u00e5 at spille funkbas sporadisk som et lille diskret udtryk p\u00e5 en sang. Det giver hans musik detalje. Han tager ogs\u00e5 h\u00e5nd om soul-genren. Han g\u00f8r\u00a0det p\u00e5 Delirious<\/i>, der egentlig teknisk set har mere til f\u00e6lles med blues, men det er mest Princes levering, der g\u00f8r det. Det er n\u00e6rmest en modernisering af det der meget blues-pr\u00e6gede nummer, der er p\u00e5 s\u00e5 mange soulplader fra 60’erne. Den sentimentale\u00a0Free<\/em> er et pragteksempel p\u00e5 Princes soul-inspiration. Den er vemodig og tilbageholdende, og efterh\u00e5nden bliver den bombastisk p\u00e5 s\u00e5 latterlig vis, at kun Prince kan f\u00e5 det til at lyde vigtigt.\u00a0International Lover<\/em>, der slutter pladen af er noget rigtig sexet Marvin Gaye-inspireret soul. Det er ogs\u00e5 et nummer med en stor udvikling, men der er mange sm\u00e5 hop i intensiteten, der g\u00f8r det til en af de mest levende sange p\u00e5 pladen.<\/p>\n

Nu hedder pladen jo netop\u00a01999<\/em>, hvilket var et \u00e5r langt ude i fremtiden p\u00e5 Princes tid. Dette understreges ikke blot af de mange synthesizere men ogs\u00e5 af den futuristiske lyd p\u00e5 visse af numrene. Dette g\u00e6lder ikke mindst de dybe robot-stemmer p\u00e5 titelnummeret, der virkelig bare lyder sjove. Men Automatic<\/i> har en meget mekanisk lyd, hvor lag p\u00e5 lag af synthesizere n\u00e6sten minder om tandhjul, der alle arbejder sammen. Den m\u00f8rke Something in the Water (Does Not Compute)\u00a0<\/em>er ogs\u00e5 meget kold, n\u00e6sten som en maskine. En konstant tikkende hi-hat g\u00f8r denne ellers ret langsomme sang til en pressende dystopi.\u00a0All the Crtitics Love U in New York<\/em>\u00a0bliver hovedsageligt fortalt gennem spoken word, og n\u00e5r der endelig bliver sunget, lyder det uhyggeligt. Mens teksten handler om at blive elsket, er musikken uhyggelig.\u00a01999<\/em> har 11 virkelig fede numre p\u00e5 sig, og den str\u00e6kker sig over 70 minutter. Det er selvf\u00f8lgelig ret lang tid, men pladen holder virkelig til det. Ikke et nummer er ikke p\u00e5 niveau med resten, og hvert eneste nummer bidrager med noget unikt. Lyden er m\u00e5ske lidt tidstypisk, men pladen omhandler i h\u00f8j grad tid, s\u00e5 det er kun passende. 1999<\/i> er en af Princes allerfineste stunder.<\/p>\n