{"id":1541,"date":"2015-03-21T18:28:16","date_gmt":"2015-03-21T17:28:16","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1541"},"modified":"2016-08-08T10:33:42","modified_gmt":"2016-08-08T09:33:42","slug":"174-bob-dylan-desire-1976","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1541","title":{"rendered":"174 – Bob Dylan – Desire (1976)"},"content":{"rendered":"

Engang i midten af 70’erne m\u00f8dte Bob Dylan en mand ved navn Jacques Levy. De blev ret gode venner, og Dylan besluttede sig da for at skrive st\u00f8rstedelen af sit n\u00e6ste album\u00a0i f\u00e6llesskab med sin nye ven. Albummet hed Desire<\/i>, og det \u00e5bner med et af Dylans med god grund mest ber\u00f8mte numre – og det er muligvis min personlige favorit i hans diskografi. Jeg snakker her om\u00a0Hurricane<\/em>, historien om den sorte\u00a0bokser Rubin “Hurricane” Carter, der uden beviser blev straffet for mord, han ikke havde beg\u00e5et. Det er en vidunderlig komposition med en skarp tekst. Den er s\u00e5 veludf\u00f8rt, at man slet ikke kan m\u00e6rke, at sangen er 8\u00bd minut lang. Andet nummer hedder Isis<\/i>, og den handler om en ung goms forhold til en kvinde af dette navn. Sangens tematik er troskab, og passende nok for titlen bruges\u00a0metaforer over \u00e6gyptisk kultur. Der er intet omkv\u00e6d, s\u00e5 det er bare en flot fortalt fort\u00e6lling, der b\u00e6rer hele sangen i samarbejde med flot instrumentation.\u00a0Der kommer lidt gang i den p\u00e5 den festlige\u00a0Mozambique<\/em>, der m\u00e5ske ikke er den st\u00f8rste fort\u00e6lling, poeten Dylan har lavet, men den er velskrevet, og den har mange overraskelser. Og de eksotiske trommer og den hjemlige violin arbejder godt sammen om en unik lyd.<\/p>\n

Det bliver mere trist med\u00a0One More Cup of Coffee (Valley Below)<\/em>. Denne har Dylan skrevet alene, men han er jo en fantastisk sangskriver uanset om han arbejder sammen med Levy eller ej. Han synger til en kvinde med en h\u00e5rd opv\u00e6kst og besv\u00e6rlige vilk\u00e5r. I omkv\u00e6det synger Emmylou Harris med, og hun g\u00f8r sangen endnu mere ulidelig end den ellers var; men alts\u00e5 ulidelig\u00a0p\u00e5 den gode m\u00e5de.\u00a0Oh Sister<\/em> er heller ikke en lykkelig sang, men den er mere vemodig og nostalgisk. Ogs\u00e5 her dukker Emmylou Harris op, og hendes stemme form\u00e5r virkelig at l\u00f8fte denne sang til et nyt niveau sammen med violinen, der jo er s\u00e5 gennemg\u00e5ende p\u00e5 albummet.\u00a0Som p\u00e5 mange andre af Dylans bedste plader, er visse af sangene meget lange. P\u00e5\u00a0Desire<\/em> er den l\u00e6ngste sang Joey<\/i>, der varer hele 11 minutter. Dette er endnu en sang om en virkelig person, nemlig gangsteren “Crazy Joe” Gallo. Denne sang blev beskyldt for at glorificere ham, men efter min mening er det blot en r\u00f8rende fort\u00e6lling om hans liv og d\u00f8d, der f\u00e5r hans levevis til at lyde forst\u00e5elig og sympatisk. Det er rart at f\u00e5 s\u00e5dan et perspektiv i forhold til visse mediers d\u00e6monisering af kriminelle. De er trods alt mennesker som os.<\/p>\n

Romance in Durango\u00a0<\/em>handler om en lovl\u00f8s\u00a0og hans k\u00e6reste, der er p\u00e5 flugt i Mexico. De pr\u00f8ver at f\u00e5 et pusterum fra at v\u00e6re p\u00e5 flugt, lidt tid til romantik, og det er jo naturligvis besv\u00e6rligt. Lyden er da meget pr\u00e6get af traditionel mexicansk musik, hvorfor der da b\u00e5de er akkordion og mandolin, hvilket g\u00f8r sangen ret unik. Den er dog nok lidt langtrukken, og jeg har sv\u00e6rt ved at n\u00e6vne en sang p\u00e5 pladen, jeg ikke hellere ville lytte til. H\u00f8jt p\u00e5 listen over gode sange fra albummet er\u00a0Black Diamond Bay<\/em>. Denne har ikke blot en st\u00e6rk melodi, der sagtens kan holde til de 7\u00bd minutter, den varer. Den handler om en lille \u00f8s \u00f8deleggelse, og den bliver fortalt b\u00e5de fra synspunktet af en hotelejer med hotel p\u00e5 \u00f8en og fra en man, der ser begivenhederne ske. Det er en kreativ fort\u00e6llem\u00e5de, der g\u00f8r sangen levende. Pladen afsluttes med Sara<\/i>, en sang om Dylans f\u00f8rste kone, Sara Dylan.\u00a0Disse to blev skilt \u00e5ret efter pladens udgivelse, og problematikken i forholdet er da ogs\u00e5 skildret i sangen sammen med hans store k\u00e6rlighed til hende, og melodien er p\u00e5 samme m\u00e5de tosidet i stemning. Denne meget personlige sang f\u00f8ler jeg, er en god m\u00e5de at afslutte Desire<\/em>, is\u00e6r da det netop er det, sangen handler om. Selve pladen er som s\u00e5 meget fra Dylan: mesterlig.<\/p>\n