{"id":1549,"date":"2015-03-30T11:36:21","date_gmt":"2015-03-30T10:36:21","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1549"},"modified":"2016-08-08T10:34:00","modified_gmt":"2016-08-08T09:34:00","slug":"172-rod-stewart-every-picture-tells-a-story-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1549","title":{"rendered":"172 – Rod Stewart – Every Picture Tells a Story (1971)"},"content":{"rendered":"

N\u00e5r man t\u00e6nker Rod Stewart, er der med god grund typisk \u00e9n sang, man t\u00e6nker p\u00e5 f\u00f8r nogen anden, og det er\u00a0Maggie May<\/em>. Det er en s\u00f8d, r\u00f8rende lille sang, der virkelig kl\u00e6des af Stewarts stemme. Faktisk er det meget synd, at der ikke er mere af hans musik, der lyder s\u00e5dan, for roots\/folk-lyden kl\u00e6der ham som sagt godt, og han f\u00f8les p\u00e5 ingen m\u00e5de n\u00e6r s\u00e5 naturlig, n\u00e5r han takler disko, new wave eller soft rock. Tidligt i 70’erne var han dog mere rocket, og den definitve Stewart-plade er da ogs\u00e5 fra den periode. Den hedder Every Picture Tells a Story<\/i>, og derp\u00e5 finder man bl.a. f\u00f8rn\u00e6vnte\u00a0Maggie May<\/em>. Denne plade har dog en broget skare af indflydelser, dog alle behandlet med et touch af denne roots-lyd, som pladen gennemg\u00e5ende er pr\u00e6get af, hvilket giver den mere identitet. Genrer som gospel, country, blues, h\u00e5rd rock og endda salmer bliver behandlet, s\u00e5 de passer perfekt sammen, men p\u00e5 samme tid skinner disse genrers unikke kvaliteter flot igennem, s\u00e5 de enkelte numre skiller sig ud og har kant. R\u00e6kkef\u00f8lgen er ogs\u00e5 godt gennemt\u00e6nkt. Hvis sangene var i en meget anderledes r\u00e6kkef\u00f8lge, kunne pladen enten\u00a0risikere at f\u00f8les rodet eller\u00a0ensartet, men som den er nu, er den lige tilpas varieret.<\/p>\n

Der er mange kloge valg truffet p\u00e5\u00a0Every Picture Tells a Story<\/em>, heriblandt at placere det energiske, storladne titelnummer f\u00f8rst. Dette nummer er skrevet i samarbejde med hans gamle ven Ronnie Wood, som han har arbejdet sammen med i b\u00e5de\u00a0Faces og The Jeff Beck Group. Wood spiller ogs\u00e5 guitar p\u00e5 mange af disse numre, og han og Stewart er virkelig et godt team.deres f\u00e6lles stil er spr\u00f8d, interessant og levende, og\u00a0Every Picture Tells a Story<\/em> er uden tvivl pladens mest ambiti\u00f8se sang, og m\u00e5ske ville jeg endda kalde den bedre end\u00a0Maggie May<\/em>. Man har virkelig f\u00e5et smag for pladen, s\u00e5 snart den er slut. P\u00e5 samme m\u00e5de er hans fortolkning af den sentimentale Reason to Believe\u00a0<\/i>et formidabelt afslutningsnummer. Jeg elsker n\u00e5r afslutningsnumre i stemning kigger tilbage, det f\u00e5r lytteren til at reflektere over albummet. Derudover er alt ved denne udgave bare enormt charmerende og s\u00f8dt for ikke at tale om ofte ret kreativt. Der findes mange udgaver af denne sang, og ingen er efter min mening s\u00e5 gennemf\u00f8rt som Stewarts, det til trods for, at den m\u00e5ske forts\u00e6tter i lidt for lang tid i slutningen.<\/p>\n

En stor del af\u00a0Every Picture Tells a Story\u00a0<\/em>er covers, og det betyder selvf\u00f8lgelig varierende kvalitet i sangskrivningen.\u00a0Amazing Grace<\/em> er selvf\u00f8lgelig et mesterv\u00e6rk og alt muligt, men den simplistiske udgave, der er p\u00e5\u00a0Every Picture Tells a Story<\/em>, er, s\u00e5 charmerende som den er, et ret un\u00f8dvendigt indskud. Den passer ikke rigtig ind.\u00a0That’s All Right<\/em> var ogs\u00e5 lidt underlig at h\u00f8re, de f\u00f8rste par gange, jeg lyttede til pladen, men det var vist mest, fordi jeg var s\u00e5 bekendt med Elvis’ udgave, og det var derfor meget underligt at h\u00f8re det med Stewarts lyse, spr\u00f8de stemme. Som jeg blev mere vant til den, satte jeg mere pris p\u00e5 den, og blues-guitaren derp\u00e5 er ganske l\u00e6kker.\u00a0Seems Like a Long Time<\/em> er det eneste nummer, jeg synes er ret kedeligt, og det er faktisk ikke engang et cover. Det lyder lidt som noget af the Band, men dette kl\u00e6des bare ikke n\u00e6r s\u00e5 godt af Stewarts stemme. Den har sin charme, men vil ikke s\u00e6lge pladen. Sidste halvdel af pladen er dog eminent med stribevis af fantastiske numre, s\u00e5 man efterlader pladen med et minde om nogle virkelig svedige sange. Jeg havde i grunden ikke forventet mig s\u00e5 meget af\u00a0Every Picture Tells a Story<\/em>, selvom jeg er vild med Maggie May<\/i>, men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at det er en yderst positiv oplevelse.<\/p>\n