{"id":150,"date":"2013-02-19T00:13:16","date_gmt":"2013-02-18T23:13:16","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=150"},"modified":"2017-10-22T11:32:10","modified_gmt":"2017-10-22T10:32:10","slug":"271-smokey-robinson-the-miracles-going-to-a-go-go-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=150","title":{"rendered":"271 – Smokey Robinson & the Miracles – Going to a Go-Go (1965)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Efter Sam Cookes d\u00f8d i 1964 var tronen som kongen af R&B forholdsvis tom. I 1965 var der to m\u00e6nd, der for alvor kunne konkurrere om tronen, den ene var den meget afholdte Otis Redding, den anden var frontmanden for the Miracles,\u00a0Smokey Robinson. Og selvom Otis Redding uden tvivl er det mest popul\u00e6re af de to navne, s\u00e5 har Smokey Robinson \u00a0ogs\u00e5 haft en meget stor indflydelse som sangskriver for navne som The Temptations, The Supremes, Marvin Gaye, The Four Tops og stort set hvert eneste andet st\u00f8rre navn, Motown havde at byde p\u00e5. Og\u00a0i 1965 var Robinson med sin gruppe,\u00a0The Miracles, p\u00e5 deres h\u00f8jeste med deres album\u00a0Going to a Go-Go<\/em>, der bare indeholder hits p\u00e5 stribe. Lige fra \u00e5bningsnummeret,\u00a0The Tracks of my Tears<\/em>, ved man, at man har at g\u00f8re med popmusik af allerh\u00f8jeste kaliber. Der er et f\u00e6ngende omkv\u00e6d, en s\u00f8d tekst, virkelig dygtige sangere, der harmonierer meget smukt, og en sang, der i sin helhed bare h\u00e6nger utrolig godt sammen. Og det er stort set det, man f\u00e5r i l\u00f8bet af hele\u00a0Going to a Go-Go<\/em>; 12 s\u00f8de, velskrevne sange om k\u00e6rlighedens gode og d\u00e5rlige sider, angrebet fra et par forskellige kreative vinkler. Eller, titelnummeret handler ikke om k\u00e6rlighed, det handler bare om fest, men k\u00e6rlighed\u00a0er stadig en stor del af pladen.<\/p>\n

Teksterne er meget kreative, og de er noget af det bedste ved pladen. Der er klich\u00e9er hist og her, f.eks. p\u00e5 den ellers fantastiske\u00a0Ooh Baby Baby<\/em>\u00a0og den noget mindre imponerende Since You Won My Heart<\/em>, men ellers er der ret originale koncepter bag de fleste af sangene.\u00a0From Head to Toe<\/em> handler om hvordan de forskellige kropsdele er tiltrukket af Robinsons udk\u00e5rne,\u00a0The Tracks of My Tears<\/em> handler om hvordan han skjuler sine sorger med et smil – eller make-up, som han kalder det – og\u00a0My Baby Changes Like the Weather<\/em> sammenligner en kvindes uforudsigeligheder med vejret. Det hele er meget s\u00f8dt. Det hele er faktisk forbandet s\u00f8dt. De tristere sange har ikke rigtig nogen frustrationer, lige med undtagelse af\u00a0Ooh Baby Baby<\/em>\u00a0og\u00a0A Fork in the Road<\/em>, men p\u00e5 disse er det ogs\u00e5 begr\u00e6nset. Heldigvis er det en kort plade, s\u00e5 man f\u00e5r ikke sukkerchok, men hvis den blev ved i l\u00e6ngere tid, s\u00e5 ville det v\u00e6re uudholdeligt. Nu har jeg n\u00e6vnt\u00a0Ooh Baby Baby<\/em> et par gange, s\u00e5 jeg m\u00e5 nok g\u00e5 lidt mere i dybden med den. Da jeg f\u00f8rste gang lyttede til den, s\u00e5 jeg det som en ret kedelig doo-wop-sang, men den er fyldt med smukke vokalharmonier og virkelig st\u00e6rk dynamik. Den er fortalt ret vagt, men melodien er virkelig st\u00e6rk, og til trods for det lave tempo, kommer den hurtigt fremad.<\/p>\n

Vokalerne p\u00e5 albummet er ogs\u00e5 v\u00e6rd at snakke om. Hvis du ikke kan lide falsetter, s\u00e5 har du ikke meget at g\u00f8re her, for Robinsons stemme er usandsynligt lys. Han var angiveligt 25, da denne plade blev optaget, men det er sv\u00e6rt at tro p\u00e5, at han i det hele taget var kommet ind i puberteten, endsige kommet ud af den. Men hans stemme er dog ogs\u00e5 gudesk\u00f8n. Han kan noget helt s\u00e6rligt, og selvom f\u00f8lelsesregisteret ikke er s\u00e6rlig stort p\u00e5 denne plade, s\u00e5 forhindrer det ikke Robinson i at udtrykke sig rigtig meget. Stemmen kommer vidt omkring, og han er n\u00e6sten\u00a0umulig ikke at holde af. Albummets helhed\u00a0virker ikke helt, som om, den er gennemt\u00e6nkt. Jeg kan dog ikke rigtig bebrejde dem. Albumkunsten var f\u00f8rst virkelig begyndt at dukke op, og frontl\u00f8berne var enten i Storbritannien eller p\u00e5 vestkysten. Dem, og s\u00e5 var der jazzmusikere. Intet af dette beskriver rigtig Smokey Robinson & the Miracles, og det forklarer ogs\u00e5, at pladen virker ret ufokuseret. Den er dog sp\u00e6kket med gode sange, og det kan man slet ikke komme udenom. Hvis du vil have motown-lyden som den er bedst, s\u00e5 er Smokey Robinson & the Miracles et godt bud, og Going to a Go-Go<\/i> er muligvis deres st\u00f8rste album-v\u00e6rk, men lyt ogs\u00e5 gerne til mange af de singler, de har udgivet ved siden af.<\/p>\n