{"id":1497,"date":"2015-03-01T01:16:56","date_gmt":"2015-03-01T00:16:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1497"},"modified":"2016-08-08T10:32:13","modified_gmt":"2016-08-08T09:32:13","slug":"181-the-rolling-stones-the-rolling-stones-now-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1497","title":{"rendered":"181 – The Rolling Stones – The Rolling Stones, Now! (1965)"},"content":{"rendered":"

Jeg har efterh\u00e5nden anmeldt en del Rolling Stones-plader, s\u00e5 jeg har ret godt styr p\u00e5 dem. Jeg har ogs\u00e5 v\u00e6ret v\u00e6ldig glad for alle de af deres plader, jeg har anmeldt, men de har ogs\u00e5 alle v\u00e6ret fra efter, de har v\u00e6ret etablerede i et par \u00e5r. De har ogs\u00e5 til f\u00e6lles, at rullestenene har skrevet stort set alle sange p\u00e5 disse plader, og at sangene er i den r\u00e6kkef\u00f8lge, de var tilt\u00e6nkt.\u00a0The Rolling Stones, Now!<\/em> er derimod en plade fra 1965, tre \u00e5r inde i deres karriere. Den var udelukkende tilt\u00e6nkt et amerikansk publikum. Over halvdelen\u00a0af sangene er oprindeligt fra pladen\u00a0The Rolling Stones\u00a0No. 2<\/em>, som dengang kun var udgivet i Europa. Det betyder, at pladens r\u00e6kkef\u00f8lge er sammensat af folk fra bandets amerikanske pladeselskab og ikke medlemmerne selv. Og man f\u00e5r heller ikke mere end fire numre, der er skrevet af Mick Jagger og Keith Richards, s\u00e5 det meste af pladen best\u00e5r af covers af diverse amerikanske blues- og rock and roll-sange. S\u00e5dan er det med alle gruppens plader fra f\u00f8r 1967, og\u00a0de fleste af gruppens fans er ret enige i, at de britiske udgaver af pladerne altid er de bedste.<\/p>\n

Men der er ikke nogen grund til at v\u00e6re negativt stemt p\u00e5 grund af s\u00e5dan nogle bagateller. The Rolling Stones er jo stadigv\u00e6k fantastiske musikere, der har givet os adskillige ud\u00f8delige klassikere gennem tiderne. Ingen af dem er p\u00e5\u00a0The Rolling Stones, Now!<\/em>, men det er heller ikke n\u00f8dvendigvis et problem. Hverken\u00a0Between the Buttons<\/em>\u00a0eller\u00a0Exile on Main St. <\/em>har nogen af de helt store sange p\u00e5 sig, men de fleste ville med god ret betegne dem som mesterv\u00e6rker. Og “klassiker” er m\u00e5ske et stort ord at bruge om den, men mindev\u00e6rdig er denne plades\u00a0Heart of Stone<\/em> da. Det er et af de bedste bekendtskaber, jeg har f\u00e5et ved at lytte til\u00a0The Rolling Stones, Now!<\/em> med sin oprigtige vokal, originale og stemningsrige melodi og sit r\u00e5 men stadig ret finurlige arrangement. Jeg er ogs\u00e5 meget begejstret for deres cover af Bo Diddleys\u00a0Mona (I Need You Baby)<\/em>. Dette er en helt fantastisk udgave, der viser al gruppens spillegl\u00e6de til fulde, og der er sjove detaljer: guitarriffet, der n\u00e6sten er en prototype p\u00e5 The Smiths’ How Soon Is Now?<\/i>, dejligt kraftige trommer, frembrusende vokal og inkorporering af surf-guitar.<\/p>\n

De tilf\u00f8jer tit\u00a0disse numre nogle nye ting, men efter min mening er der stadig lidt langt mellem snapsene.\u00a0Little Red Rooster<\/em> g\u00f8r for mig intet, som udgaven med\u00a0Howlin’ Wolf\u00a0<\/em> ikke g\u00f8r bedre. Det bedste, jeg umiddelbart kan sige i forhold til deres cover af Chuck Berrys\u00a0You Can’t Catch Me<\/em>, er at den har l\u00e6rt mig originalen at kende. Hvor Chucks er sk\u00e6g og finurlig, er The Rolling Stones’ version flad, udynamisk og lydm\u00e6ssigt stort set bare st\u00f8j i mine \u00f8re. I mange tilf\u00e6lde ville jeg sige, at nummeret, de opf\u00f8rer bare lyder som en amerikansk bluessang med markant mindre finesse. For Keith Richards var endnu ikke rigtig den fantastiske guitarist, man kender fra senere i gruppens karriere, og Jagger er ikke ligefrem\u00a0Bobby ‘Blue’ Bland. Jeg elsker virkelig The Rolling Stones, men p\u00e5 mange m\u00e5der f\u00f8les\u00a0en god portion af denne plade bare som at h\u00f8re dine gode venner opf\u00f8re et par bluesstandarder til en gratiskoncert. I forhold til sange som\u00a0Everybody Needs Somebody to Love<\/em>,\u00a0What a Shame<\/em> og\u00a0You Can’t Catch Me<\/em> kan jeg bare slet ikke se nogen \u00e5rsag, til at de eksisterer. Jeg m\u00e6rker ingen inspiration, ingen drivkraft. Der er spillegl\u00e6de, men det redder ikke alt. Der er nogle f\u00e5 ret gode sange p\u00e5\u00a0The Rolling Stones, Now!<\/em> men som en helhedsoplevelse er der ikke meget at komme efter.<\/p>\n