{"id":1578,"date":"2015-04-11T15:29:32","date_gmt":"2015-04-11T14:29:32","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1578"},"modified":"2016-08-08T10:35:04","modified_gmt":"2016-08-08T09:35:04","slug":"167-metallica-master-of-puppets-1987","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1578","title":{"rendered":"167 – Metallica – Master of Puppets (1986)"},"content":{"rendered":"

Der er bred konsensus om, at thrash-metal-bandet Metallicas fire f\u00f8rste albums,\u00a0Kill ‘Em All<\/em>,\u00a0Ride the Lightning<\/em>, Master of Puppets<\/i> og\u00a0…And Justice for All<\/em>\u00a0er deres uden sammenligning\u00a0bedste plader. Og manges favorit er s\u00e5\u00a0Master of Puppets<\/em>, hvilket jeg kun kan erkl\u00e6re mig enig i. Den \u00e5bner med sangen\u00a0Battery<\/em>, der ikke er navngivet efter batterier, men derimod voldsovergreb. Den er voldsom og vred, men introen er langsom og melankolsk. Den bygger i det hele taget virkelig flot op, f\u00f8r det bliver helt aggressivt, og overgangen fra det ene til det andet er s\u00e5 naturlig, at man knap nok bem\u00e6rker det. Et af hovednumrene p\u00e5\u00a0Master of Puppets<\/em> er titelnummeret, der starter med en dedodekafonisk intro. Det vil sige at introen til et af de mest ber\u00f8mte metal-numre nogensinde er tolvtonersmusik. I l\u00f8bet af nummeret skifter de taktart, tempo og metrik adskillige gange, og den smukkeste guitarsolo dukker op ca. halvvejs gennem nummeret. Lyrikken k\u00f8rer p\u00e5 en meget simpel metafor, hvor narkotika er en dukkef\u00f8rer, mens mennesket er en dukke. Men lyrikken er ogs\u00e5 flot ellers, og sangen er i sin helhed en af de bedste sange gruppen nogensinde har lavet.<\/p>\n

Den m\u00e5ske tungeste sang p\u00e5 pladen hedder The Thing That Should Not Be<\/i>, og den bygger i starten meget p\u00e5 et m\u00f8rkt guitarriff og en simpel vokalmelodi i versene, men omkv\u00e6det leger med lytterens forventninger. Der er n\u00e6sten en smule blues over strukturen, og melodien lyder som snydt ud af Black Sabbaths\u00a0Master of Reality<\/em>-album. Den er m\u00e5ske lidt l\u00e6ngere end den fortjener, men den fungerer.\u00a0Welcome Home (Sanitarium)<\/em> er i lyrikken baseret p\u00e5 romanen\u00a0G\u00f8gereden<\/em>, og i lyd s\u00e5vel som tekst lyder den vanvittig, tortureret og i det hele taget ikke s\u00e6rlig rar. Jeg gad ikke vide, hvad der gik gennem James Hetfields hoved, da han skrev denne sang riffet skifter hele tiden mellem 4\/4 og 6\/4, og det g\u00f8r sangen meget engagerende. Guitarsoloen til slut er fantastisk, og sangen er i det hele taget blandt pladens bedste. Disposable Heroes<\/i> har en fyldig, krigerisk lyd i introen, og en marcherende lyd i guitarriffet derefter. Sangen handler om livet i milit\u00e6ret og om at blive hunset med og set som ligegyldige objekter af sine overm\u00e6nd. Jeg er helt vild med den brutale og direkte tekst, der har smukke vendinger som\u00a0“I was born for dying”<\/em>\u00a0og\u00a0“You will die when I say, you must die”<\/em>.<\/p>\n

Leper Messiah<\/i> er en kritik af tv-pr\u00e6dikener, og den er igen meget grov i munden, men samtidig poetisk mesterlig. Den har god variation i tempoet, og\u00a0latterligt smukke instrumentale stykker. Selv med de poetiske tekster og de st\u00e6rke melodier har jeg aldrig v\u00e6ret helt vild med forsanger James Hetfields stemme, s\u00e5 de mange portioner uden den er velkomne i min verden. Det er dog ikke kun derfor, jeg holder meget af pladens eneste instrumentale nummer,\u00a0Orion<\/em>. Jeg elsker fordi den best\u00e5r af s\u00e5 mange forskellige flotte dele, hvor hvert nyt stykke bare overg\u00e5r det foreg\u00e5ende i virtuositet og sk\u00f8nhed. Den er storladen, og Cliff Burtons bas fungerer som et vidunderligt fundament for hele sangen. Pladen afsluttes af Damage Inc.<\/i>, der starter med en \u00e6terisk intro, der mest af alt lyder som synthesizere, men i realiteten er det\u00a0bas. At Metallica kan f\u00e5 en bas til at lyde s\u00e5dan er imponerende i sig selv, men at de s\u00e5 f\u00f8lger denne intro op med en sang s\u00e5 god som Damage, Inc.<\/em>, det er v\u00e6rd at beundre. Denne sang er mere aggressiv end noget andet p\u00e5 pladen, og den handler ogs\u00e5 om vold. Den laver et brag af en afslutning til en helt fantastisk heavy metal-plade.\u00a0Master of Puppets<\/em> er en af de bedste metal-plader nogensinde.<\/p>\n