{"id":1493,"date":"2015-02-22T17:53:06","date_gmt":"2015-02-22T16:53:06","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1493"},"modified":"2016-08-08T10:32:05","modified_gmt":"2016-08-08T09:32:05","slug":"182-bob-marley-the-wailers-natty-dread-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1493","title":{"rendered":"182 – Bob Marley & The Wailers – Natty Dread (1974)"},"content":{"rendered":"

Efter Eric Claptons cover af reggae-gruppen The Wailers’\u00a0I Shot the Sheriff<\/em> fik de en vis uventet ber\u00f8mmelse, og sanger Bob Marley blev i h\u00f8j grad til stjernen, da de to andre sangere, Peter Tosh og Bunny Wailer, forlod bandet. Efter dette skiftede de navn til Bob Marley & The Wailers, og de udgav deres f\u00f8rste album under dette nye navn i 1974. Pladen hed\u00a0Natty Dread<\/em>, og den starter med nummeret\u00a0Lively Up Yourself<\/em>. Denne sang er virkelig sjov og l\u00f8s, og Marley er dejligt charmerende herp\u00e5. Der er en interessant bluesguitar, der giver nummeret noget kant, og ellers er det bare et af de bedste eksempler p\u00e5, hvor godt Marleys positivistisme kan fungere. Andet nummer er\u00a0No Woman, No Cry<\/em>, der is\u00e6r blev ber\u00f8mt af live-udgaven fra\u00a0\u00e5ret efter. Live-udgaven er nok ogs\u00e5 min favorit, is\u00e6r grundet Marleys meget st\u00e6rkere vokal derp\u00e5 og guitarsoloens vigtighed. Ikke at originalen ikke er glimrende, den er et af Marleys hovedv\u00e6rker som lyriker og sangskriver. Melodien er f\u00e6ngende og r\u00f8rende p\u00e5 en og samme tid, og spirituelt er den opl\u00f8ftende.\u00a0Them Belly Full (But We Hungry)\u00a0<\/em>viser derimod den vrede rebel-Marley p\u00e5 sit h\u00f8jeste. Denne sang er nok min favorit p\u00e5 hele pladen. Han er s\u00e5 vred, s\u00e5 h\u00e6vngerrig, og musikken bagved st\u00f8tter dette flot.<\/p>\n

Pladen forts\u00e6tter i rebel-retningen med\u00a0Rebel Music (3 O’Clock Roadblock)<\/em>. Denne er ogs\u00e5 aggressiv p\u00e5 en enormt cool m\u00e5de. Hvert ord er leveret med enorm spydighed. N\u00e5r man h\u00f8rer den f\u00f8rste gang minder den nok lidt om\u00a0I Shot The Sheriff<\/em>, men den udvikler sig virkelig til at v\u00e6re en sang, der st\u00e5r helt for sig selv. Hvis man skulle pege p\u00e5 et v\u00e6sentligt problem ved\u00a0Natty Dread<\/em>, ville det v\u00e6re, at de bedste numre findes i starten. Dette skal ikke forst\u00e5s som, at numrene bliver d\u00e5rligere derefter, men det er helt klart de f\u00f8rste par stykker, man husker bedst.\u00a0So Jah Seh<\/em> er f.eks. ogs\u00e5 en flot, m\u00f8rk, rebelsk sang, og den er faktisk meget kreativt arrangeret. Den skiller sig ogs\u00e5 meget ud ved ikke at f\u00f8lge en formel, der ellers desv\u00e6rre ender med at v\u00e6re ret gennemg\u00e5ende for pladen. F\u00f8rst omkv\u00e6d, s\u00e5 vers, s\u00e5 omkv\u00e6d, s\u00e5 vers, og til sidst\u00a0en masse svedig reggae-jam. Denne formel f\u00f8lger titelnummeret, Natty Dread<\/i>, i s\u00e5 h\u00f8j grad, at jeg aldrig\u00a0kan huske meget andet end omkv\u00e6det, der er lidt ensformigt. Det er ellers en ret god sang, mens den er der, den efterlader bare ikke et m\u00e6rke p\u00e5 niveau med resten.<\/p>\n

Bend Down Low<\/em> er stort set bare reggae-jam fra start til slut, men det er ret fedt, og teksten er spirituel og sensuel. Ca. halvvejs inde interpolerer de p\u00e5 ganske kreativ vis Keep-A-Knockin’ af Little Richard. Det er en ganske sjov sang, og der er mange sk\u00e6gge detaljer, der g\u00f8r nummeret v\u00e6rd at spille flere gange.\u00a0Talkin’ Blues\u00a0<\/em>er ironisk nok ikke en talking blues-sang. Men den forts\u00e6tter p\u00e6nt det spirituelle – eller her n\u00e6rmest religi\u00f8se – tema.\u00a0Talkin’ Blues\u00a0<\/em>har en ret m\u00e6rkbar tekst med linjer som\u00a0“‘Cause I feel like bombin’ a church,\u00a0<\/em>now that you know that the preacher is lyin'”<\/em>. Afslutningsnummeret hedder Revolution, og det s\u00e6tter flot punktum til pladen. Det opsamler pointerne, der er blevet lavet i l\u00f8bet af pladen, og guitaren derp\u00e5 er\u00a0ret s\u00e5 latin-pr\u00e6get. Hvert eneste instrument p\u00e5 dette nummer er flot arrangeret. Det afslutter med at fade, det er jeg ikke verdens st\u00f8rste fan af, n\u00e5r afslutningsnumre g\u00f8r, men det er derudover\u00a0en yderst tilfredsstillende afslutning. Hvis du er stor fan af\u00a0reggae, s\u00e5 har du nok allerede lyttet til en hel del Bob Marley, sikkert ogs\u00e5 denne plade, men\u00a0du beh\u00f8ver blot at have det mindste til overs for genren, s\u00e5 er denne plade v\u00e6rd at lytte til.<\/p>\n