{"id":1558,"date":"2015-04-02T15:57:15","date_gmt":"2015-04-02T14:57:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1558"},"modified":"2016-08-08T10:34:33","modified_gmt":"2016-08-08T09:34:33","slug":"170-the-who-live-at-leeds-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1558","title":{"rendered":"170 – The Who – Live at Leeds (1970)"},"content":{"rendered":"

Live at Leeds<\/em>\u00a0af The Who er en af den slags plader, hvor man virkelig er n\u00f8dt til at specificere hvilken udgave, man lytter til, f\u00f8r man anmelder den. I 1970 spillede The Who en ganske lang koncert p\u00e5 University Refectory, et spillested lige midt i Leeds Universitet i England. Et godt stykke inde i koncerten begynder en komplet gennemspilning af albummet Tommy<\/em>, der var spritnyt dengang, og efter dette spiller de lidt flere gamle numre. Senere samme \u00e5r udkom denne koncert p\u00e5 vinyl, men dog kun med 6 af de oprindelige 33 numre. I 1995 udkom en cd-udgave med alle tracks undtagen Tommy<\/em>-numrene, igen lige med undtagelse af\u00a0Amazing Journey\u00a0<\/em>og\u00a0Sparks<\/em>, som stadig var p\u00e5 cd’en af en eller anden \u00e5rsag. I 2001 kom en 2 disc-udgave med diverse numre p\u00e5 disc 1 og hele Tommy p\u00e5 disc 2. Det er ikke den korrekte r\u00e6kkef\u00f8lge, og\u00a0noget af snakken og endda visse af numrene er der sk\u00e5ret lidt i, men det er nok stadig\u00a0udgaven, jeg foretr\u00e6kker, da Tommy<\/i>-gennemgangen efter min mening nydes bedst uden de andre numre. Derudover kan man n\u00e6sten ikke h\u00f8re, at der er blevet klippet. Hvis man endelig er en stor The Who-entusiast, udgav de i 2014 en digital udgave, hvor alt var i den oprindelige r\u00e6kkef\u00f8lge med v\u00e6sentligt mindre sk\u00e5ret fra.<\/p>\n

Jeg har valgt at anmelde udgaven, hvor\u00a0Tommy<\/em> og de \u00f8vrige sange er separeret, og desuden vil jeg undg\u00e5 at kommentere for meget p\u00e5 numrene fra\u00a0Tommy<\/em>, dels fordi det er sv\u00e6rt at bed\u00f8mme\u00a0uden at snakke om hvordan albummet i f\u00f8rste omgang fungerer, og det er alts\u00e5 en plade, hvor der ikke er s\u00e5 lidt at snakke om. Dels ogs\u00e5 fordi jeg alligevel skal anmelde den oprindelige\u00a0Tommy<\/em>-plade senere, s\u00e5 det g\u00e5r nok. Men s\u00e5 er der alle de 13 omkringliggende numre alts\u00e5 p\u00e5 f\u00f8rste disc, og de er opf\u00f8rt med en meget h\u00f8jlydt arenarock-lyd, som bandet var meget glade for p\u00e5 den tid i forhold til koncerter. Selv Tommy<\/em>-numrene er opf\u00f8rt i den stil, og det kl\u00e6der dem overraskende godt. Med de koncerter, The Who gav p\u00e5 denne tid, var de med til at danne grundlaget for Heavy Metal. De har valgt meget forskellige sange til at opf\u00f8re i denne stil, og i alle tilf\u00e6lde synes jeg, det virker rigtig godt. Uanset om det er den dengang spritnye og animalsk vilde\u00a0Heaven and Hell<\/em> eller gamle rock and roll-klassikere som Eddie Cochrans\u00a0Summertime Blues<\/em>, s\u00e5 fungerer det rigtig godt. Summertime Blues<\/i> er nok netop den definitive sang fra denne plade, og den er s\u00e5 unik i The Whos udgave, at man helt glemmer, at det er en\u00a0lystig rockabilly-sang.<\/p>\n

Jeg er meget begejstret for, at de selv nu, hvor de er mere h\u00f8jlydte end nogensinde f\u00f8r, har en god sans for dynamik. Dette g\u00f8res is\u00e6r flot p\u00e5 de to kortere numre Substitute <\/em>og Happy Jack<\/em>, der g\u00e5r mellem forskellige lydniveauer s\u00e5 elegant, at man knap nok bem\u00e6rker det. Et andet nummer, der virkelig g\u00f8r dette godt i sagens natur, er mini-rockoperaen\u00a0A Quick One, While He’s Away<\/em>. Dette er et af mine absolutte yndlingssange med The Who, og den kan meget godt ses som en forl\u00f8ber til\u00a0Tommy<\/em>, hvorfor den da passer s\u00e6rlig godt ind. Tommy\u00a0<\/i>binder p\u00e5 sin vis stadig alle numrene sammen, ogs\u00e5 selvom man v\u00e6lger slet ikke at h\u00f8re\u00a0Tommy<\/em>-opf\u00f8rslen. De n\u00e6vner pladen et par gange mellem numrene, og numre som\u00a0Tatoo\u00a0<\/em>og\u00a0Magic Bus<\/em> er blevet mere operatiske og storladne. Dog er der \u00e9t nummer, der for alvor s\u00e6tter sig fast som en mesterlig nyfortolkning, nemlig den 15 minutter lange udgave af\u00a0My Generation<\/em>. Den er mere intens end den nogensinde har v\u00e6ret f\u00f8r, og den inkorporerer visse stykker fra\u00a0Tommy<\/em>, hvilket m\u00e5ske har st\u00f8rre effekt, hvis man h\u00f8rer hele koncerten i den oprindelige r\u00e6kkef\u00f8lge, men den lange solo til sidst er noget af det mest vilde og progressive, du nogensinde kommer til at h\u00f8re The Who opf\u00f8re. Alle, der kan lide god rockmusik, b\u00f8r f\u00e5 lyttet til\u00a0Live at Leeds<\/em>!<\/p>\n