{"id":1530,"date":"2015-03-17T21:25:06","date_gmt":"2015-03-17T20:25:06","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1530"},"modified":"2016-08-08T10:33:22","modified_gmt":"2016-08-08T09:33:22","slug":"176-aerosmith-rocks-1976","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1530","title":{"rendered":"176 – Aerosmith – Rocks (1976)"},"content":{"rendered":"

I 1975 udgav det amerikanske rockband Aerosmith en af deres mest popul\u00e6re plader, Toys in the Attic<\/em>, og i 1976 var de tilbage p\u00e5 sadlen igen med opf\u00f8lgeren\u00a0Rocks<\/em>. Rocks <\/i>b\u00e6rer p\u00e5 mange m\u00e5der pr\u00e6g af at v\u00e6re mere sammenh\u00e6ngende og ambiti\u00f8s end tidligere. Dette sker lige fra \u00e5bningsnummeret, den energiske og vilde\u00a0Back in the Saddle<\/em>, der er mere storladen og detaljeret end noget fra Toys in the Attic<\/i>, men den er stadig lige s\u00e5 sjov – og der er nogle klare heavy metal-elementer. Det er sammen med sange som\u00a0Sweet Emotion\u00a0<\/em>og\u00a0Dream On<\/em> en af mine helt store favoritter fra gruppen. Andet nummer,\u00a0Last Child<\/em>, har en southern-\u00e6stetik og en noget mere simpel komposition, is\u00e6r i versene. Simpliciteten bliver dog udnyttet mesterligt, og der opst\u00e5r ogs\u00e5 stor lydm\u00e6ssig dynamik, is\u00e6r mellem vers og omkv\u00e6d. Som sangen skrider fremad fokuseres der i h\u00f8jere og h\u00f8jere grad p\u00e5 .\u00a0Rats in the Cellar<\/em> har ogs\u00e5 stor dynamik, dog is\u00e6r her i forhold til l\u00e6ngden p\u00e5 tonerne. Det g\u00e5r virkelig hurtigt i versene, og s\u00e5 g\u00e5r det mindre hurtigt i omkv\u00e6det. Det er et nummer, der virkelig kr\u00e6ver lytterens opm\u00e6rksomhed, og det er ogs\u00e5 bare virkelig sk\u00e6gt.<\/p>\n

Combination<\/em> er et meget guitarpr\u00e6get nummer, og det er da ikke overraskende, at det er skrevet af bandets guitarist, Joe Perry. Vokalen derp\u00e5 er mixet forbavsende lavt, og det er nok fordi bandet tog stor del i produktionen – og Perry ville n\u00e6ppe lade nogen r\u00f8re denne sang. Jeg er ikke synderligt glad for mixet p\u00e5 egen h\u00e5nd, men det er forfriskende, at produktionen er anderledes, s\u00e5 jeg kan ikke klage helt. Derudover er instrumentationen jo pragtfuld.\u00a0Sick as a Dog<\/em> er derimod ikke en af mine favoritter. Versene bliver lidt irriterende med deres lange gentagne\u00a0“Please”<\/em>-udr\u00e5b. Den har mange interessante ideer i slutningen, men b\u00e5de omkv\u00e6d og vers er bare for ensartede. Guitarsoloen er dog rigtig god, og introen er virkelig smuk. Introen er ogs\u00e5 fantastisk p\u00e5\u00a0Nobody’s Fault<\/em>, hvor de igen benytter sig af heavy metal-elementer. Det lyder i grunden meget inspireret af\u00a0britiske metalbands som Judas Priest og Black Sabbath. Lyden er destruktiv og faretruende i versene, mens omkv\u00e6det bare er enormt psykotisk og n\u00e6rmest psykedelisk. Det er en sjov blanding af lyde, der g\u00f8r det til en af mine favoritter p\u00e5 albummet.<\/p>\n

Get the Lead Out<\/em> er en meget simpel rock and roll-sang, der handler om sex. B\u00e5de i lyd men alts\u00e5 ogs\u00e5 i emne minder den meget om\u00a0Rag Doll<\/em>, som de udgav 12\u00a0\u00e5r senere. Jeg foretr\u00e6kker nu engang stadig Rag Doll<\/em>, men der er mange interessante kvaliteter ved\u00a0Get the Lead Out<\/em>, is\u00e6r ved slutningen, hvor gruppen begynder at udfolde sig mere interessant musikalsk. Der sker sp\u00e6ndende ting p\u00e5 alle instrumenterne til sidst, og det er meget gribende.\u00a0Lick and a Promise<\/em> har ogs\u00e5 mange elementer af gammeldags rock and roll, is\u00e6r af Chuck Berry, men der er et moderne twist sat p\u00e5. Der er dog stor musikalsk udvikling fra starten af, hvor lyden meget tit \u00e6ndrer udtryk.2 minutter inde f\u00f8les det dog lidt som om, de er ved at l\u00f8be t\u00f8r for ideer, s\u00e5 det sidste minut af sangen er ikke s\u00e5 interessant igen. Selv guitarsoloen f\u00f8les ret ligegyldig. Pladen afsluttes af den meget ambiti\u00f8se Home Tonight<\/i>, der tydeligvis var designet specifikt til at tage afsked til lytteren. Ja den ville nok slet ikke fungere, hvis man lyttede til den p\u00e5 egen h\u00e5nd. Det er melankolsk og sentimental, og den runder\u00a0Rocks\u00a0<\/em>af s\u00e5 godt, at man n\u00e6sten ikke\u00a0t\u00e6nker over de sm\u00e5 problemer, der nu engang var.<\/p>\n