{"id":1544,"date":"2015-03-24T10:27:57","date_gmt":"2015-03-24T09:27:57","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1544"},"modified":"2016-08-08T10:33:51","modified_gmt":"2016-08-08T09:33:51","slug":"173-todd-rundgren-somethinganything-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1544","title":{"rendered":"173 – Todd Rundgren – Something\/Anything? (1972)"},"content":{"rendered":"

Det bedste f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk, en plade kan give mig, er at den er ambiti\u00f8s. Og med en titel som Something\/Anything?<\/i>\u00a0og et pladecover, der viser nogle abstrakte blomster, s\u00e5 forventer man da et vist ambitionsniveau, dette i endnu h\u00f8jere grad, n\u00e5r man tager i betragtning, at dette er et dobbelt-album. N\u00e5r man finder ud af at ca. 3\/4 af pladen best\u00e5r af sange, der er opf\u00f8rt udelukkende af Todd Rundgren selv, mens den resterende fjerdedel er ubearbejdede studieoptagelser, bliver man endnu mere interesseret. Og efter at have h\u00f8rt det, s\u00e5 vil jeg ikke engang sige, at det kan h\u00f8res p\u00e5 sidstn\u00e6vnte, mest af alt fordi de spiller s\u00e5 godt – selvom lyden naturligvis er mere r\u00e5 og flere forskellige musikeres stilarter er blevet afspejlet. Numre som\u00a0Hello It’s Me<\/em> og\u00a0Slut<\/em> er f\u00e6nomenale popsange, men samtidig er numre som Piss Aaron\u00a0<\/em>og\u00a0Some Folks Is Even Whiter Than Me<\/em>\u00a0ret bizarre men af samme \u00e5rsag samtidig virkelig interessante numre. Rundgren er uden tvivl en dygtig musiker og sangskriver, men han har af og til nogle problemer i\u00a0sin\u00a0lyrik. Den er ikke altid lige bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Jeg elsker, n\u00e5r den p\u00e5 visse numre underst\u00f8tter instrumentationen, men han laver alts\u00e5 tit nogle maybe-baby-rim i banale k\u00e6rlighedssange, hvilket ikke stemmer overens med det, jeg ved, han kan.<\/p>\n

Instrumentationen og lyrikken arbejder som sagt flot sammen p\u00e5 visse numre, heriblandt\u00a0It Takes Two to Tango (This Is for the Girls)<\/em>, hvor der bruges kastanjetter, der is\u00e6r markerer sig i l\u00f8bet af et break i slutningen af omkv\u00e6det. Et andet eksempel er\u00a0The Night the Carousel Burned Down<\/em>, hvis instrumentation er meget lig karrusel-muzak,\u00a0navnligt\u00a0i et instrumentalt stykke omkring midten. Dette giver nummeret en meget s\u00e6rpr\u00e6get lyd, og mod slutningen kan h\u00f8re denne muzak g\u00e5 fra hinanden, pr\u00e6cis som karrusellen i titlen. Rundgren er meget bevidst omkring lyd, og han er fuldkommen bevidst omkring problemerne ved vinyl. Nummeret\u00a0Intro<\/em> er da ogs\u00e5 bare at han taler om forskellige problemer, der kan opst\u00e5, n\u00e5r produktionen ikke g\u00e5r helt som det skal. Han opfordrer lytteren til at lege en leg, hvor man leder efter s\u00e5danne fejl p\u00e5 diverse plader. Han p\u00e5st\u00e5r, at man ogs\u00e5 kan lege legen\u00a0med denne plade. Ud over sange, hvor det tydeligvis er meningen, at s\u00e5danne fejl opst\u00e5r, er det stort set umuligt at spotte dem. Han har v\u00e6ret fuldkommen mesterlig i produktionen, og lyden er p\u00e5 alle m\u00e5der enormt l\u00e6kker. Hvert eneste instrument lyder klart som diamand.<\/p>\n

Rundgren valgte at g\u00f8re Something\/Anything?<\/i> til et dobbeltalbum, og n\u00e5r et album varer 1\u00bd time, s\u00e5 vil man jo helst ikke f\u00f8le, at man spilder sin tid, s\u00e5 man kan sp\u00f8rge sig selv, om numrene alle er v\u00e6rd at lytte til? Jo, de er uden tvivl produkter af deres tid. Det er nogenlunde samme genre som Electric Light Orchestra og Supertramp. F\u00e6lles for alle disse kunstnere er, at de var b\u00e5de meget progressive og poppede, og deres interessante ideer kan godt lyde lidt fjollede nu til dags, hvor de er blevet efterpr\u00f8vet mere, is\u00e6r i forhold til synthesizere. Og lyden er m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt tr\u00e6ttende i l\u00e6ngden, selvom det er sv\u00e6rt at pege p\u00e5 numre, der ikke lever op til pladens h\u00f8je standard. Men der er en defineret vision med hele pladen, og hvis man splittede den op i to, ville de f\u00f8les meget udefinerede. Rundgren er en latterligt dygtig musiker, og mens\u00a0Something\/Anything<\/em> m\u00e5ske viser sin alder og ikke altid er mesterlig rent lyrisk, s\u00e5 er der s\u00e5 mange detaljer, s\u00e5 mange gode ideer og s\u00e5 mange gennemarbejdede sange opf\u00f8rt af en musikalsk perfektionist, at pladen er sv\u00e6r ikke at v\u00e6re imponeret af.<\/p>\n