{"id":1561,"date":"2015-04-06T19:53:42","date_gmt":"2015-04-06T18:53:42","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1561"},"modified":"2016-08-08T10:34:46","modified_gmt":"2016-08-08T09:34:46","slug":"169-bob-marley-the-wailers-exodus-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1561","title":{"rendered":"169 – Bob Marley & the Wailers – Exodus (1977)"},"content":{"rendered":"

Jeg tror, alle, der har udforsket Bob Marleys katalog uden for de store hits, har st\u00f8dt p\u00e5 nogle nye sange, de virkelig er blevet glade for. Og mange af hans albums er ogs\u00e5 meget gode i deres helhed. Alle har vist deres egne favoritter, men min er Exodus<\/em> fra 1977, udgivet lige mellem hans gennembrud og hans alt for tidlige d\u00f8d. Bob Marley kan skrive musik i et v\u00e6ld af stemninger, og han leverer guld i alle mulige former p\u00e5\u00a0Exodus<\/em>. De mest kendte numre fra pladen er de mest positivistiske:\u00a0Three Little Birds<\/em> og\u00a0One Love\/People Get Ready<\/em>. Og de f\u00f8les virkelig oprigtigt optimistiske og fremadrettet lykkelige. De f\u00f8les ikke som tyggegummipop, der skal f\u00e5 os til at have det bedre ved at ignorere alt det negative i vores liv. Det f\u00f8les som Bob Marley, der giver os det kram, vi alle har brug for af og til. Og dette til trods for at omkv\u00e6det i\u00a0Three Little Birds<\/em>\u00a0ganske naivt g\u00e5r “Don’t worry about a thing, ‘caue every little thing gonna be alright”<\/i>. Og jeg indr\u00f8mmer da gerne, at Three Little Birds\u00a0<\/em>ikke just var min yndlingssang af Marley, f\u00f8r jeg lyttede til\u00a0Exodus<\/em>, men det er her, god albumstruktur kommer i spil.<\/p>\n

Disse to numre er nemlig til sidst i pladen, lige efter den romantiske\u00a0Turn Your Lights Down Low<\/em>. Ellers f\u00f8lger disse tre ret lystige numre lige efter en lang stribe af knap s\u00e5 glade numre. De er m\u00f8rke, funky og tit ret truende, is\u00e6r n\u00e5r Marley synger vendinger som\u00a0“Many more will have to suffer, many more will have to die”<\/em>. De har tit en meget flot religi\u00f8s vinkel, der virkelig g\u00f8r dem gribende, selv hvis man ikke skulle kende til forholdene p\u00e5 Jamaica dengang, hvilket jeg i \u00f8vrigt slet ikke g\u00f8r.\u00a0Men han bruger ogs\u00e5 mange meget vage omend stadig st\u00e6rke eksempler, der giver sangene en vis holdbarhed. Linjer som\u00a0“These are the big fish who always try to eat out the small fish”<\/em>. Hans sprog er s\u00e5 simpelt, at alle kan forst\u00e5 det, men det er samtidig s\u00e5 st\u00e6rkt, at alle kan f\u00f8le det. Det er langt de f\u00e6rreste lyrikere, der p\u00e5 den m\u00e5de bare kan ramme plet s\u00e5 ofte. Og musikken underst\u00f8tter ham fuldkommen perfekt. Denne plade er m\u00f8rkere end nogen anden Marley- eller Wailers-plade, jeg nogensinde har h\u00f8rt, og det er uanset om man snakker lyd eller lyrik.<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r den generelle lyd p\u00e5 pladen, s\u00e5 er der ikke noget nummer, der skildrer den bedre end\u00a0Exodus<\/em>. Det er et n\u00e6sten 8 minutter langt nummer, der kalder op til et “Movement of the People”<\/em>, som sangen selv kalder det. Det bliver vildere og vildere, som sangen skrider fremad, og vendingen\u00a0“Exodus; Movement of the People”<\/em> bliver til sidst bare gentaget s\u00e5 mange gange, at det ender med at v\u00e6re virkelig effektivt og n\u00e6rmest kommanderende. Det giver god mening, at pladen hedder\u00a0Exodus<\/em>, for det er p\u00e5 mange m\u00e5der sangen, pladen drejer sig om.\u00a0Oven p\u00e5 en s\u00e5 grum plade, s\u00e5 er de tre sidste numre virkelig forl\u00f8sende. Men ikke alene er pladen enormt f\u00f8lelsesrig, den er faktisk ogs\u00e5 sjov og dansevenlig. Jeg elsker at hoppe og danse og synge med p\u00e5 de simple omkv\u00e6d, det er bare virkelig sk\u00e6gt. Is\u00e6r sidste halvdel af pladen, der ogs\u00e5 er lidt mere poppet end f\u00f8rste halvdel. Og det er som s\u00e5dan ogs\u00e5 fint, for s\u00e5 f\u00f8les det virkelig som om, at der bliver bygget op til det, der er mest f\u00e6ngende og lettest at huske. Jeg kan virkelig ikke finde p\u00e5 en \u00e5rsag til, at man ikke burde lytte til\u00a0Exodus<\/em>, med mindre man virkelig ikke kan udholde Bob Marley. Og hvem kan helt oprigtigt\u00a0ikke lide Bob Marley?<\/p>\n