{"id":1516,"date":"2015-03-06T23:25:12","date_gmt":"2015-03-06T22:25:12","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1516"},"modified":"2016-08-08T10:32:39","modified_gmt":"2016-08-08T09:32:39","slug":"179-curtis-mayfield-the-impressions-the-anthology-1961-1977-1992","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1516","title":{"rendered":"179 – Curtis Mayfield & The Impressions – The Anthology: 1961-1977 (1992)"},"content":{"rendered":"

Curtis Mayfield er en af de st\u00f8rste musikere, soul- og funkverdenen nogensinde har givet os. Ikke alene er hans stemme fantastisk, han er ogs\u00e5 en virkelig dygtig sangskriver. Ikke alene har han haft en virkelig imponerende og funky solokarriere med albums som\u00a0Curtis<\/em> og Superfly<\/i>, men i sin tid som frontfigur for vokalgruppen The Impressions fik han ogs\u00e5 skrevet en del flotte sange. Begge disse sider af ham bliver fremvist p\u00e5 opsamlingsalbummet\u00a0The Anthology: 1961-1977<\/em>, der derfor er krediteret til b\u00e5de Curtis Mayfield og The Impressions. Opsamlingen fordeler sig over to cd’er, hvor den f\u00f8rste er dedikeret udelukkende til hans tid med The Impressions, mens den anden f\u00f8rst har et par f\u00e5 tracks med The Impressions, hvorefter man g\u00e5r over i solomaterialet. The Impressions er p\u00e5 papiret ikke s\u00e6rlig meget anderledes fra The Miracles eller The Temptations. Is\u00e6r f\u00f8rstn\u00e6vnte er fristende at sammenligne dem med, da vi i begge tilf\u00e6lde har at g\u00f8re med en fast forsanger, og han er bare den nydeligste sm\u00f8rtenor. Men ogs\u00e5 i deres sangskrivning er der mange ligheder. Det er n\u00e6sten altid k\u00e6rlighedssange, men teksterne hertil er stadig ofte enormt charmerende og finurlige.<\/p>\n

Det er dog is\u00e6r, n\u00e5r de afviger fra k\u00e6rlighedssangene, at jeg holder af dem, og jeg fatter n\u00e6sten ikke, at jeg siger det her, men deres religi\u00f8se sange er bare fantastiske.\u00a0Keep on Pushing<\/em>, Meeting Over Yonder<\/em>\u00a0og\u00a0People Get Ready<\/em> er bare virkelig svedige, f\u00e6ngende og oprigtigt lydende sange. De er s\u00e5 evigt underholdende, og de giver dig virkelig lyst til at g\u00e5 ind i en sort kirke a la den i\u00a0Blues Brothers<\/em>. Og mere politiske sange som This Is My Country<\/em> og\u00a0Choice of Colors<\/em> er ogs\u00e5 virkelig gode, og meddelelserne i de religi\u00f8se sange g\u00e5r godt i sp\u00e6nd med disse.\u00a0Selvom jeg er ret glad for gruppens\u00a0sange, f\u00f8ler jeg, vi f\u00e5r serveret lidt for meget p\u00e5 opsamlingen. Det f\u00f8les ikke som om, jeg f\u00e5r serveret creme de la creme, det f\u00f8les mere som om, fyldet er blevet frasorteret. Never Let Me Go<\/i> og\u00a0I’ve Been Trying<\/em>\u00a0er ikke i grunden d\u00e5rlige sange, men man kunne sagtens have fjernet dem, uden at jeg ville klage.\u00a0Pladen er trods alt over 2 timer lang, og jeg ville \u00e6rlig talt have foretrukket en n\u00f8jere selektion, is\u00e6r da s\u00e5dan en er sv\u00e6r at f\u00e5 fat i.<\/p>\n

Hvis pladen absolut skal v\u00e6re\u00a0s\u00e5 lang, s\u00e5 ville st\u00f8rre repr\u00e6sentation af hans solokarriere v\u00e6re v\u00e6rdsat fra min side. Jeg kan ikke l\u00e6gge skjul p\u00e5, at jeg langt oftere har sat disc 2 p\u00e5, da al solomaterialet er derp\u00e5. Der er kun 10 solo-sange, hvorimod man kan finde 30 sange med The Impressions p\u00e5 pladen, men solonumrene har det dog ogs\u00e5 med at v\u00e6re m\u00e6rkbart l\u00e6ngere. Det l\u00e6ngste – og efter min mening bedste – er\u00a0Move on Up<\/em>, der varer 9 minutter. Hvor the Impressions hovedsageligt lavede soul, s\u00e5 lavede Mayfield solo hovedsagelig funk, og han videref\u00f8rte et par af mine yndlingstendenser fra sin gamle gruppe: hans smukke stemme og de politiske og religi\u00f8se temaer, ofte i kombination. P\u00e5 sangene fra\u00a0Superfly<\/i>-soundtracket synges der ogs\u00e5 om vold og kriminalitet, meget i tr\u00e5d med filmens handling. P\u00e5 solonumrene m\u00e6rker man en l\u00f8ssluppenhed og et ambitionsniveau, som Impressions-numrene ikke n\u00e5r til sokkeholderne. Alle 10 solonumre er af formidabel kvalitet, og de ville alene kunne udg\u00f8re en ganske glimrende opsamling. De er s\u00e5 en del af noget st\u00f8rre, og denne helhed er ogs\u00e5 ganske fin. Den kunne godt v\u00e6re noget kortere, men man kan vel finde problemer ved s\u00e5 meget. Der findes i grunden nok ikke en bedre opsamling af hele Mayfields karriere end denne.<\/p>\n