{"id":1581,"date":"2015-04-12T17:26:50","date_gmt":"2015-04-12T16:26:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1581"},"modified":"2016-08-08T10:35:15","modified_gmt":"2016-08-08T09:35:15","slug":"166-elvis-costello-the-attractions-imperial-bedroom-1982","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1581","title":{"rendered":"166 – Elvis Costello & the Attractions – Imperial Bedroom (1982)"},"content":{"rendered":"

Jeg elsker Elvis Costello rigtig h\u00f8jt. Han har givet os mange fremragende albums, og hans musikalske udfoldelser str\u00e6kker sig over en bred vifte af stilarter. Han startede i slutningen af 70’erne med en meget punk-pr\u00e6get lyd, og da vi i 1982 ramte udgivelsen af albummet\u00a0Imperial Bedroom<\/em>, var n\u00e6sten ethvert spor af punkmusik forsvundet til fordel for storladen barok instrumentation. Arrangementerne p\u00e5 alle sange er store og flotte, hvilket st\u00e5r i smuk kontrast til Costellos spydige og sarkastiske stemme. Det er sv\u00e6rt at n\u00e6vne numre, der is\u00e6r udm\u00e6rker sig, for de fleste er virkelig flot arrangeret og produceret, men en af mine personlige favoritter er\u00a0Human Hands<\/em>, hvor et af de v\u00e6sentligste instrumenter er et klaver, men lyden udvikler sig hele tiden. Jeg bliver afsindigt\u00a0glad, n\u00e5r det nummer er i gang. Jeg er ogs\u00e5 ellevild med\u00a0Tears Before Bedtime<\/em>, der is\u00e6r under omkv\u00e6det minder meget om noget fra David Bowie-albums som\u00a0Station to Station<\/em> eller\u00a0Low<\/em>. Dette er nok is\u00e6r grundet nogle sk\u00e6ve vokalarrangementer. Meget af denne flotte instrumentation kan vi takke Steve Nieve for. Han spiller ikke blot akkordeon, cembalo, klaver og orgel samt arrangementer af b\u00e5de stryger- og bl\u00e6serensembler.<\/p>\n

P\u00e5 grund af disse sjove og flotte arrangementer, f\u00e5r hele\u00a0Imperial Bedroom<\/em> en flot grad af uforudsigelighed. Der kommer altid et eller andet, man ikke lige forventer. Om det er et par f\u00e5 toner fra nogle messingbl\u00e6sere, et pludseligt vokal-overdub, eller bare en guitarsolo af den lidt mere sp\u00f8jse slags, s\u00e5 sidder man med spidsede\u00a0\u00f8ren og venter den n\u00e6ste lille instrumentale genistreg. Sangene er ogs\u00e5 konstrueret p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der. Nogle er bare omkv\u00e6d og vers, men f.eks.\u00a0Beyond Belief<\/em>\u00a0har et mildt crescendo i l\u00f8bet af f\u00f8rste\u00a0halvandet minut, der s\u00e5 leder op til noget, der ligner et omkv\u00e6d,\u00a0men det er langt fra simpelt at skildre, hvilken slags\u00a0bestanddele, der i det hele taget er tale om. Og det er ogs\u00e5 et meget helst\u00f8bt album. Der er intet nummer, der stikker ud som den oplagte single, ingen\u00a0Pump It Up<\/em>, ingen\u00a0Alison<\/em>. Og det er ikke fordi numrene ikke er kommercielt anlagte, og der blev da udgivet to singler, Man Out of Time<\/i> og\u00a0You Little Fool<\/em>. Der er i mine \u00f8jne intet, der g\u00f8r disse to sange mere oplagte singler end Human Hands\u00a0<\/i>eller\u00a0…And in Every Home<\/em>.<\/p>\n

Man kan virkelig ikke finde \u00e9t eneste nummer, der ikke holder den h\u00f8je standard, der er sat. P\u00e5 visse andre Costello-albums er der nogle f\u00e5 numre, der godt kan blive tr\u00e6ttende p\u00e5 gentagne gennemlytninger, f.eks.\u00a0Sunday’s Best<\/em> og\u00a0Less Than Zero<\/em>, men intet nummer har p\u00e5\u00a0Imperial Bedroom\u00a0<\/em>s\u00e5dan en effekt p\u00e5 mig, og der er endda flere sange end p\u00e5 de fleste Costello-plader. Imperial Bedroom<\/i> er ogs\u00e5 m\u00e6rkbart l\u00e6ngere end Costellos tidligere v\u00e6rker med sine hele 50 minutter, men det kan slet ikke m\u00e6rkes. Det er der mange \u00e5rsager til; den generelt h\u00f8je kvalitet, den store soniske variation og generelt god albumstruktur er nok de v\u00e6sentligste. Jeg elsker virkelig, hvordan albummet udvikler sig, is\u00e6r hvor godt den intense opbygning p\u00e5\u00a0Beyond Belief<\/em> f\u00e5r lov til at introducere albummet. Den melankolske og diskrete\u00a0Town Cryer<\/em> fungerer ligeledes godt til at runde pladen af. De resterende numre er da en ren rutsjebanetur gennem lyd og f\u00f8lelser.\u00a0Imperial Bedroom<\/em> er en f\u00e6nomenalt god plade, som bare bliver bedre for hver gennemlytning. Elvis Costello er en genial musiker, og Imperial Bedroom<\/i> er noget af det mest geniale, han har lavet.<\/p>\n