{"id":1521,"date":"2015-03-08T23:51:07","date_gmt":"2015-03-08T22:51:07","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1521"},"modified":"2016-08-08T10:32:49","modified_gmt":"2016-08-08T09:32:49","slug":"178-the-byrds-the-byrds-greatest-hits-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1521","title":{"rendered":"178 – The Byrds – The Byrds’ Greatest Hits (1967)"},"content":{"rendered":"

Man skulle tro, at de bedste opsamlingsalbums altid ville v\u00e6re de nyeste, hvor man kunne kigge tilbage p\u00e5 \u00e5rtier af indfydelse, som en gruppe eller en kunstner har haft. Og man ville slet ikke kunne have noget af det nyere med, hvis albummet blev lavet midt i gruppens karriere. Min erfaring er dog det modsatte, nemlig at opsamlinger typisk er bedst, hvis de er lavet kort efter den bestemte kunstners absolutte kunstneriske peak. Hvis man ikke er verdens st\u00f8rste fan, af The Byrds i deres country-rock-periode, ville man nok typisk sige, at de toppede med pladen\u00a0Younger Than Yesterday\u00a0<\/em>fra 1967. Og\u00a0kun f\u00e5 m\u00e5neder efter dette udkom\u00a0The Byrds’ Greatest Hits<\/em>, den f\u00f8rste og efter manges mening den definitive Byrds-opsamling. Den er kort og kompakt med sine 11 numre fordelt over lidt over en halv time. Men man f\u00e5r til geng\u00e6ld kun guldet. Opbygningen virker til at starte med kronologisk, men der er taget nogle kunstneriske friheder. Det eneste brud p\u00e5 kronologien er at placere\u00a0Turn! Turn! Turn!\u00a0<\/em>fra pladen af samme navn midt mellem sange fra Mr. Tambourine Man<\/i>-pladen. Men den plade er ogs\u00e5 rigt repr\u00e6senteret, s\u00e5 denne \u00e6ndring i kronologien har jeg intet imod.<\/p>\n

Nu er jeg generelt ikke fortaler for kronologisk opbygning, men da denne opsamling sp\u00e6nder over s\u00e5 f\u00e5 albums, som den g\u00f8r, fungerer det faktisk. Man m\u00e6rker, at pladen er delt op i tre sm\u00e5 grupper, der har sine unikke egenskaber. F\u00f8rst den simple folk-rock fra Mr. Tambourine Man<\/em> og\u00a0Turn! Turn! Turn!<\/em>, bagefter den sk\u00f8re psykedeliske lyd fra Fifth Dimension<\/i> og til sidst den ambiti\u00f8se og t\u00e6nksomme fusionsmusik fra\u00a0Younger Than Yesterday<\/em>. Nu beskriver jeg det som om, der er enormt langt fra plade til plade, men de beholdt mange idiosynkrasier og karakteristika fra plade til plade, s\u00e5 de fire plader f\u00f8les sammenh\u00e6ngende. Jeg har allerede anmeldt\u00a0Mr. Tambourine Man<\/em>-pladen, og jeg havde ikke udelukkende positive ord at sige om den, og den er med hele 5 numre uden tvivl den dominerende plade p\u00e5 denne opsamling. Jeg har dog slet ikke noget imod dette. Hvis man ikke har l\u00e6st min anmeldelse af\u00a0Mr. Tambourine Man<\/em>, s\u00e5 kan jeg oplyse, at jeg virkelig godt kunne lide deres covers, mens deres originale numre haltede lidt bagefter, hvor den store undtagelse var den f\u00e6nomenale\u00a0I’ll Feel a Whole Lot Better<\/em>. Og tilf\u00e6ldigvis er det da ogs\u00e5 det eneste originale nummer derfra, der er havnet p\u00e5 opsamlingen.<\/p>\n

Nu har jeg anmeldt to andre opsamlinger her for nylig – henholdsvis med ABBA og med Curtis Mayfield og The Impressions – og jeg kan kun sige, at de ikke v\u00e6kkede en s\u00e6rlig stor interesse hos mig i forhold til at dykke l\u00e6ngere ned i deres karriere. Nok is\u00e6r fordi de er s\u00e5 omfattende. Der var 10 sange i slutningen af Impressions-opsamlingen, der var fra Mayfields solokarriere, og denne er jeg da ogs\u00e5 virkelig blevet interesseret i nu. Men i endnu h\u00f8jere grad har\u00a0The Byrds’ Greatest Hits<\/em> bare f\u00e5et\u00a0Younger Than Yesterday <\/em>og Fifth Dimension<\/em>\u00a0til at fremst\u00e5 som nogle virkelig gode plader. Jeg har ikke lyttet til nogen af dem f\u00f8r, men s\u00e5 snart jeg f\u00e5r muligheden, s\u00e6tter jeg mig ned og g\u00f8r det. Hvis jeg ikke havde lyttet til\u00a0Mr. Tambourine Man<\/em> adskillige gange allerede, var det samme nok ogs\u00e5 sket med den. Den eneste plade, der godt kunne tr\u00e6nge til lidt mere repr\u00e6sentation er\u00a0Turn! Turn! Turn!<\/em>, der kun er repr\u00e6senteret af sit smukke titelnummer. Pladen er ikke s\u00e5 lang, s\u00e5 man skulle ikke n\u00f8dvendigvis f\u00e5 erstattet noget for at f\u00e5 endnu et nummer derfra p\u00e5 pladen. Men foruden dette har jeg intet v\u00e6sentligt at klage over. Hvis du gerne vil l\u00e6re en klassisk rockgruppe at kende, er\u00a0The Byrds’ Greatest Hits<\/em>\u00a0en vidunderlig grundpakke.<\/p>\n