{"id":1567,"date":"2015-04-08T22:45:54","date_gmt":"2015-04-08T21:45:54","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1567"},"modified":"2016-08-08T10:34:56","modified_gmt":"2016-08-08T09:34:56","slug":"168-elvis-costello-my-aim-is-true-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1567","title":{"rendered":"168 – Elvis Costello – My Aim Is True (1977)"},"content":{"rendered":"

Elvis Costello var i sin guldalder en af de dygtigste sangskrivere i verden. Han havde en ret s\u00e6regen lyd, der m\u00e5ske p\u00e5 overfladen minder lidt om Graham Parker, men Costello var is\u00e6r i de tidlige \u00e5r meget mere p\u00e5virket af punk-rock. Men noget af det smukke ved Costellos musik er, at det er sv\u00e6rt at s\u00e6tte en smallere m\u00e6rkat p\u00e5, end at det er “rock”. Og dette g\u00f8r sig g\u00e6ldende lige fra debutpladen\u00a0My Aim Is True<\/em>, hvis titel selvf\u00f8lgelig kommer fra en af Costellos st\u00f8rste sange\u00a0Alison<\/em>, der ogs\u00e5 st\u00e5r frem som et af de bedste numre p\u00e5 hele pladen. Ligeledes er denne langsomme, bitre ballade meget ulig noget andet p\u00e5 albummet. Generelt er det lidt punket powerpop med lidt pr\u00e6g af gammeldags rock ‘n roll, og dette g\u00f8r virkelig\u00a0Alison\u00a0<\/em>bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Uanset om man har h\u00f8rt det ud\u00f8delige nummer f\u00f8r eller ej, s\u00e5 vil man uden tvivl huske denne bedst, da den virkelig skiller sig ud. Costello er dog rigtig god til at f\u00e5 de individuelle sange til at udm\u00e6rke sig. Selv de allerkorteste sange, der alts\u00e5 g\u00e5r under 2 minutter, er liges\u00e5 mindev\u00e6rdige som de allerl\u00e6ngste – ikke at det dog nogensinde bliver s\u00e6rlig langt, da han forst\u00e5r at begr\u00e6nse sig.<\/p>\n

Costello er en virkelig skarp lyriker med en flot, meget diskret sarkastisk tone. Selv med s\u00e5 grove linjer som\u00a0“Sometimes I wish that I could stop you from talking\u00a0when I hear the silly things that you say”<\/em>\u00a0synes mange faktisk, at Alison<\/em> er en meget romantisk sang, og jeg er ellevild med omkv\u00e6det til\u00a0Blame it on Cain<\/em>, der g\u00e5r\u00a0“It’s nobody’s fault, but we need somebody to burn”<\/em>. Det er jo som s\u00e5dan virkelig barnligt sagt, men det er virkelig modent fortalt. Costello er virkelig fuld af s\u00e5danne sm\u00e5 finurligheder i sin lyrik, og det er is\u00e6r smukt, n\u00e5r det leger med musikken p\u00e5 smukkeste vis. Der er mange dobbeltheder, f.eks. i Alison<\/em>, men ogs\u00e5 i\u00a0I’m Not Angry<\/em>, der ironisk nok lyder vredere end nogen anden sang p\u00e5 pladen. Han leger tit med lytterens forventninger, bl.a. p\u00e5 \u00e5bningsnummeret,\u00a0Welcome to the Working Week<\/em>, der har en storladen intro, som s\u00e5 blot leder til en kort, poppet punksang med et flot rock and roll-flair. P\u00e5 modsat vis leder\u00a0Mystery Dance<\/em> op til, at vi bare f\u00e5r en simpel rock and roll-sang, men overgangene fra omkv\u00e6d og tilbage til vers er ikke som man ville forvente. For at lave et dobbelt-twist starter denne rock and roll-sang oven i k\u00f8bet med en Shakespeare-reference.<\/p>\n

Man kan se mange vink til 50’ernes og 60’ernes amerikanske rock and roll-scene, som Costello nok har v\u00e6ret mere inspireret af end de britiske musikere fra hans samtid. Mystery Dance<\/em>\u00a0er i melodi ikke ulig Jailhouse Rock<\/i>,\u00a0Welcome to the Working Week <\/em>indeholder mange af Buddy Hollys kendetr\u00e6k,\u00a0No Dancing<\/em>\u00a0inkorporerer trommerne fra\u00a0Be My Baby<\/em>, og\u00a0Blame It on Cain<\/em> starter med bluesguitar. Alts\u00e5 manden v\u00e6lger at if\u00f8re sig Buddy Holly-briller og kalde sig Elvis, det er jo klart, at de har haft noget indflydelse. Den er ikke sv\u00e6r at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, men det interessante er, at hans musik stadig lyder s\u00e5 moderne sammenlignet med hans inspirationskilder. Og de var tidsm\u00e6ssigt t\u00e6ttere p\u00e5 ham dengang, end\u00a0My Aim Is True<\/em>‘s udgivelse er p\u00e5 os i dag. Og det er fordi Costello ikke blot kigger p\u00e5 hans elskede klassikere – han ser ogs\u00e5 p\u00e5, om han kan tilf\u00f8je noget. Noget, der g\u00f8r det til hans eget, noget, der g\u00f8r det mere nutidigt, men mest af alt om han kan tilf\u00f8je noget, han selv f\u00f8ler, g\u00f8r musikken bedre. Han er nostalgisk, men han er ikke forgabt.\u00a0My Aim Is True<\/em>\u00a0er en formidabel plade fra start til slut, og den\u00a0favner s\u00e5 bredt, at den kan anbefales til stort set alle.<\/p>\n