{"id":1523,"date":"2015-03-12T00:05:27","date_gmt":"2015-03-11T23:05:27","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1523"},"modified":"2016-08-08T10:32:59","modified_gmt":"2016-08-08T09:32:59","slug":"177-funkadelic-one-nation-under-a-groove-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1523","title":{"rendered":"177 – Funkadelic – One Nation Under a Groove (1978)"},"content":{"rendered":"

Nu er det tid til et band, jeg har haft \u00e6ren at se live, og det var en af de mest utrolige koncerter, jeg nogensinde har v\u00e6ret til. De hedder Parliament-Funkadelic, og det er en sammenslutning af to af 70’ernes bedste funkgrupper: Parliament og Funkadelic, begge ledt af funkgeniet George Clinton. Funkadelic var mere rockpr\u00e6get end Parliament, og de udgav i 1978 en af de\u00a0bedste fusioner mellem funk… og stort set alt andet: One Nation Under a Groove<\/em>. Okay, det er en overdrivelse, men lige fra \u00e5bningsnummeret, der ligeledes hedder\u00a0One Nation Under a Groove<\/em>. Det er stille og tilbagel\u00e6net, men teksten n\u00e6vner da ogs\u00e5 noget om\u00a0at bryde fri fra sine h\u00e6mninger. Nogle h\u00e6mninger, man kan m\u00e6rke, og man kan n\u00e6rmest m\u00e6rke lydmure blive brudt i takt med at nummeret g\u00e5r amok. Det ender med at v\u00e6re umuligt at sidde stille til, og det er smukt. Bagefter bliver vi budt velkommen til det magiske land Funkadelica p\u00e5\u00a0Groovalleggiance<\/em>. Denne sang har elementer af doo-wop og gospel, og Clintons grupper har da ogs\u00e5 en tendens til at prise\u00a0funk p\u00e5 et spirituelt plan. Funk er ikke n\u00f8dvendigvis en genre, hvis genren var s\u00e5 hellig, blev den jo ikke fusioneret. Det er en livsstil. Og den g\u00e5r netop ud p\u00e5 at smide h\u00e6mningerne, b\u00e5de fra sig selv og fra sin musik.<\/p>\n

Det l\u00e6ner sig meget godt op af sp\u00f8rgsm\u00e5let, der udg\u00f8r titlen p\u00e5 pladens tredje sang, Who Says a Funk Band Can’t Play Rock?!<\/i> Og det er i grunden et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l? Hvorfor ikke fusionere det? Hvis jeg kunne, ville jeg hoppe hen til min guitar og v\u00e6re med til det, men det kan jeg ikke, for guitarist Michael Hampton er latterligt dygtig. Han er faktisk n\u00e6sten lige s\u00e5 god som deres tidligere guitarist, Eddie Hazel, og det siger en del. Han giver blandingen af funk og rock meget liv, og det p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end mere moderne funk-rock-grupper som Primus og Red Hot Chili Peppers – m\u00e5ske fordi de angriber musikken fra den modsatte vinkel, hvor funk kommer f\u00f8r rock. Efter dette guitarmesterv\u00e6rk kommer den bizarre\u00a0Promentalshitbackwashpsychosis Enema Squad<\/em>, der er sv\u00e6vende, psykedelisk, og i l\u00e6ngere tid stort set bare er en vidunderlig guitarsolo med underlige vendinger r\u00e5bt henover sig:\u00a0“The fear of being eaten by the sandwich”<\/em>,\u00a0“Count the calories of your thoughts”\u00a0<\/em>og selvf\u00f8lgelig den uforglemmelige\u00a0“Fried ice cream is a reality”<\/em>. Disse er altid sk\u00e6gge, og guitaren er altid gribende.<\/p>\n

Som en klog mand engang sagde: “Fuck genren! Vi hylder lyden”<\/i>. Og han har s\u00e5 evigt ret, men hvis vi lige skal blande genre og lyd sammen, s\u00e5 er det imponerende, at lyden stadig er s\u00e5 konsekvent og idiosynkratisk i l\u00f8bet af alt dette. Is\u00e6r p\u00e5 den langsomme ballade\u00a0Into You<\/em>. Det er soul-funk a la det Sly & The Family Stone mestrede. Men dette er s\u00e5 meget grimmere og lagrigt i forhold til Sly Stone. Der er altid adskillige\u00a0sp\u00e6ndende ting i lyden, der overrasker hele tiden. Vi afslutter i det mere rendyrkede funkhj\u00f8rne med\u00a0Cholly (Funk Getting Ready to Roll)<\/em>, der er bombastisk og vild. Dermed st\u00e5r den i skarp kontrast til titelnummeret, der jo er mere afslappet. Det viser en udvikling fra track 1 til afslutningsnummeret. De \u00f8vrige numre har udviklet vores funk, givet den nye kendetegn, ja en helt anden identitet. Der er stadig mange f\u00e6llestr\u00e6k, men selvom lyden f\u00f8les konsekvent, er det kun p\u00e5 grund af den gode albumstruktur. Enhver anden r\u00e6kkef\u00f8lge ville slet og ret resultere i, at det ville lyde som en opsamling. Men\u00a0One Nation Under a Groove<\/em> har det hele. Der er en meddelelse, variation, kreativitet, dygtig sangskrivning, og utallige mindev\u00e6rdige \u00f8jeblikke.<\/p>\n