The Byrds havde deres kommercielle storhedstid i begyndelsen af deres karriere, og som \u00e5rene skred frem fik de f\u00e6rre og f\u00e6rre hits og v\u00e6rre og v\u00e6rre albumsalg. Samtidig fik de ogs\u00e5 gradvist bedre anmeldelser op gennem 60’erne, og det sidste album med David Crosby p\u00e5 guitar, The Notorious Byrd Brothers<\/i>, var da ogs\u00e5 det mest positivt modtagne album, gruppen hidtil havde udgivet. Og du har sikkert aldrig h\u00f8rt s\u00e5 meget som en tone af det, for det er faktisk stadig ikke s\u00e6rlig popul\u00e6rt. Men de, der har h\u00f8rt det, ved, at der er tale om en musikalsk skatkiste. Den er med sine 11 numre ikke l\u00e6ngere end 28 minutter, hvilket betyder at det gennemsnitlige nummer ikke er meget l\u00e6ngere end 2\u00bd minut langt. Det resulterer i, at de ikke dv\u00e6ler ved et nummer i l\u00e6ngere tid end n\u00f8dvendigt. De individuelle numre har ikke rigtig klimakser eller store variationer i sangskrivningen, det hele er faktisk i grunden tit ret\u00a0simpelt komponeret. Der bliver brugt framing af og til, og nogle f\u00e5 soloer er der ogs\u00e5, men et par\u00a0af sangene er faktisk ikke mere end vers\u00a0og evt. omkv\u00e6d. Som pladen skrider fremad, bliver de individuelle sange dog mere komplicerede.<\/p>\n
Selvom det ofte, is\u00e6r i starten,\u00a0er simpelt, er det dog stadig eventyrlystent. Jeg er meget betaget af hvordan Natural Harmony<\/em> har broer, der ikke leder hen mod noget omkv\u00e6d. Jeg kan ogs\u00e5 rigtig godt lide hvordan de forskellige sange har flotte overgange til hinanden, s\u00e5 det n\u00e6sten f\u00f8les som \u00e9t langt nummer. Selv der, hvor der ikke er nogen overgang, starter det ene nummer brat efter det andet. Man kan p\u00e5 min cd-udgave stort set ikke h\u00f8re, at det oprindeligt var en tosidet vinyl. Det er bare \u00e9n lang lydoplevelse p\u00e5 en halv time, og derfor vil jeg faktisk ogs\u00e5 anbefale folk at lytte til cd’en frem for vinylen. P\u00e5\u00a0The Notorious Byrd Brothers<\/em> blev gruppen meget betaget af de dengang spritnye Moog-synthesizere, der derfor naturligt nok er brugt meget p\u00e5 pladen. Det giver visse af numrene en psykedelisk lyd ulig noget de tidligere havde kunnet lave. Dette g\u00f8r sig is\u00e6r til udtryk p\u00e5 det klimaktiske\u00a0afslutningsnummer\u00a0Space Odyssey<\/em>. Dette er virkelig syret, og oven p\u00e5 de tidligere sange, der mest har v\u00e6ret sm\u00e5 vignetter i en st\u00f8rre helhed, kommer her noget fuldendt, og det runder albummet flot af.<\/p>\n Jeg indr\u00f8mmer blankt, at jeg nok har lidt af en fork\u00e6rlighed overfor s\u00e5danne vignet-albums, der best\u00e5r af virkelig korte numre. Jeg har allerede erkl\u00e6ret min k\u00e6rlighed for masser af lignende albums, f.eks. Pink Flag<\/em> af Wire og\u00a0Double Nickels on the Dime<\/em> af Minutemen. Og det er en stil, der fungerer godt, for selv hvis man ikke kan lide \u00e9t nummer, s\u00e5 kan man m\u00e5ske lide det n\u00e6ste. Der er aldrig fare for at et nummer bliver ved i for lang tid. Man skal dog tage det sure med det s\u00f8de og komponere efter denne stil. En 2 minutter lang udgave af\u00a0Stairway to Heaven<\/em> ville f.eks. ikke v\u00e6re s\u00e6rlig tilfredsstillende. The Byrds g\u00f8r alle sangene virkelig finurlige, og giver dem deres egne sm\u00e5 ting, der skiller dem ud, f.eks.\u00a0messingbl\u00e6serne p\u00e5\u00a0Artificial Energy<\/em>\u00a0eller den et minut lange syrede guitarsolo p\u00e5\u00a0Change Is Now<\/em>. Det er fascinerende at h\u00f8re p\u00e5, og jeg har vitterligt endnu ikke form\u00e5et at blive tr\u00e6t af nogen del af\u00a0The Notorious Byrd Brothers<\/em>. Kan du lide det, du ellers kender med The Byrds, er det et album, du b\u00f8r kigge til \u00f8jeblikkeligt, og hvis du ikke har noget forhold til The Byrds, s\u00e5 er det ved at v\u00e6re p\u00e5 tide!<\/p>\n